Polske dommere kæmper for deres frihed: 'Mine børn skal ikke vokse op med det retssystem, vi har i dag'

Presset på Polens regering stiger efter opsigtsvækkende dom om, at polakkerne ikke altid skal følge EU's regler og afgørelser.

Den polske dommer Dariusz Mazur risikerer at blive suspenderet fra sit job, efter at han blandt andet har kritiseret den polske højesteret for at se stort på EU-lovgivningen. (Foto: PATRYK OGORZALEK © Ritzau Scanpix)

Dariusz Mazur har arbejdet som dommer i Polen i omkring 25 år, men lige nu aner han ikke, om han kan få lov til at fortsætte med det eller ej.

Det er ikke fordi, han er dårlig til sit arbejde, eller har afsagt domme, som ikke har bund i landets love. Men Dariusz Mazur har højlydt kritiseret de omfattende og særdeles omstridte reformer af det polske retsvæsen, som landets stærkt højreorienterede regering har gennemtrumfet i de senere år.

Og nu er der blevet rejst tre såkaldte disciplinærsager mod ham, som i sidste ende kan føre til, at han bliver straffet eller suspenderet fra sit job.

- Men det er jeg indstillet på, for det her er allerede gået alt for vidt. Jeg har tre børn, og jeg ønsker sådan set bare, at vi skal vende tilbage til normale tider igen. Jeg vil ikke have, at de skal vokse op med det retssystem, vi har i Polen i dag, hvor vores menneskerettigheder løbende bliver indskrænket, fortæller han over telefonen fra storbyen Krakow, hvor han bor og arbejder.

For nu.

Fornyet strid med EU

Det system, Dariusz Mazur taler om, er et, som ifølge Europa-Kommissionen, retseksperter og flere menneskerettighedsorganisationer strider med de grundsøjler, som EU-samarbejdet hviler på, nemlig at medlemslandenes dommere skal være frie og uafhængige til at træffe deres egne afgørelser.

Siden Polens nuværende regeringskoalition med det nationalkonservative Lov og Retfærdighed (PiS) i spidsen overtog magten i 2015, har den gradvist strammet grebet om den polske dommerstand og sat sig tungt på hele det system, der står for at udnævne, forfremme og straffe dommere.

Det er også det system, som i de seneste dage har skabt fornyet splid mellem Polens regering på den ene side og EU-toppen samt en lang række medlemslande, heriblandt Danmark, på den anden.

I sidste uge fastslog den polske forfatningsdomstol yderst opsigtsvækkende, at polakkerne ikke altid behøver at rette sig efter EU-retten. Det er ellers et grundprincip, at alle medlemslandene skal efterleve de fælles love og rette sig efter EU-domstolens afgørelser, hvis de vil være med i samarbejdet.

Mens den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, var begejstret for afgørelsen, som han betegnede som en sejr for Polens selvstændighed, blev den mødt med hovedrysten i række europæiske hovedstæder.

- Afgørelsen fra den polske forfatningsdomstol er meget bekymrende og desværre udtryk for endnu et lavpunkt i den triste historie om Polens alvorlige udfordringer på retsstatsområdet. Jeg håber, at den polske regering forstår, hvor kritisk situationen efterhånden er, udtalte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efterfølgende til Politiken.

Polen har været medlem af EU siden 2004. I går gik tusindvis af polakker på gaden for at vise deres utilfredshed med den kurs, den polske regering har valgt. (Foto: Wojtek Radwanski © Ritzau Scanpix)

Mangel på uafhængighed

Ifølge den polske regering har formålet med reformerne været at effektivisere et retsvæsen, der var både tungt og bureaukratisk, og gøre op med de dommere, der blev udpeget før 1989, hvor Polen var et kommunistisk regime.

Og regeringen har gentagende gange afvist, at der er problemer med retsstaten i landet, og at der grundlæggende handler om at værne om den polske forfatning og landets eget retsvæsen.

Men spørger man John Morijin, der professor i blandt andet jura og international politik ved universitetet i den hollandske by Groeningen, har der derimod været tale om "en meget sammenhængende strategi, hvor regeringen har forsøgt at lukke munden på alle dem, der er kritiske."

- Selv hvis en dommer er uafhængig, vil han eller hun være under et enormt pres for at træffe afgørelser, der tilgodeser regeringen. Ellers kan dommeren risikere at få alvorlige problemer, forklarer professor John Morijin, der i de seneste ti år arbejdet med retsstaten i Europa – både som embedsmand i det hollandske justitsministerium og senest som professor.

Polens forfatningsdomstol, der kom med den omstridte afgørelse i sidste uge, er eksempelvis blevet underlagt politisk kontrol, og hverken EU-toppen eller Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg mener, at den i dag er uafhængig. Derfor bliver den seneste afgørelse også i høj grad set som et politisk partsindlæg i striden mellem Polen og EU-toppen.

Derudover har den polske regering etableret et særligt disciplinærkammer, som kan rejse sager mod dommere og straffe dem for de afgørelser, de kommer med. Det store problem med det er dog, at medlemmerne indirekte bliver udpeget af de polske politikere, og derfor er det alt andet end sikkert, at de er uafhængige.

Det har mødt hård kritik fra Europa-Kommissionen, som mener, at alene udsigten til en sådan sag kan have en afskrækkende virkning på dommerne og få dem til at holde mund.

