Politisk jordskælv og opbrud i Grækenland

Dagen før Grækenland går til valg, tyder alt på, at det græske partisystem vil synke sammen. Ud med etablerede partier og ind med nye, lyder folkekravet.

Grækerne går til valg i morgen, og meget tyder på, at de store, gamle partier mister mange vælgere. (Foto: Lasse Soll Sunde © DR)

- Jeg tror ikke på politikerne, de har stjålet og bedraget og jeg forventer ikke, at det bliver bedre fremover.

Det siger den unge athenske konditor Sebastian om valget. En stemme på de store partier er helt udelukket, siger han, mens han undersøger, om et af de små, nye partier er noget for ham. Selv om han risikerer at stemme på et parti, der ikke kommer ind i parlamentet.

- Jeg har arbejde, men jeg er usikker på, hvordan fremtiden bliver, siger han.

Mange af hans venner er arbejdsløse, og statistikken siger, at over hver andet unge menneske i Grækenland er uden job. Så han tør ikke tro på, at det er politikerne, der skal give ham bedre fremtidsmuligheder.

Norge øverst på listen

Sebastian er derfor ved at undersøge, hvordan og hvornår han kan udvandre. Norge ligger øverst på listen, men Tyskland og Australien er også gode bud. For vel håber han også på, at Grækenland får en ny start ved valget, men han ved også, at korruptionen og krisen har så godt tag i det græske samfund, at han hellere vil vende tilbage om fem til syv år.

- Så vil jeg også komme tilbage med nye ideer og penge nok, så jeg kan åbne min egen forretning, siger han.

Korrupt system smuldrer

Mange grækere er lige så opgivende over for det politiske system, og de vender sig ligeledes bort fra de to store partier, Nyt Demokrati og PASOK, der i de seneste 38 år har fået omkring fire ud af fem afgivne stemmer.

De to store partier har skiftedes til at regere. Deres model har været at favorisere udvalgte vælgergrupper med vennetjenester og ansættelser i staten. Det fungerede lige så længe, som landet kunne låne penge, men krisen har nu endegyldigt sendt denne model i graven.

Udbryderpartier får succes

Både PASOK og favoritten til at blive største parti, Nyt Demokrati, har betalt prisen for, at de hver har smidt omkring tyve parlamentarikere ud af deres parti, fordi de stemte imod gældsaftalerne med EU og trojkaen.

De ekskludere har enten dannet nye partier, eller tilsluttet sig andre unge partier, som har godt tag i vælgerne.

For valgkampen står reelt mellem tilhængere og modstandere af EU-gældsaftalerne, som grækerne er kommet til at bryde sig mindre og mindre om, i takt med at deres personlige indkomster er blevet sat op til 50 procent ned.

Nyt Demokrati har fx set De Uafhængige Grækere dukke op, der med højrenationale paroler har tag i ti procent af grækerne. Samt Demokratisk Alliance, som tidligere udenrigsminister Dora Bakoyannis har givet et erhvervsliberalt præg.

Hun ønsker som en af de få at støtte en kommende regering i at holde fast i EU-gældsaftalerne, men kan falde for spærregrænsen på tre procent.

Yderst på højrefløjen står det meget omdiskuterede fascistiske parti "Gyldent Daggry" til at få op til fem procent af stemmerne. Selv om de ikke får indflydelse, sender deres fascination af vold og modstand mod indvandrere et stærkt signal til de øvrige partier, som derfor også har sat udlændingepolitikken på dagsordenen.

Venstrefløjen dybt splittet

Til venstre for PASOK finder man Demokratisk Venstre, der minder om SF. De står til otte-ni procent. Partileder Fotis Kouvellis har længe haft status som den mest troværdige partileder.

Det venstreradikale SYRIZA har godt tag i de unge vælgere og kan få ni-elleve procent af stemmerne. De er mere aktivistiske og minder om danske Enhedslisten.

