Pomp, pragt og et historisk brud på traditionerne: Prins Charles åbnede det britiske parlament for første gang

Årets åbning af det britiske parlament var en milepæl og pegede frem mod et generationsskifte i det britiske kongehus.

Prins Charles åbnede i dag det britiske parlament for første gang. (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)

En kongelig krone, der blev kørt til det britiske parlament, en ceremonimester, som fik smækket en dør i hovedet, og en prins der leverede dronningens tale.

Det var blandt scenerne i dag, da den traditionelle Queen's Speech fandt sted i Westminster.

Talen er en formalitet og markerer begyndelsen på en ny parlamentsperiode i Storbritannien.

Og som det britiske kongehus selv skriver, så er ceremonien "gennemsyret af historie og tradition og er i høj grad forblevet uændret i århundreder".

Men ikke i år.

Her var der nemlig blandt andet et historisk brud på traditionerne, der pegede frem mod et generationsskifte i det britiske kongehus.

Samtidig berørte talen emner, der i den nærmeste fremtid kan blive en krudttønde for den britiske regering.

DR giver dig tre nedslag her.

1

Prinsen leverede dronningens tale

Stik imod århundreders tradition, så var det ikke det britiske kongehus' overhoved, der leverede dagens tale. Dronning Elizabeth overlod nemlig opgaven til sin ældste søn, prins Charles, som er 73.

Her oplæste han regeringens planer inden for alt fra inflationskrisen til planer for databeskyttelse og handel.

Ifølge Buckingham Palace døjer den 96-årige dronning med tilbagevendende "mobilitetsproblemer", der har tvunget hende til "modstræbende" at melde afbud.

  • Den kejserlige statskrone blev i dag kørt fra Buckingham Palace til det britiske parlament i Westminster. (Foto: GLYN KIRK © Ritzau Scanpix)
  • Dronningen var ikke selv til stede ved dagens åbning. (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)
  • I stedet blev den traditionsrige tale leveret af prins Charles, som var flankeret af sin hustru, hertuginde Camilla, og sønnen prins William. (Foto: Arthur Edwards © Ritzau Scanpix)
  • Prinsen var i centrum, men indtog ikke dronningens trone. Den var blevet fjernet i dagens anledning, beretter BBC. (Foto: Ben Stansall © Ritzau Scanpix)
1 / 4

Ikke siden 1963, hvor dronningen var gravid med prins Edward, har en anden end dronning Elizabeth præsenteret den britiske regerings politik for det kommende parlamentsår.

Derfor havde dagens ceremoni en særligt symbolsk betydning, fortæller Tinne Hjersing Knudsen, DR's korrespondent i Storbritannien.

- Åbningen af parlamentet er en af de vigtigste begivenheder, som monarken altid deltager i, så det var ret betydningsfuldt for briterne at se Prins Charles på dronningens plads, siger hun.

Ceremonien er dybt koreograferet og gentager hvert år det samme ritual. Herunder at Overhusets ceremonimester bliver mødt af en smækket dør, inden vedkommende får lov til at træde ind i Underhuset og invitere medlemmerne ind i Overhuset for at overvære talen. Den lukkede dør symboliserer Underhusets uafhængighed fra monarkiet:

- Det er naturligvis et billede på det generationsskifte, der er på vej i det britiske kongehus. Vi er nok på vej ind i en periode, hvor dronningen stadig formel set er regent, men hvor Prins Charles tager sig af langt de fleste opgaver, siger korrespondenten, der fortæller, at dagens afbud har startet nye spekulationer om dronningens helbred.

- Det skaber også en del bekymringer om, hvilke begivenheder hun overhovedet selv er i stand til at deltage i ved fejringen af hendes 70 år på tronen om få uger, påpeger hun.

  • Sådan så det ud, da dronning Elizabeth åbnede parlamentet i 2012. Dengang havde hun følgeskab af hendes mand, prins Philip, som gik bort sidste sommer. (Foto: POOL New © Ritzau Scanpix)
  • Sådan så det ud sidste år, hvor dronningen havde skruet ned for den højtidelige påklædning, og hun var flankeret af prins Charles. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)
1 / 2
2

Inflation og leveomkostninger i fokus

Det første punkt i dagens tale omhandlede regeringens ønske om at styrke den britiske økonomi og hjælpe britiske familier med at mindske konsekvenserne af stigende leveomkostninger.

Og det er ganske relevant.

Mange britiske husstande er nemlig pressede af de stigende energi- og fødevarepriser og inflationen, der skyder i vejret, lyder det fra Tinne Hjersing Knudsen.

Hun peger på en ny meningsmåling, der indikerer, at 9 ud af 10 briter er bekymrede for, hvordan krisen vil påvirke deres økonomi.

