Portræt af Boko Haram: Brutale terrorister med mål om islamisk stat

Boko Haram truer hele Nigeria og nabolandene. Terroristerne vil indføre sharialovgivning og har forbudt alle aktiviteter, der har med vestlige værdier at gøre.

Boko Harams leder, Abubakar Shekau, der har ansvaret for bortførelsen af de mere end 200 nigerianske skolepiger, fører en endnu mere brutal linje end sin forgænger, Mohammed Yusuf, som blev dræbt i 2009. (© Scanpix)

Den berygtede terrorgruppe Boko Haram kom efter bortførelsen af mere end 200 skolepiger i alderen 16 til 18 år på alles læber sidste år.

Forargelsen ville ingen ende tage, og selv dele af al-Qaeda tog afstand fra den afskyelige handling. Mange af pigerne er fortsat i fangeskab. Nogle er solgt som slaver eller er blevet tvangsgift.

Men Boko Haram har siden stået bag adskillige bortførelser og fortsætter deres brutal fremmarch i den nordlige del af Nigeria.

I de seneste uger af det nye år er mere end 20.000 mennesker flygtet fra Borno-regionen til hovedbyen Maiduguri eller nabolandene Tchad og Cameroun efter flere terrorangreb begået af den sunni-muslimske terrorgruppe.

Dog er han presset især udefra af de omkringliggende nabolande, som frygter, at Boko Haram vinder så meget frem, at terrorgruppen også får kontrol over store landområder i lande som Tchad, Niger og Cameroun.

Union vil have fælles kamp

På et topmøde i Den Afrikanske Union (AU) håber et flertal af de 53 medlemslande på, at der kan findes en politisk løsning. Det er allerede på tale at etablere en større militærstyrke bestående af flere AU-lande, som bliver sat ind i Nigeria for at nedkæmpe Boko Haram.

Men Nigeria er meget imod, fordi landet ser sig selv som en stormagt, der ikke har brug for hjælp udefra. Regeringen mener, at man sagtens selv kan klare Boko Haram selv. Hidtil har intet dog tydet på, det var muligt.

Hovedmodstanderen er vestlig uddannelse

Da Boko Haram blev dannet som en islamistisk bevægelse i 2002, var der ellers ikke meget, der tydede på, at det ville ende ud i store terroraktioner og tilbageholdelse af uskyldige skolepiger.

Godt nok var bevægelsens program præget af en forholdsvis radikal form for islam, og den blev hurtigt en torn i øjet på den nigerianske regering, men aktiviteterne var ganske fredelige og indebar blandt andet bygning af skoler og undervisning i islam.

Dengang havde Boko Haram et dobbelt udgangspunkt. På den ene side ville de opbygge et samfund baseret på sharialovgivning, og på den anden side var regeringen, der ifølge bevægelsen marginaliserede det hovedsageligt muslimske Nordnigeria, modstanderen.

Hovedmodstanderen for Boko Haram er dog al vestlig form for uddannelse og værdier i vestlig afskygning.

Et billede af nogle af de bortførte skolepiger i Boko Harams fangenskab. (© Scanpix)

I 2009 indledte Boko Haram så en række angreb på politistationer og regeringsbygninger for at realisere deres mål om en islamisk stat. Tålmodigheden var brugt op.

Men regeringssoldater gik hårdt ind i kampene, og lederen af Boko Haram, Mohammed Yusuf, endte i myndighedernes varetægt.

Efter kort tid bag tremmer døde Yusuf - eftersigende blev han dræbt af vagter, imens han var iført håndjern.

Rekrutterede unge arbejdsløse

Det betød, at Boko Haram forfremmede Abubakar Shekau til leder. Og han viste sig hurtigt at være langt mere brutal end sin forgænger.

Kirker, regeringsbygninger, militærbarakker, busser og selv FN's hovedkvarter i hovedstaden Abuja blev bombet. Sidstnævnte angreb fandt sted i 2011, hvor 21 blev dræbt og 60 såret.

Samtidig lykkedes det i stigende grad for terrorgruppen, som Boko Haram blev udråbt til af USA i 2010, at rekruttere unge, arbejdsløse mennesker i det muslimske Nordnigeria, som i mange år har følt sig marginaliseret af regeringen.

Her er opfattelsen, at landets mange oliepenge aldrig finder vej nordpå.

