Populær tysk influencer dækker krigen i Ukraine: ’Det er ikke russerne, der er de onde’

’Russerne er i gang med at fratage nazisterne deres våben’, siger 29-årige Alina Lipp fra bagsædet af et køretøj i en russisk militærkonvoj.

De dundrende, dybe brag af artillerinedslag er ikke til at overhøre på mobiloptagelserne. De blander sig med lyden af Alina Lipps hurtige åndedræt, idet hun filmer sig selv på vej til fods gennem et ruinlandskab.

- Jeg ville egentlig gerne siget noget, men det larmer så meget, siger hun og griner ind i kameraet.

Den 29-årige tysker kalder sig krigskorrespondent. Hun dækker krigen i Ukraine, ikke mindst i den østlige Donbas-region, hvor de blodige kampe mellem ukrainere og russere er særligt indædte.

Men hendes reportager bliver ikke sendt i tyske tv-stationers nyhedsudsendelser. Hun lægger derimod sine videoer ud på sociale medier. Alina Lipp er først og fremmest en populær influencer.

- Jeg har boet i Donbas i et år nu og har egentlig bare filmet, hvad der sker der. Donbas var sådan et ukendt sort hul i tyske medier, og det hul ville jeg gerne fylde, fortæller hun på en Skype-forbindelse fra Rusland.

29-årige Alina Lipp reporterer fra krigen i Ukraine på de sociale medier. (Foto: © Billede fra sociale medier)

Talerør for Putin

Siden krigens start er Alina Lipps følgerskare vokset fra et par tusinde til nu op mod 200.000. Så hun har været god til at fylde hullet. Hun har åbenlyst ramt et behov, på trods af – eller måske på grund af – sit budskab.

Det, Alina Lipp fortæller sine følgere om krigen i Ukraine, er den omvendte verden af, hvad vestlige journalister rapporterer. Uanset om hun interviewer lokale eller filmer deres ødelagte byer, er budskabet altid det samme.

- Den her krig og det, I ser her bag mig, er følgerne af en nationalsocialistisk regering i Ukraine, siger Alina Lipp for eksempel i en mobilvideo, der har ruinerne af den østukrainske by Mariupol som bagtæppe.

- Det er virkelig sandt. Det er ikke russerne, der er de onde. Sagt helt firkantet er russerne i gang med at fratage nazisterne deres våben, fastslår hun, mens hun følger en russisk militærkonvoj i et erobret område.

Det er ord, der kunne være kommet ud af munden på Vladimir Putin eller hans propaganda-talerør i russiske ministerier og medier. Det, der har overrumplet mange i Tyskland, er, at ordene kommer fra en opvakt, ung tysk kvinde, der var på vej til en politisk karriere i sit hjemland.

Alina Lipp "synes, at meget af det, Putin ytrer sig omkring, giver rigtig meget mening, når man lytter til den fulde oversættelse". Hun kalder det "en øjenåbner for mange mennesker". (Foto: © Billede fra sociale medier)

Diskrimineret som halv-russer

Alina Lipp er født i den tyske storby Hamborg. Hun er datter af en tysk mor og en russisk far, der faldt for hinanden i dønningerne på Berlinmurens fald.

- Efter jeg gik ud af skolen, begyndte jeg at interessere mig for min fars hjemland. Jeg boede flere måneder hos min bedstemor i Sankt Petersborg og lærte at tale russisk. Jeg vendte tilbage til Rusland i flere omgange. Jeg rejste rundt i landet og endte med at forelske mig i det, forklarer hun.

Alina Lipp siger, at hun som barn aldrig blev diskrimineret på grund af sin russiske baggrund. Men det ændrede sig i 2014, da Rusland invaderede den ukrainske halvø Krim. Angiveligt begyndte mange i Tyskland pludselig at se skævt til folk som hende og hendes far. Alina Lipp hævder, at det især skyldtes en ensidig tysk mediedækning af konflikten på Krim.