Men Grækenland har også et regulært kommunistparti, KKE. Lederen Aleka Papariga tordner mod enhver form for samarbejde med resten af venstrefløjen og det traditionsrige, men indflydelsesløse parti, kan dog opnå otte til ti procent af stemmerne.

I alt 32 partier er på valg og parlamentet kan se frem til at få en fordobling i antallet af partier. Så i stedet for fem, kan der komme op til ti partier i parlamentet. Parti uden politikereMange vælgere ser dog gerne nye, uprøvede kræfter i parlamentet. Som fx partiet Genskab Grækenland, der reklamerer med, at de er et parti helt uden politikere.

- Vores budskab er, at landet har brug for meget strenge regler og praksis omkring bekæmpelse af korruptionen, vi skal have privatiseringer og stabile forhold for erhvervslivet. Ellers får vi ikke væksten tilbage til Grækenland, siger en af partiets grundlæggere, Nicolaos Nikolaidis til DR Nyheder.

For der skal skæres ned i statens udgifter, siger han, og peger på, at Grækenland fremover kan og skal klare sig med langt færre offentlige ansatte.

- Dette bliver et meget afgørende valg. For selv om det ser ud til, at det bliver de korrupte partier PASOK og Nyt Demokrati, der fortsætter sammen, er der brug for nogen som os, til at tale imod deres forfejlede måde at lave politik på, siger han.

Han ønsker sig et retsopgør mod korruptionen, men tvivler på det sker, hvis Nyt Demokrati og PASOK vinder valget.

Mindretallet bestemmer

Et af valgets paradokser er, at omkring seks ud af ti grækere ikke vil stemme på de to partier. Det handler på den ene side om, at de græske partier ikke vil samarbejde indbyrdes. Og fordi der i den græske valglov er indført, at det største parti får en bonus på 50 parlamentsmedlemmer.

Så selv med langt under 50 procent af stemmerne kan de traditionelle partier umiddelbart indgå et slags politisk tvangsægteskab.

Seneste meningsmålinger, der ifølge de græske valgregler senest må offentliggøres to uger før valget, viste, at de to store partier skal have opbakning fra sammenlagt 36-40 procent af vælgerne, for at kunne fortsætte deres nuværende koalition.

Tror på flertal alene

Nogle meningsmålinger viste det var muligt, andre det modsatte. Det mest sandsynlige er, at flere faste vælgere vender tilbage til de store partier i slutspurten af valgkampen.

Den måske kommende premierminister Antonis Samaras fra Nyt Demokrati har hele valgkampen igennem talt om, at hans parti kan nå et flertal alene. "Giv mig frie hænder til at regere," sagde han allerede ved udskrivelsen af valget, og dette har han gentaget hele vejen.

Trods det at meningsmålingerne fortæller, at han med 20-25 procent af stemmerne er 10-15 procent fra at nå sit mål.

Græsk politik har et notorisk forgiftet samarbejdsklima partierne i mellem. Det gør, at langt de fleste partier på forhånd udelukker samarbejde. Eneste undtagelse er PASOK, der erkender at en koalition er uundgåelig.

Skrøbelig koalitionsregering forude

For én ting er på forhånd sikkert: Grækenlands store nybrud bliver, at der kommer en koalitionsregering. Ikke af valgets vindere, men mest sandsynligt af taberne i Nyt Demokrati og PASOK.

Det sikrer umiddelbart støtte til gældsaftalerne med EU og et fortsat medlemskab af euroen. Som dog samtidig kræver fortsatte besparelser, reformer og privatiseringer.

En koalitionsregering på midten går derfor en usikker fremtid i møde og vil muligvis ende med at få et kortere liv end valgperioden på fire år. Fordi en sådan regering ofte vil komme i splid med sig selv, fordi begge partier har brug for at profilere sig, på bekostning af koalitionspartneren.

Og ikke mindst fordi parlamentet vil være fyldt med arge kritikere fra oppositionen, der tilsammen kan ende med at få flere stemmer end regeringen selv.

Facebook
Twitter