De voldsomme angreb udført af Boko Haram fik i 2013 den nigerianske regering til at indføre undtagelsestilstand i tre nordlige regioner, men hærens fremgangsmetoder gik i nogle tilfælde ud over civilbefolkningen.

Det gav næring til terrorgruppens opbakning.

I videoen herunder kan du høre, hvordan Amnesty beskriver rædslerne fra angrebet på Baga og de omkringliggende byer.

Amnesty: Boko Haram skyder mænd, kvinder og babyer i deres huse. Klik på play.

https://www.youtube.com/watch?v=OqQk7kLuaK4&rel=0

Præsident gør ikke nok

3. januar angreb Boko Haram byen Baga og omkring 16 andre landsbyer i Borno-regionen, hvor de myrdede hundredevis af civile og brændte hele byer ned til grunden.

Den nigerianske hær står svagt over for islamisterne og mangler højteknologisk udstyr, og samtidig er landets præsident, Goodluck Jonathan, blevet beskyldt for ikke at gøre nok i kampen mod terroristerne.

Han står over for at skulle kæmpe om en ny regeringsperiode ved præsidentvalget i februar og har en vis interesse i, at den nordlige del af landet er ustabil, da han kan sikre sig et bedre valgresultat, fordi hans støtter kommer fra det ikke-muslimske Sydnigeria.

Dog er han presset især udefra af de omkringliggende nabolande, som frygter, at Boko Haram vinder så meget frem, at terrorgruppen også får kontrol over store landområder i lande som Tchad, Niger og Cameroun.

Union vil have fælles kamp

På et topmøde i Den Afrikanske Union (AU) håber et flertal af de 53 medlemslande på, at der kan findes en politisk løsning. Det er allerede på tale at etablere en større militærstyrke bestående af flere AU-lande, som bliver sat ind i Nigeria for at nedkæmpe Boko Haram.

Men Nigeria er meget imod, fordi landet ser sig selv som en stormagt, der ikke har brug for hjælp udefra. Regeringen mener, at man sagtens selv kan klare Boko Haram selv. Hidtil har intet dog tydet på, det var muligt.

Hovedmodstanderen er vestlig uddannelse

Da Boko Haram blev dannet som en islamistisk bevægelse i 2002, var der ellers ikke meget, der tydede på, at det ville ende ud i store terroraktioner og tilbageholdelse af uskyldige skolepiger.

Godt nok var bevægelsens program præget af en forholdsvis radikal form for islam, og den blev hurtigt en torn i øjet på den nigerianske regering, men aktiviteterne var ganske fredelige og indebar blandt andet bygning af skoler og undervisning i islam.

Dengang havde Boko Haram et dobbelt udgangspunkt. På den ene side ville de opbygge et samfund baseret på sharialovgivning, og på den anden side var regeringen, der ifølge bevægelsen marginaliserede det hovedsageligt muslimske Nordnigeria, modstanderen.

Hovedmodstanderen for Boko Haram er dog al vestlig form for uddannelse og værdier i vestlig afskygning.

Et billede af nogle af de bortførte skolepiger i Boko Harams fangenskab. (© Scanpix)

I 2009 indledte Boko Haram så en række angreb på politistationer og regeringsbygninger for at realisere deres mål om en islamisk stat. Tålmodigheden var brugt op.

Men regeringssoldater gik hårdt ind i kampene, og lederen af Boko Haram, Mohammed Yusuf, endte i myndighedernes varetægt.

Efter kort tid bag tremmer døde Yusuf - eftersigende blev han dræbt af vagter, imens han var iført håndjern.

Rekrutterede unge arbejdsløse

Det betød, at Boko Haram forfremmede Abubakar Shekau til leder. Og han viste sig hurtigt at være langt mere brutal end sin forgænger.

Kirker, regeringsbygninger, militærbarakker, busser og selv FN's hovedkvarter i hovedstaden Abuja blev bombet. Sidstnævnte angreb fandt sted i 2011, hvor 21 blev dræbt og 60 såret.

Samtidig lykkedes det i stigende grad for terrorgruppen, som Boko Haram blev udråbt til af USA i 2010, at rekruttere unge, arbejdsløse mennesker i det muslimske Nordnigeria, som i mange år har følt sig marginaliseret af regeringen.

Her er opfattelsen, at landets mange oliepenge aldrig finder vej nordpå.

De voldsomme angreb udført af Boko Haram fik i 2013 den nigerianske regering til at indføre undtagelsestilstand i tre nordlige regioner, men hærens fremgangsmetoder gik i nogle tilfælde ud over civilbefolkningen.