- Den udelukkelse af russere i Tyskland og den fordømmelse, man mærkede alene på grund af sin nationalitet, den ramte mig virkelig hårdt. Og jeg oplevede, at når jeg diskuterede med folk, kom jeg mere og mere til at indtage et pro-russisk standpunkt, forklarer Alina Lipp.

Hun havde lige afsluttet et masterstudium i klima og bæredygtighed. Hun var blevet aktiv i det tyske miljøparti De Grønne. Men da hendes far valgte at udvandre til Rusland, fulgte hun efter. Først til Krim, hvor hun til at starte med filmede sin dagligdag og rejser på halvøen til sociale medier.

Dernæst til Donbas, hvor hun begyndte at skildre krigens rædsler fra den russiske side af fronten.

Alina Lipp kalder sig krigskorrespondent, men det, den 29-årige tysker fortæller om krigen i Ukraine, er den omvendte verden af, hvad hendes vestlige kollegaer rapporterer. (Foto: © Billede fra sociale medier)

’Et vellykket produkt’ for Kreml

At Alina Lipp filmer sine oplevelser med mobilen, får reportagerne til at virke umiddelbare og autentiske. At hun sætter sig selv i forgrunden – selfie-style – som så mange andre unge influencere, gør det let at identificere sig med hende. Hun virker helt almindelig.

Hun kalder sig selv en uafhængig journalist, og sådan fremstår hun måske. Men en nærmere granskning af hendes videoer tegner et andet billede.

Selvom Alina Lipp hævder, at hun frit kan rejse på den russiske side af fronten, er hun næsten altid omgivet af Putins kamptropper. Hun kører med i deres militærkonvojer og følger i deres fodspor gennem erobrede byer og landområder. Når hun interviewer lokale, bliver hun i reglen flankeret af skudklare russiske soldater.

Det intimiderer tilsyneladende flere af de personer, hun taler med. De kan næsten ikke andet end at svare bekræftende på hendes ledende spørgsmål, om ikke alt er blevet bedre, nu hvor russerne er rykket ind.

I flere tilfælde ser man endda oppassere gribe ind i Alina Lipps optagelser. Sorthandskede hænder skubber hende og kameraet videre, når hun filmer noget, hun ikke må. De rykker hende på plads, så hun står rigtigt i billedet.

De stikker hende konservesdåser i hænderne, som hun skal forære krigsramte lokale, mens kameraet ruller. Det skinner igennem, at Alina Lipp bliver påvirket eller måske ligefrem styret i sin dækning af krigen i Ukraine.

Se Alina Lipp blive oppasset af russiske soldater i videoen herunder:

- Set fra Kremls synspunkt er Alina Lipp et vellykket produkt, præcis som man ønsker sig det. En attraktiv ung kvinde, man godt kan lide at se på, og som man gerne lytter til.

Sådan lyder vurderingen fra Danilo Höpfner fra den russiske menneskererettighedsorganisation Memorial - i et indslag om pro-russiske influencere, som den tyske tv-station ZDF viste i efteråret. Andre kalder Alina Lipp for et ”propaganda-tudehorn” eller ”Putins nyttige YouTube-våben”.

Kritikken af den 29-årige er enslydende i stort set alle tyske medier. Og den bliver mere og mere udtalt, i og med at stadig flere følgere flokkes om hende.

Opbakningen til Rusland vokser

En ny undersøgelse fra den tyske tænketank CEMAS giver et bud på, hvorfor Alina Lipps popularitet vokser. Den viser, at folk syd for grænsen i stigende grad åbner op for de pro-russiske budskaber, der går igen i hendes videoer og skrevne indlæg på sociale medier.

Hele 40 procent adspurgte tyskere er for eksempel helt eller delvist enige med influenceren, når hun påstår, at NATO fremprovokerede krigen, og at Rusland var tvunget til at invadere Ukraine.

24 procent giver hende helt eller delvist ret i, at krigen var nødvendig – for at fjerne et såkaldt fascistisk ukrainsk styre. Begge tal er gået omkring ti procent frem i forhold til en lignende undersøgelse kort efter krigens begyndelse.