Har haft konsekvenser

Men det er altså disciplinærkammeret, som har rettet sit fokus mod både Dariusz Mazur og en række af hans kollegaer, der ligeledes har udtrykt sig kritisk over for regeringen.

Den første disciplinærsag blev rejst, efter at han i en tv-udsendelse havde kritiseret den polske justitsminister, den stærkt konservative Zbigniew Ziobro, som er en af hovedarkitekterne bag de omstridte reformer af retsvæsnet.

Den anden kom, efter at Dariusz Mazur sammen med omkring 60 dommerkollegaer havde plastret den lokale retsbygning i Krakow til med plakater, som opfordrede til, at retsreformerne blev rullet tilbage.

Og den tredje blev rejst for få måneder siden, efter at han havde kritiseret førstepræsidenten for den polske højesteret for at se stort på EU-lovgivningen.

Han har dog allerede oplevet, at hans kritiske tilgang har fået professionelle konsekvenser. I mere end 15 år stod han for at koordinere med udenlandske kollegaer i internationale kriminalsager. Men den stilling fik han med egne ord frataget af den regionale retspræsident uden forklaring.

- Derudover har jeg tidligere undervist kommende dommere og anklagere, men det har jeg nu fået forbud mod – også uden nogen forklaring, siger Dariusz Mazur, der også er talsperson for dommerforeningen Themis, der er den næststørste af sin slags i Polen.

Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, er glad for, at EU-retten - ifølge den polske forfatningsdomstol - ikke altid har forrang over polsk lov. (Foto: SZILARD KOSZTICSAK © Ritzau Scanpix)

EU-toppen klar med bødeblokken

Dariusz Mazur sammenligner de reformer, som den polske regering har gennemført, med en kræftknude, der bare har fået lov til at vokse, uden nogen for alvor har grebet ind.

- De forandringer, der allerede har fundet sted, har været meget, meget store, siger Dariusz Mazur.

Det har dog vakt stor bekymring og frustration rundt om i Europa, at der ikke længere er vandtætte skotter mellem de polske politikere og dommerne.

I sidste uge lød det fra Europa-Kommissionen, der har til opgave at sikre, at EU’s fællesregler bliver overholdt i alle landene, at den nu vil nærlæse afgørelsen fra den polske forfatningsdomstol. Dernæst vil den tage stilling til, hvad der så skal ske. For, som kommissionsformand Ursula von der Leyen understregede, har EU-retten forrang over national lovgivning, og domstolens afgørelser skal følges.

- Vi vil bruge al den magt, vi har som følge af traktaterne, til at sikre os det, udtalte hun.

Det kan eksempelvis føre til en traktatbrudssag, som kan betyde, at Polen bliver pålagt bøder for ikke at overholde reglerne. Og noget tyder på, at EU-kursen er ved at blive noget hårdere, end hvad man før har set.

Europa-Kommissionen meddelte i sidste måned, at Polen snart kan se frem til dagbøder, fordi den polske regering endnu ikke har nedlagt det omstridte disciplinærkammer. EU-domstolen fastslog tidligere på sommeren, at kammeret er i strid med unionens lovgivning, da det ikke er sikkert, at kammeret er uafhængigt og upartisk.

Derudover kræver Europa-Kommissionen, at den polske regering laver reformer af sit retsvæsen, hvis den vil have adgang til de knap 270 milliarder kroner, som er blevet øremærket til dem gennem EU’s store, fælles corona-genopretningsfond.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen er bestemt ikke begejstret for afgørelsen fra den polske forfatningsdomstol. Nu vil Europa-Kommissionen nærlæse afgørelsen, før den beslutter sig for, hvad der så skal ske. (Foto: pascal rossignol © Ritzau Scanpix)

Brug for handling

Men spørger man de store politiske grupper i Europa-Parlamentet, heriblandt den kristenkonservative EPP-gruppe, bør EU-toppen helt bremse pengestrømmen, indtil den polske regering har lært at makke ret.

Og ifølge professor John Morijn har der fra EU’s side manglet hårde, utvetydige reaktioner, som gør ondt i Warszawa.

- EU’s tilgang til retsstatskrisen har været, at det var noget, som kunne løses gennem dialog og loyalt samarbejde. Men dialogvejen virker kun, hvis den grundlæggende antagelse om, at EU er en klub for demokratier, holder. Og når det kommer til Polen, har denne helt fundamentale ingrediens aldrig været til stede, siger John Morijn og tilføjer, at de reaktioner, der hidtil har været, har været for få og er kommet for sent.

- Men den store supertanker er så småt ved at ændre kurs nu, tilføjer den hollandske professor.

Dariusz Mazur håber også, at EU-kursen nu for alvor vil blive strammet.

- Det er bare ærgerligt, at det ikke allerede sket for et eller to år siden, siger Dariusz Mazur, som vil kæmpe videre, selvom det allerede har haft store konsekvenser for ham.

- Det handler om at værne om Europas integritet. Udover Polen og Ungarn er der allerede problemer med retsstaten i Rumænien og Bulgarien. Og når jeg taler med mine kollegaer i eksempelvis Tjekkiet og Slovakiet, så er de meget bekymrede for, om deres egne regeringer vil begynde at følge i de polske fodspor. Derfor er der brug for meget mere handling, fastslår Dariusz Mazur, der ikke er i tvivl om, hvad formålet med den seneste afgørelse fra forfatningsdomstolen er:

- Den polske regering går efter at forlade EU-toget på den station, der hedder "diktatur".

Facebook
Twitter