- Så det er et emne, der ligger øverst på dagsordenen for mange vælgere, og derfor var regeringen nødt til at italesætte det som det absolut første, siger Tinne Hjersing Knudsen, der dog peger på, at der ikke var mange konkrete bud på, hvad regeringen vil gøre for at hjælpe de pressede briter gennem krisen.

- Faktisk har Boris Johnson forsøgt at få sine ministre til at komme med forslag til, hvordan de kunne løse krisen på en måde, der ikke ville koste penge. Det er ikke faldet i særlig god jord i befolkningen.

Årsagerne til den skrantende økonomi er langt hen ad vejen de samme som i resten af verden, men Storbritannien har så lige de økonomiske følgevirkninger af brexit oveni, fortæller Tinne Hjersing Knudsen. (Foto: Andy rain © Ritzau Scanpix)

Tinne Hjersing Knudsen peger på, at der allerede nu er mange britiske familier, der er dybt pressede og er afhængige af hjælp for at få hverdagen til at hænge sammen.

- Det er allerede helt normalt for millioner af briter at springe måltider over, fordi de ikke har råd til mad, og der er kun udsigt til, at det bliver værre. Energipriserne steg med 40-50 procent i april, og de vil tage et lignende spring i oktober. Det kan blive grimt, og nationalbanken, Bank of England, frygter faktisk, at britisk økonomi vil være i recession til næste år.

3

Nordirland giver panderynker

Dagens tale satte også spot på vigtigheden af at beskytte den såkaldte Langfredag-aftale.

Aftalen fra 1998 satte et foreløbigt punktum for den borgerkrigslignende konflikt, der havde præget Nordirland i de foregående knap tre årtier, og som kostede omkring 3.500 mennesker livet.

Aftalen og Nordirland som helhed er i den grad kommet i fokus efter sidste uges valg i Nordirland. Her blev Sinn Féin, der går ind for et forenet Irland, nemlig valgets store vinder for første gang i Nordirlands historie.

Partiet står til at lede den nordirske samarbejdsregering, som er en central del af Langfredagsaftalen, men det pro-britiske parti DUP truer med ikke at indgå i magtdelingen, hvis ikke Boris Johnsons regering viser "resolut handling" i forhold til den såkaldte Nordirland-protokol, der blev indført i forbindelse med brexit.

Nordirland har forladt EU sammen med Storbritannien. Det betyder, at man har trukket en grænse i Det Irske Hav at undgå at skulle oprette kontrolposter mellem Nordirland og Irland. Men mange unionister er imod grænsen og frygter at blive isoleret fra resten af Det Forenede Kongerige. (Foto: Clodagh Kilcoyne © Ritzau Scanpix)

DUP og andre unionister føler nemlig, at aftalen, som Johnson-regeringen indgik med EU, har afskåret Nordirland fra resten af Det Forenede Kongerige.

Og hvis DUP vælger at holde sig væk, kan den nye regering ikke træde til, og dermed vil Nordirland blive kastet ud i en politisk krise, beretter The Guardian.

Derfor er der meget spil for Boris Johnson og hans regering i forhold til Nordirland, fortæller Tinne Hjersing Knudsen.

- Boris Johnson har igennem i hvert fald de sidste seks måneder truet med at suspendere Nordirland-protokollen. Det var lige ved at ske i november og igen i januar. Begge gange fik regeringen kolde fødder, fordi det er et træk, som risikerer at starte en handelskrig med EU, forklarer korrespondenten.

- Men nu er der fornyet pres på protokollen med udmeldingen fra DUP. Så selvom vi har hørt regeringen i London råbe ”ulven kommer” flere gange før, er der grund til at være bekymret for, at de suspenderer protokollen nu, siger hun.

Hun påpeger, at Sinn Féins valgsejr ikke betyder, at der kommer et forenet Irland foreløbigt, men valgresultatet er et vigtigt skridt mod en historisk omvæltning for det britiske kongerige.

- Det er enormt betydningsfuldt for dem, der vil have et forenet Irland, at Sinn Féin nu sidder på magten i Nordirland. Der er lang vej hen mod en afstemning om et forenet Irland, men førsteministeren har naturligvis mulighed for at påvirke processen – ikke mindst i kontakten til London, siger Tinne Hjersing Knudsen.

Lederen af Sinn Féin i Nordirland, Michelle O'Neill, står til at skulle lede den nordirske samlingsregering. (Foto: PAUL FAITH © Ritzau Scanpix)

Hun peger på, at Sinn Féins Michelle O'Neill allerede nu gør det tydeligt, at hun kommer til at blive en torn i øjet på regeringen i London som nordirsk førsteminister.

- Hun mener nemlig, at Nordirland-protokollen og toldgrænsen i Det Irske Hav kommer Nordirland til gavn. Og det er ikke overraskende, for det er to ting, der bidrager til en integration af nord og syd, og dermed rykker et forenet Irland tættere på.