Den voksende opbakning til Rusland og dets budskaber mærkes ikke bare på sociale medier, men også ude i den tyske virkelighed. Ganske vist støtter et stort flertal af tyskerne fortsat op om Ukraine. Men siden krigens start er der poppet flere og flere pro-russiske demonstrationer op rundt omkring på landkortet – ikke mindst i Tysklands østlige del.

For eksempel i Leipzig, en lørdag i slutningen af sidste år.

Pro-russisk demonstration i Leipzig, Tyskland. (Foto: © Nick Johansen/Gregor Theus/Sergei Karelin)

En af storbyens centrale pladser er forvandlet til et vajende hav af russiske faner. Nogle deltagere har stribede bånd i reversen, der signalerer opbakning til den russiske invasion.

Andre præsenterer plakater, hvor amerikanske Uncle Sam er en zombie, og USA's soldater har ansigter som kranier. ”Ami go home” – amerikaner smut hjem – står der på plakaterne med henvisning til de tropper, der stadig befinder sig i Tyskland.

Heino Zech er pensionist og kommer tit til de pro-russiske demonstrationer. Han er vokset op i Leipzig, dengang det østlige Tyskland hed DDR og var et kommunistisk diktatur besat af Sovjetunionens soldater.

- Russerne har altid været gode ved os, konstaterer han.

- De vil ikke i krig med os. De vil bare leve i fred og drive handel, siger Torsten Seefluth, en anden demonstrant.

Demonstrant Torsten Seefluth. (Foto: © Nick Johansen/Gregor Theus/Sergei Karelin)

- Hvis tyskere og russere stod sammen, ville vi være uovervindelige, fastslår Kerstin Woiton, der også er opvokset i DDR.

Tyskere generelt mere åbne over for Rusland

Det er holdninger, der ikke overrasker Josef Holnburger, en af forskerne bag tænketanken CEMAS’ nye undersøgelse.

- I Tyskland er der en særligt frugtbar grobund for russisk desinformation, siger han.

For tyskerne er generelt mere åbne over for Rusland, end for eksempel danskerne er, vurderer han.

Ifølge Josef Holnburger skyldes det især, at tyskere og russere har knyttet tætte kulturelle bånd, der rækker flere århundreder tilbage i tiden. Da Peter den Store var russisk zar i 1600-tallet, begyndte mange tyske bønder, håndværkere og akademikere for eksempel at udvandre til Rusland.

Efter 2. Verdenskrig prægede Sovjetunionen den kommunistiske satellitstat DDR, hvor russisk var første fremmedsprog i folkeskolen, og toppolitikere blev skolet i Moskva. Østtyskerne blev indoktrineret til at se russerne og sovjetstaten som forbilleder.

Da Sovjetunionen brød sammen i 1991, vendte mange af fortidens udvandrere tilbage til Tyskland. De blev ”Russlanddeutsche” – ruslandtyskere – et af de største mindretal syd for grænsen.

Josef Holnburger, desinformationsforsker – tænketanken CEMAS. (Foto: © Nick Johansen/Gregor Theus/Sergei Karelin)

- I de seneste årtier har vi desuden set stadig flere sammenfletninger mellem tysk og russisk økonomi, men også tættere politiske bånd mellem Tyskland og Rusland, konstaterer Josef Holnburger og tilføjer:

- Det er nogle særlige forhold, man snildt kan basere russisk desinformation på.

Udtalt skepsis over for ‘mainstream-medier’

At det rent faktisk lykkes, mærker man blandt andet i Leipzig. Mange her kender og følger influencere som Alina Lipp, på trods af – eller snarere på grund af - den heftige kritik der rammer hende i de etablerede medier.

For tilslutningen til de pro-russiske budskaber, man mærker her, skyldes også en udtalt skepsis over for tyske og vestlige ”mainstream-medier”, der i flere demonstranters opfattelse dækker krigen i Ukraine for ensidigt.

- Vi forsøger at forstå, hvordan virkeligheden ser ud derovre. Og derfor har vi brug for folk, der viser virkeligheden og ikke bare udvalgte billeder eller opfundne historier, tordner Torsten Seefluth.