Det gav næring til terrorgruppens opbakning.

I videoen herunder kan du høre, hvordan Amnesty beskriver rædslerne fra angrebet på Baga og de omkringliggende byer.

Amnesty: Boko Haram skyder mænd, kvinder og babyer i deres huse. Klik på play.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54b80bce6187a2064838ca77

USA frygter fremmarch

Amerikanerne har i lang tid været stærkt bekymrede for Boko Harams ageren. Frygten er, at deres terroraktiviteter for alvor spreder sig til områder uden for Nigeria.

Der er da også allerede fundet Boko Haram-træningslejre i blandt andet Timbuktu i det uroplagede Mali og Somalia.

Og senest har Boko Haram kidnappet adskillige i Cameroun.

I 2014 dræbte Boko Haram omkring 10.000 mennesker, hvoraf mange var kvinder og børn, og de har ikke fået mindre tro på deres mål en islamisk stat i Nigeria.

- Man skal i højere grad gå løs på roden af konflikten. Derfor er det vigtigt, at lokalsamfundene bliver hjulpet og styrket, så appellen fra de her terroristbevægelser bliver mindre. Staten skal gøre mere for at bekæmpe fattigdom og få balance mellem de underudviklede områder. Ikke mindst ved at skabe job, fordi Boko Haram blandt andet rekrutterer blandt de arbejdsløse, siger Holger Bernt Hansen, der er professor i Afrikastudier ved Københavns Universitet.

Mindst 1,5 millioner mennesker er sendt på flugt af terrorgruppens angreb. I alt er tre millioner berørte af konflikten.">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54b80bce6187a2064838ca77

USA frygter fremmarch

Amerikanerne har i lang tid været stærkt bekymrede for Boko Harams ageren. Frygten er, at deres terroraktiviteter for alvor spreder sig til områder uden for Nigeria.

Der er da også allerede fundet Boko Haram-træningslejre i blandt andet Timbuktu i det uroplagede Mali og Somalia.

Og senest har Boko Haram kidnappet adskillige i Cameroun.

I 2014 dræbte Boko Haram omkring 10.000 mennesker, hvoraf mange var kvinder og børn, og de har ikke fået mindre tro på deres mål en islamisk stat i Nigeria.

- Man skal i højere grad gå løs på roden af konflikten. Derfor er det vigtigt, at lokalsamfundene bliver hjulpet og styrket, så appellen fra de her terroristbevægelser bliver mindre. Staten skal gøre mere for at bekæmpe fattigdom og få balance mellem de underudviklede områder. Ikke mindst ved at skabe job, fordi Boko Haram blandt andet rekrutterer blandt de arbejdsløse, siger Holger Bernt Hansen, der er professor i Afrikastudier ved Københavns Universitet.

Mindst 1,5 millioner mennesker er sendt på flugt af terrorgruppens angreb. I alt er tre millioner berørte af konflikten.

Kilder: Professor emeritus og tidligere leder af Center for Afrikastudier på Københavns Universitet Holger Bernt Hansen og BBC.">https://www.youtube.com/watch?v=OqQk7kLuaK4&rel=0

Præsident gør ikke nok

3. januar angreb Boko Haram byen Baga og omkring 16 andre landsbyer i Borno-regionen, hvor de myrdede hundredevis af civile og brændte hele byer ned til grunden.

Den nigerianske hær står svagt over for islamisterne og mangler højteknologisk udstyr, og samtidig er landets præsident, Goodluck Jonathan, blevet beskyldt for ikke at gøre nok i kampen mod terroristerne.

Han står over for at skulle kæmpe om en ny regeringsperiode ved præsidentvalget i februar og har en vis interesse i, at den nordlige del af landet er ustabil, da han kan sikre sig et bedre valgresultat, fordi hans støtter kommer fra det ikke-muslimske Sydnigeria.

Dog er han presset især udefra af de omkringliggende nabolande, som frygter, at Boko Haram vinder så meget frem, at terrorgruppen også får kontrol over store landområder i lande som Tchad, Niger og Cameroun.

Union vil have fælles kamp

På et topmøde i Den Afrikanske Union (AU) håber et flertal af de 53 medlemslande på, at der kan findes en politisk løsning. Det er allerede på tale at etablere en større militærstyrke bestående af flere AU-lande, som bliver sat ind i Nigeria for at nedkæmpe Boko Haram.

