Populær popsang er 'skrig fra sjælen': Ukrainske kvinder vil bryde voldstabu

En million kvinder i Ukraine er hvert år ofre for hustruvold. Langt de fleste holder det skjult, men noget er ved at ændre sig.

- Jeg lå på knæ og forsøgte at skrubbe blodet af.

Kvinden går frem og tilbage mellem lejlighedens to værelser, mens hun taler til betjentene.

Hun vil ikke have lægehjælp. Hun skal på arbejde i morgen, siger hun, mens hun fører sin hånd over øjnene og gennem sit korte hår. Hun fortæller betjentene, hvad der er sket.

- Han slog min søn i hovedet og sparkede mig i brystet mange gange, siger hun og viser med udstrakte fingre, hvor på brystkassen sparkene ramte.

Det er en kold lørdag nat i Ukraines hovedstad, Kijev.

Betjenten Natalia Bodnar og hendes kolleger er blevet kaldt ud til en lejlighed, efter et anonymt opkald har tippet politiet om skrig fra boligen. Det er familiens yngste søn, der har overfaldet sin mor og sin bror.

Opkaldet er intet usædvanligt.

På en travl weeekendvagt i et af Kijevs tættest befolkede bydele vil natten bringe hundredvis af opkald om husspektakler, hvor mænd begår vold mod kvinderne i deres familie.

  • Først i 2015 blev det muligt for kvinder som Natalia Bodnar at blive politibetjente. (Foto: Lau Svensson © DR Nyheder)
  • Betjent Natalia Bodnar forsøger at få den voldsramte kvinde til at udfylde en anmeldelse af sin yngste søn. (Foto: Lau Svensson © DR Nyheder)
1 / 2

- Der er vold i alle familier

Vold i hjemmet er et udpræget problem i Ukraine. Ifølge FN vil 60 procent af Ukraines kvinder på et tidspunkt i deres voksenliv blive udsat for vold.

Mens 170 civile mistede livet i krigen i Ukraine i 2016, blev 600 ukrainske kvinder samme år dræbt af deres mænd. I næsten tre ud af fire tilfælde af vold i hjemmet er voldsmanden beruset – og det er også helt almindeligt, at volden bliver begået af eksmænd.

Vold finder sted i alle familier, fortæller socialrådgiver Irina Ustjanskaja. Hun er en del af specialenheden Polina, som arbejder sammen med politiet i sager om vold i hjemmet.

- Ærlig talt vil jeg sige, at der er vold i alle familier. Det er blot i forskellige niveauer, forskellige udtryk for vold. Nogle forstår det måske ikke som vold, men det er der alligevel, fortæller hun, da DR møder hende i Kijev.

Socialrådgiver Irina Ustjanskaja tager blandt andet på opfølgende besøg, efter familier med børn har haft besøg af politiet på grund af vold i hjemmet. (Foto: Lau Svensson © DR Nyheder)

Men selvom volden rammer bredt, så er det statistisk set kun hver tredje voldsramte kvinde, der overhovedet anmelder voldelige overgreb og søger hjælp, fortæller Irina Ustjanskaja.

- Mange af ofrene ved simpelthen ikke, hvad de skal gøre, eller hvor de skal henvende sig. Og der er heller ikke altid kompetente politibetjente. Så kvinder mister tiltroen til systemet, lever videre og udholder.

Tidligere slap voldsmændene ofte med bøder og få dages tilbageholdelse. En stramning af lovgivningen betyder nu, at vold i hjemmet kan koste fængselsstraf.

Men det vil kræve en gennemgribende holdningsændring i det ukrainske samfund, hvis der for alvor skal gøres et indhug i volden, mener Irina Ustjanskaja.

- Voldsmanden føler sig straffri. Jeg gør, hvad jeg vil. Jeg gennemtæver dig i dag og beder om undskyldning om tre dage. Og hun trækker anmeldelsen tilbage.

"Et skrig fra sjælen"

Men noget er ved at ske i Ukraine. En popsang har sat gang i en bevægelse blandt kvinder, der ønsker at gøre op med tabuet om vold i hjemmet.

- Det er en sang om ukrainske kvinder og piger. Den handler ikke bare om vold, men også om andre krænkelser, fortæller forsanger i bandet Kazka, Oleksanda Zaritskaja, om storhittet "Jeg græd".

Oleksanda Zaritskaja og resten af Kazka i øvelokalet. (Foto: Lau Svensson © DR Nyheder)

Da sangen kom ud i sommer, strøg den direkte ind på hitlisterne og fik ikke mindst tusindvis af ukrainske kvinder til at lægge videoer af sig selv, hvor de synger sangen, online.

Sangen, der handler om en ung mor, der græder i køkkenet, efter at være blevet udsat for vold, har vakt dyb genklang hos Ukraines kvinder.

- Den er et skrig fra sjælen. Sådan har mange kvinder det, fortæller Natalija Vitt, som er en af de kvinder, der lagde en video af sig selv og sin syvårige datter, der synger sangen, op på sociale medier.