- Lad mig sige det på den måde: Jeg tror mere på den russiske propaganda. Eller… Det er jo ikke propaganda, det er sandheden, mener Heino Zech.

Demonstrant Heino Zech. (Foto: © Nick Johansen/Gregor Theus/Sergei Karelin)

Den slags holdninger er ganske vist ikke repræsentative for tyskerne generelt. To ud af tre har fortsat stor tillid til eksempelvis public service tv-stationer som ARD og ZDF. Men tendensen er aftagende, og det kan give influencere som Alina Lipp større spillerum.

Josef Holnburger fra tænketanken CEMAS nævner to andre faktorer, når han skal forklare den voksende tilslutning til pro-russiske budskaber:

- Russisk desinformation fungerer på den måde, at man spreder et meget stort antal falske fortællinger. For eksempel at russerne var tvunget til at reagere på NATO-provokationer, eller at de invaderede på grund af angivelige laboratorier med biologiske våben i Ukraine.

I mængden af de fortællinger kan fakta – nemlig at der er tale om en russisk angrebskrig – blive fortrængt i folks bevidsthed. Og det er en metode, som pro-russiske influencere gør målrettet brug af. Det er en måde at så tvivl på, forklarer Josef Holnburger.

Forskeren fortæller videre, at uoverskuelige krisetider – med en overstået pandemi, en nyopstået krig med inflation og energikrise til følge – får flere mennesker til at tilslutte sig konspirationsteorier.

- De giver ofte meget simple forklaringer på meget svært gennemskuelige udfordringer, fastslår Josef Holnburger.

Josef Holnburger er en af forskerne bag den nye CEMAS-undersøgelse om pro-russiske budskabers voksende popularitet i Tyskland. (Foto: © Nick Johansen/Gregor Theus/Sergei Karelin)

Beskyldes for at understøtte krigsforbrydelser

Det er ikke kun i Tyskland, at pro-russiske influencere som Alina Lipp vinder gehør. På de sociale medier finder man andre unge, selvbestaltede krigskorrespondenter, der viderebringer de selvsamme budskaber som tyskeren – men på engelsk, italiensk eller spansk.

Stederne, de besøger, er også altid de samme, og billederne i deres selfie-videoer er nærmest identiske.

Alina Lipp insisterer på, at hun hverken arbejder for statslige russiske medier eller for den russiske stat, og at hendes arbejde udelukkende finansieres af følgere i Tyskland, der donerer penge til hende.

Faktum er dog, at den 29-årige tysker jævnligt medvirker i propaganda-talkshows på russisk tv, hvor hendes videoer også indgår. Faktum er også, at hun går ind og ud af det russiske udenrigsministerium i Moskva. For eksempel i november sidste år, hvor hun deltog i en konference for pro-russiske meningsdannere fra 40 lande.

Alina Lipp på talerstolen til konferencen for pro-russiske meningsdannere. (Foto: © Billede fra sociale medier)

I en tale på konferencen gjorde Alina Lipp det utvetydigt klart, at deltagerne er fælles om en mission:

- Rusland befinder sig lige nu i en krig med NATO. Hjælp Rusland! Brug medierne aktivt. De er meget magtfulde våben, nogle gange mere magtfulde end regulære våben!

I Tyskland er anklagemyndigheden nu begyndt at efterforske Alina Lipp. Hun beskyldes for aktivt at understøtte russiske krigsforbrydelser. I Tyskland betragtes det som en kriminel handling, der kan give op til tre års fængsel. Derfor, siger hun, er hun tvunget i eksil i Rusland.

- Det gør mig ked af det, at jeg ikke kan vende tilbage. Det gør mig ked af det, at jeg egentlig er overbevist om, at jeg gør det rigtige – men at jeg bliver forfulgt for det i det land, jeg er vokset op i, siger hun.

Alina Lipp har dog ikke i sinde at stoppe missionen som pro-russisk influencer. Kort efter DR’s interview med hende er hun på vej tilbage til fronten.