PORTRÆT Antony Blinken har Bidens øre, diplomati i blodet og udgiver musik på Spotify

Den amerikanske udenrigsminister går ind for internationalt samarbejde, men får også kritik for fortidens fejltagelser i udlandet.

(Foto: Saul LOEB © Scanpix)

Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, er lige nu på visit i København.

Her skal han blandt andet mødes med statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) for at diskutere diplomatiske forbindelser, arktisk samarbejde og klimakrise.

Den amerikanske udenrigsminister er langt fra den første, der sætter sine ben i København, men han er med al sandsynlighed den eneste, der er at finde på Spotify.

For ved siden af en imponerende karriere som topdiplomat, så har den 59-årige Blinken også en interessant hobby i form af sit rockband Ablinken. Det vender vi tilbage til.

Som udenrigsminister er Antony Blinken den mest fremtrædende af samtlige af præsident Bidens ministre og nummer fire i magthierarkiet i Washington, kun overgået af Joe Biden, vicepræsident Kamala Harris og formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi.

Og det betyder, at der formentlig ikke er meget tid til at jamme med gutterne i garagen for Blinken for tiden.

Siden slutningen af januar har det været hans opgave at gøre op med Trump-administrationens 'America First'-politik og forsøge at overbevise resten af verden om, at præsident Biden mener det, når han siger: 'USA er tilbage'.

Tak til bandet - og Biden

Det kom ikke som en stor overraskelse, da Joe Biden sidste efterår præsenterede Antony Blinken som sin udvalgte til posten som udenrigsminister.

Topdiplomaten har nemlig et tæt forhold til Joe Biden, fortæller DR's USA-korrespondent, Steffen Kretz.

- Han har arbejdet for præsident Joe Biden både i Senatet og senere i Det Hvide Hus, da Biden var vicepræsident, så Blinken har præsidentens øre, siger Steffen Kretz, der fortæller, at Blinken har en baggrund ulig de flestes.

- Antony Blinken er født ind i diplomatiet. Hans far og onkel var begge ambassadører i Europa, og han har selv en lang karriere bag sig i Washington blandt andet i præsident Obamas nationale sikkerhedsråd, siger han.

Antony Blinken takkede sin mentor, da Biden præsenterede sit hold den 24. november 2020. (Foto: JOSHUA ROBERTS © Scanpix)

Da Blinken tilbage i november officielt blev præsenteret af Biden, takkede han for tilliden og slog fast, at han ville gøre alt, hvad kan kunne for at leve op til tiltroen.

- At arbejde for dig og have dig som en mentor og ven har været det største privilegium i mit professionelle liv, lød det fra Blinken, som kom ind i inderkredsen som medlem af Bidens stab i Senatet for 19 år siden.

Udenrigsministeren er frontfigur i bandet Ablinken, der har udgivet tre numre på Spotify. Dommen fra Rolling Stone Magazine er, at Blinken næppe kommer til at sælge billetter foreløbig, men den ene single er fin til en strandbar. (Foto: Screendump fra Spotify)

Blinken takkede også de personer, der havde bragt ham til, hvor han er. Det gjaldt både kollegaer fra Clinton- og Obama-regeringen, men også gamle klassekammerater fra universitetstiden såvel som sit band.

- Jeg vil gerne takke dem alle, og jeg beder om tilgivelse for min umættelige appetit, når det kommer til platte ordspil, lød det fra Blinken, som to måneder senere blev godkendt i Senatet som USA's 71. udenrigsminister med stemmerne 78-22.

Fransktalende internationalist

Med Antony Blinken som udenrigsminister er der lagt op til en ny kurs fra Det Hvide Hus.

Blinken er nemlig positivt stemt over for internationalt samarbejde og har flere gange kritiseret Trump-administrationen for ikke at arbejde sammen med sine europæiske allierede.

- En del af Blinkens opvækst foregik i Frankrig, og han taler efter sigende nærmest perfekt fransk, så Blinken står med det ene ben i Europa og er en varm fortaler for en tæt alliance på tværs af Atlanten, siger Steffen Kretz.

Antony Blinken viste sine franskkundskaber frem ved det virtuelle G5-topmøde i februar:

- Blinken er internationalist, han er overbevist om styrken ved alliancer og samarbejde mellem ligesindede lande, og han ser Europa som USA's tætteste og vigtigste allierede, siger korrespondenten, der mener, at der er tale om en ganske anden udenrigsminister end forgængeren, Mike Pompeo.

Blinken betegner sig selv som amatørguitarist på sin officielle Twitter-profil. (Foto: Screendump fra Twitter)

- På den måde er Blinken nærmest Pompeos diametrale modsætning politisk. Blinken har for eksempel kritiseret Trump-regeringens planer om at trække amerikanske tropper ud af Tyskland som et tåbeligt træk, der ville svække NATO og styrke Ruslands Vladimir Putin.

Blinken har tidligere slået fast, at han ikke mener, at USA skal være verdens politimand, men samtidig er der brug for, at USA går forrest.