Mange af de kvinder, der havde uploadet deres egne udgaver af "Jeg græd" blev inviteret til at være med i den officielle video. Den gik efterfølgende viralt i både Ukraine og Rusland. (© Screenshot fra Kazkas musikvideo)

Konservativ modstand

Men store dele af Ukraine er fortsat stærkt konservativt, og dem, som arbejder for at sætte ligestillingstempoet i vejret, bliver ofte mødt af stor modstand.

Det gælder ikke kun, når kvinder forsøger at gøre noget ved vold i hjemmet, men også når det kommer til ligeløn.

Det fortæller feministen Olena Sjevtjenko, som er arrangør af en såkaldt ”lighedsfestival”, der med egne ord kæmper for frihed, lighed og kvindesolidaritet.

- Ligeløn er bare et af vores budskaber. Men det er virkelig provokerende i vores samfund, for hver gang du udtaler, at der er ulighed i lønnen for det samme stykke arbejde, så er der mange, der mener, at mænd burde få mere i løn og flere karrieremuligheder, fordi de er forsørgerne, fortæller hun.

Olena Sjevtjenko i fuld gang med forberedelserne til den forestående lighedsfestival. (Foto: Lau Svensson © DR Nyheder)

Kvinders krav om lige løn og lige rettigheder, er noget, der kan få Ukraines nationalkonservative kræfter helt op i de røde felt. Sidste gang, Olena Sjevtjenko arrangerede en lighedsfestival mødte højrenationale demonstranter talstærkt op for at protestere mod feministerne.

- Normalt sker der det, at højreekstremister dukker op, som om de var almindelige deltagere og forsøger at angribe festivaldeltagerne med tåregas eller chokgranater, fortæller hun og tilføjer, at der derfor både vil være politi og privat vagtværn til stede ved den næste lighedsfestival.

Anti-feminister stod klar, sidste gang der blev afholdt Lighedsfestival i Kijev. (Foto: Privatoptagelser)

- Stemmeret har ikke gjort mig lykkelig

Med et skandinavisk blik kunne man tænke, at modstanden mod ligestilling kommer fra mænd, der føler sig truet af moderne kvinder. Men en af de mest aktive i Ukraines antifeministiske bevægelse er faktisk en kvinde.

- Vi har ofte konfrontationer med feminister i vores organisation, fortæller den 22-årige antifeminist Aleksanda Sklyar om sammenstødene med aktivistgrupper som Olena Sjevtjenkos.

22-årige Aleksandra Sklyar mener ikke, at feminismen gør noget godt for Ukraines kvinder. (Foto: Lau Svensson © DR Nyheder)

Aleksandra Sklyar mener ikke, at kampen for ligestilling gør noget godt for Ukraines kvinder – tværtimod.

- Lad mig sige det sådan her, stemmeret har ikke gjort mig lykkeligere. Faktisk mener jeg, at feminismen er vold mod kvinder, mod vores natur og særegenhed, fortæller den unge kvinde.

Kampen mod den indre feminist

Ukraine har som et af meget få lande ikke ratificeret den konvention, som er Europas lovramme for at udrydde vold i hjemmet. Og mens feminister som Olena Sjevtjenko ser det som en katastrofe for Ukraines demokratiske udvikling og muligheder for ligestilling, så mener Aleksandra Sklyar noget ganske andet.

- Internationale organisationer som FN og sikkerhedsrådet følger feministernes norm. Men er det i orden? Det mener jeg ikke.

Af samme grund er Aleksandra ofte med, når den store højreorienterede gruppe ”Tradition og Orden” går på gaden for at forhindre feministernes arrangementer.

- Jeg er en kvinde. Og vold og alt fysisk, det hører mændene til. Jeg slår ikke. Jeg slår dog indimellem en feminist ihjel. Feministen indeni mig selv, fortæller hun.

Aleksandra Sklyar på gaden til en nationalkonservativ demonstration. (© Privatoptagelser)

Nemmere næste gang

Tilbage i lejligheden i Kijev har Natalia Bodnar og hendes politikolleger langt om længe fået voldsmanden til at følge med – og måske endnu vigtigere fået moren til at skrive en anmeldelse mod sin søn.

Det vil gøre det nemmere at anholde ham næste gang, han begår vold mod sin familie.

- Hvor tager I ham hen nu? spørger kvinden, inden de går.

- VI tager ham til Darnitsky Polina og beholder ham i tre dage, lyder svaret.

- Men så kommer han jo tilbage, og så bliver det meget værre.

Alle regioner i Ukraine skal nu have specialenheder som Polina, hvor socialrådgivere og psykologer griber sagerne om vold og tager på opfølgende besøg.

Se meget mere de ukrainske kvinders kamp mod vold i hjemmet i ”Horisont: Man slår da kvinder” her på dr.dk.

Facebook
Twitter