Polsk domstol afviser at udlevere Roman Polanski til USA

USA ønsker, at Roman Polanski skal udleveres for at have haft sex med en 13-årig pige, men polsk domstol afviser.

Filminstruktøren Roman Polanski skal ikke udleveres til USA, lyder det fra den polske domstol. (Foto: Kacper Pempel © Scanpix)

Den polske domstol afviser USA's anmodning om at udlevere Roman Polanski, der har været i Polen for at optage en ny film, for seksuelle overgreb mod børn.

Det skriver The Guardian.

- Polanskis udlevering må afvises, siger dommer Dariusz Mazur ved byretten i den sydlige by Krakow.

Beslutningen er ikke bindende, da anklagerne kan appellere.

Den Oscar-vindende instruktør erklærede sig skyldig i 1977 for at have sex med en 13-årig pige under en fotooptagelse i Los Angeles.

Han sad i fængsel i 42 dage og flyttede året efter til Frankrig, hvor loven forbyder udlevering af sine borgere. Det gør polsk lovgivning ikke.

Roman Polanski er nu 82 år, født i Frankrig og er opvokset i Polen med dobbelt statsborgerskab.

Polanskis advokater havde for søgt at slå en handel af for at give ham immunitet fra sagsanlæg under optagelserne i Krakow.

TIDSLINJE

1977: Polanski bliver arresteret og sigtet for en række overtrædelser vedrørende sex med en 13-årig pige.

1978: Af frygt for, at han kan stå over for en langvarig fængselsstraf, flygter Polanski til England og derefter til Frankrig. En borger i Frankrig er beskyttet mod udlevering.

2009: USA afviser Polanskis anmodning om, at sagen afvises. Besøger Schweiz senere samme år og bliver fængslet.

2010: De schweiziske myndigheder løslader ham.

2014: Polanski bliver afhørt af anklagere i Polen efter anmodning fra USA.

Kilder: The Guardian og BBC

Facebook
Twitter