Politisk kompromis og degradering løste regeringskrise i Grønland: Nu venter slagsmålet om afgiften på hellefisk

Pele Broberg mistede i dag ansvaret for Grønlands udenrigspolitik i en regeringsrokade.

Pele Broberg var indtil i dag ansvarlig for udenrigsområdet i den grønlandske regering. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Grønland har den seneste uge været gennem lidt af en regeringskrise.

For forrige søndag satte Pele Broberg - den ansvarlige for udenrigsområdet i den grønlandske regering - sindene i kog med et interview i Berlingske.

Et interview, hvor han blandt andet blandt andet luftede tanker om, at kun folk med inuit-baggrund skal kunne stemme ved en eventuel fremtidig løsrivelsesafstemning. Og hvor han sagde, at han ikke længere ville bruge ordet rigsfællesskab om relationen mellem Danmark og Grønland.

For det har ifølge ham intet med et fællesskab at gøre. Derimod er der tale om dansk overherredømme i Grønland, mener han. Og så skal Grønland på sigt overtage Danmarks plads i Arktisk Råd.

Det faldt dog ikke i god jord hos Brobergs regeringspartnere i Grønlands største parti, IA, og landsstyreformand Mute B. Egede. I dag tog sidstnævnte konsekvensen og fjernede Broberg fra udenrigsområdet i regeringen.

Pele Broberg (til højre) og Mute B. Egede (ved siden af ham) holdt i maj et fælles pressemøde med USA's udenrigsminister, Antony Blinken (nummer to fra venstre) og Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (til venstre). (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

- Vi har i koalitionen haft en dialog og er blevet enige om at gøre dette. Det vigtigste for os er, at vores mål og visioner er i føresædet. Og ikke mindst, at vi arbejder for landets og befolkningens bedste, sagde landsstyreformand Mute B. Egede tidligere i dag.

Ingen har lyst til nyt valg

Pele Brobergs interview gav nemlig med det samme problemer i den grønlandske regering. For ikke kun regeringspartneren med landsstyreformanden i spidsen var utilfreds. Regeringens støtteparti, Atassut, meddelte kort efter, at de ønskede Brobergs afgang.

Og det førte altså til, at han i dag mistede ansvaret for både udenrigsområdet og klima, mens han fortsat har ansvaret for erhverv og handel.

- Ingen har lyst til nyvalg. Så det handlede om at prøve at finde et kompromis, alle kunne leve med, uden at det medførte, at man måtte gå til en yderlighed og udskrive valg, siger DR's nyhedsvært Kim Bildsøe Lassen, der dækkede det grønlandske valg i april tæt.

Som en del af kompromiset har Pele Brobergs parti, Naleraq, i stedet fået et ekstra medlem af regeringen.

- Alternativet var, at man enten udskrev nyvalg eller lavede en mindretalsregering kun med IA. Og det anså alle for at være meget problemfyldt, siger Kim Bildsøe Lassen.

'Etnisk renset nationsbegreb'

Ifølge Ulrik Pram Gad, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og forsker i Rigsfællesskabets forandring, skal man da også se dagens udvikling i Grønland i det lys, at landet de seneste ti år har haft meget skiftende regeringskonstellationer.

- Den nye regeringskonstellation med IA og Naleraq sagde, at nu ville man have længerevarende aftaler og forlig, så man fik noget stabilitet og gennemført noget politik i stedet for at skifte linje hver tredje måned, siger han.

Og derfor har man villet gå langt for ikke at skulle ud i et nyt valg.

- Det her viser, at de er ret villige til at bøje sig mod hinanden, siger han og understreger, at det er et "meget profileret" område, Pele Broberg har accepteret at få taget fra sig.

Et område, der i grønlandsk sammenhæng er rart at have, fordi man kan stille mange krav og profilere sig uden selv at skulle levere, fordi en del af udenrigspolitikken er i danske hænder.

Mute B. Egede blev landsstyreformand i Grønland efter valget i april (Foto: Kim Dang Trong © DR)

Han vurderer, at det især var Pele Brobergs udtalelser om stemmeret, der fik bægeret til at flyde over for de andre grønlandske partier.

For selvom det var en provokation at omtale et "dansk overherredømme", så kunne han nok være sluppet afsted med den del. Men han sagde også, at kun grønlædere og deres efterkommere skulle have stemmeret, når man skal stemme om grønlandsk selvstændighed.

- Der kan vi se nu, at sådan tænker de andre partier ikke. De vil have, at andre også er inkluderet i et fremtidigt Grønland. Det var jo reelt et etnisk renset nationsbegreb, Broberg omtalte. Det bliver politisk uacceptabelt, siger Ulrik Pram Gad.

Problemer forude

Men selvom det er lykkedes landsstyreformand Mute B. Egede at få Pele Broberg og hans parti til at acceptere at miste udenrigspolitikken, så kan der stadig være problemer forude for de to regeringspartier.

For ifølge Kim Bildsøe Lassen står de to partier meget langt fra hinanden.

- Det grønlandske valg kom til at handle meget om, om der skal udvindes uran i Grønland. Det er de to partier enige om, at det skal der ikke. Men de er uenige på stort set alle andre områder, siger han.

Derfor bliver efteråret også spændende i grønlandsk politik. For de to partier skal blive enige om en ny finanslov, og særligt ét område ser ud til at kunne ende i en stor konflikt - afgiften på hellefisk.

- Det bliver et kæmpe slagsmål, vurderer Kim Bildsøe Lassen.

Og forsker Ulrik Pram Gad er enig.

- IA vil have penge i landskassen og sikre fiskeriets bæredygtighed med en højere hellefiskafgift. Naleraq har omvendt nogle medlemmer, der siger, at fiskerne selv skal have lov at beholde de penge, siger han.

Derfor kan det blive "virkelig sprængfarligt", fordi det i modsætning til udenrigspolitikken handler om pengepungen for rigtig mange grønlændere.

Han vurderer dog, at det alligevel kan lykkes de to partier at blive enige i den kommende tid.

- I dag lykkedes det dem at detonere den her politiske bombe. Og det er et tegn på, at de rigtig gerne vil. Så kan de nok også håndtere den næste, siger han, men understreger:

- Alt kan ske i grønlandsk politik.

Facebook
Twitter