Men Nigeria er meget imod, fordi landet ser sig selv som en stormagt, der ikke har brug for hjælp udefra. Regeringen mener, at man sagtens selv kan klare Boko Haram selv. Hidtil har intet dog tydet på, det var muligt.

Hovedmodstanderen er vestlig uddannelse

Da Boko Haram blev dannet som en islamistisk bevægelse i 2002, var der ellers ikke meget, der tydede på, at det ville ende ud i store terroraktioner og tilbageholdelse af uskyldige skolepiger.

Godt nok var bevægelsens program præget af en forholdsvis radikal form for islam, og den blev hurtigt en torn i øjet på den nigerianske regering, men aktiviteterne var ganske fredelige og indebar blandt andet bygning af skoler og undervisning i islam.

Dengang havde Boko Haram et dobbelt udgangspunkt. På den ene side ville de opbygge et samfund baseret på sharialovgivning, og på den anden side var regeringen, der ifølge bevægelsen marginaliserede det hovedsageligt muslimske Nordnigeria, modstanderen.

Hovedmodstanderen for Boko Haram er dog al vestlig form for uddannelse og værdier i vestlig afskygning.

Et billede af nogle af de bortførte skolepiger i Boko Harams fangenskab. (© Scanpix)

I 2009 indledte Boko Haram så en række angreb på politistationer og regeringsbygninger for at realisere deres mål om en islamisk stat. Tålmodigheden var brugt op.

Men regeringssoldater gik hårdt ind i kampene, og lederen af Boko Haram, Mohammed Yusuf, endte i myndighedernes varetægt.

Efter kort tid bag tremmer døde Yusuf - eftersigende blev han dræbt af vagter, imens han var iført håndjern.

Rekrutterede unge arbejdsløse

Det betød, at Boko Haram forfremmede Abubakar Shekau til leder. Og han viste sig hurtigt at være langt mere brutal end sin forgænger.

Kirker, regeringsbygninger, militærbarakker, busser og selv FN's hovedkvarter i hovedstaden Abuja blev bombet. Sidstnævnte angreb fandt sted i 2011, hvor 21 blev dræbt og 60 såret.

Samtidig lykkedes det i stigende grad for terrorgruppen, som Boko Haram blev udråbt til af USA i 2010, at rekruttere unge, arbejdsløse mennesker i det muslimske Nordnigeria, som i mange år har følt sig marginaliseret af regeringen.

Her er opfattelsen, at landets mange oliepenge aldrig finder vej nordpå.

De voldsomme angreb udført af Boko Haram fik i 2013 den nigerianske regering til at indføre undtagelsestilstand i tre nordlige regioner, men hærens fremgangsmetoder gik i nogle tilfælde ud over civilbefolkningen.

Det gav næring til terrorgruppens opbakning.

I videoen herunder kan du høre, hvordan Amnesty beskriver rædslerne fra angrebet på Baga og de omkringliggende byer.

Amnesty: Boko Haram skyder mænd, kvinder og babyer i deres huse. Klik på play.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54b80bce6187a2064838ca77

USA frygter fremmarch

Amerikanerne har i lang tid været stærkt bekymrede for Boko Harams ageren. Frygten er, at deres terroraktiviteter for alvor spreder sig til områder uden for Nigeria.

Der er da også allerede fundet Boko Haram-træningslejre i blandt andet Timbuktu i det uroplagede Mali og Somalia.

Og senest har Boko Haram kidnappet adskillige i Cameroun.

I 2014 dræbte Boko Haram omkring 10.000 mennesker, hvoraf mange var kvinder og børn, og de har ikke fået mindre tro på deres mål en islamisk stat i Nigeria.

- Man skal i højere grad gå løs på roden af konflikten. Derfor er det vigtigt, at lokalsamfundene bliver hjulpet og styrket, så appellen fra de her terroristbevægelser bliver mindre. Staten skal gøre mere for at bekæmpe fattigdom og få balance mellem de underudviklede områder. Ikke mindst ved at skabe job, fordi Boko Haram blandt andet rekrutterer blandt de arbejdsløse, siger Holger Bernt Hansen, der er professor i Afrikastudier ved Københavns Universitet.

Mindst 1,5 millioner mennesker er sendt på flugt af terrorgruppens angreb. I alt er tre millioner berørte af konflikten.

Kilder: Professor emeritus og tidligere leder af Center for Afrikastudier på Københavns Universitet Holger Bernt Hansen og BBC.

Facebook
Twitter