Denne pointe gentog han under sin godkendelseshøring i Senatet.

- Realiteten er, at verden ikke bare organiserer sig selv. Når vi ikke leder, så er der to sandsynlige udfald. Enten vil andre lande forsøge at tage vores plads på en måde, der ikke har udsigt til at styrke vores interesser og værdier. Eller måske lige så slemt, så er der ikke nogen, der gør, og så har vi kaos, lød det fra Blinken.

Blinken er glad for fodbold og har tidligere brugt sine friweekender på grønsværen i Washington:

Men USA skal stadig forholde sig ydmygt, for "vi har en hel del arbejde at lave på hjemfronten for at styrke vores renommé i udlandet", slog han fast.

USA kan ikke løse verdens problemer alene, lød det fra Antony Blinken, da Joe Biden udnævnte ham til udenrigsminister i november:

Kritik for interventioner

Antony Blinken er på samme tid kendt som en tilhænger af interventionspolitik - altså at gribe militært ind, når det vurderes at være nødvendigt.

Og kritikere vil pege på, at han som Joe Bidens nære rådgiver på udenrigsområdet har skeletter i skabet. Han var for eksempel en af Joe Bidens nære rådgivere, da han som senator stemte ja til en mulig militær intervention i Irak i 2003.

Blinken menes også at have været fortaler for den militære intervention i Libyen i 2011. Den Nato-støttede opstand førte til den autoritære leder Muammar Gaddafis fald og død, men efterspillet har langt fra været som håbet.

Det nordafrikanske land har nemlig været præget af vold og kaos, og i de seneste år har hære, militser og lejesoldater udkæmpet en blodig kamp om kontrollen i det olierige land. (Foto: Hani Amara © Scanpix)

Blinken har også fået kritik for at støtte idéen om at vælte Syriens Bashar al-Assad.

Det er en idé, "der virkede god i teorien på grund af den syriske diktators moralske fordærvelse, men det er en fremgangsmåde, der meget vel kunne have medvirket til volden i landet", lyder kritikken fra Daniel DePetris fra tænketanken Defense Priorities.

USA forsøgte med rette at undgå "et nyt Irak" ved at være tilbageholdende i Syrien. "Men vi begik den modsatte fejl og gjorde for lidt", skrev Blinken i 2019. (Foto: ABOUD HAMAM © Scanpix)

I et interview med Atlantic i 2019 gav Blinken selv udtryk for utilfredshed med håndteringen af Syrien.

- Jeg tror, at enhver der har haft ansvaret for Syrien-politikken skal se sig selv i spejlet og sige, at vi fejlede - punktum, lød det fra Blinken.

Daniel DePetris mener da også, at Blinken har reflekteret over fortidens fejl på udlandsfronten. Blandt andet, hvad angår de amerikanske forsøg på at udbrede demokrati gennem militære interventioner.

- Vi kommer ikke til at udbrede demokrati gennem bekostelige militære interventioner eller ved at forsøge at vælte autoritære regimer med magt, lød det eksempelvis fra Antony Blinken i en tale rettet mod amerikanerne for to måneder siden.

- Vi har prøvet disse fremgangsmåder i fortiden. Trods de gode intentioner har de ikke virket, lød det fra Blinken.

Det betyder dog langt fra, at Blinken udelukker militær magt som et middel. Han har sagt, at der er brug for, at USA supplerer diplomati med militær afskrækkelse i takt med, at konkurrencen bliver mere intens på den geopolitiske scene.

- Ord alene vil ikke overtale verdens Vladimir Putin'er og Xi Jinping'er, lød det blandt andet fra Blinken i en kronik i Washington Post i 2019 med overskriften 'America First gør kun verden værre. Her er en bedre tilgang'.

  • Antony Blinken kan anes i baggrunden i det ikoniske foto fra Det Hvide Hus' såkaldte situation room under militæroperationen, der slog Osama bin Laden ihjel i 2011. (Foto: Handout . © Scanpix)
  • Joe Biden og Antony Blinken under et møde i Det Ovale Værelse i 2013. (Foto: JONATHAN ERNST © Scanpix)
1 / 2

Kritikere vil også pege på, at Blinken som højtstående rådgiver for både Biden og Obama fejlede, da det lykkedes IS at komme til magten i 2014 i kølvandet på en stor amerikansk tilbagetrækning fra Irak.

Men kritikken har ofte været unuanceret, mener Blinken.

- Jeg synes, at kritikken af, at vi ikke så problemet, er uretfærdig. Men det er rimeligt at sige, at vi ikke var effektive, når det kom til at håndtere det, før det skete, har Blinken forklaret i et interview.

I åbent skænderi med Kina

Blinken har overtaget et udenrigsministerium, der var en del af nogle opsigtsvækkende beslutninger under præsident Trump.

Præsidenten skabte blandt andet usikkerhed om USA's Nato-medlemskab, meldte USA ud af Paris-klimaaftalen og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og bakkede op om præsident Putins afvisning af amerikanske beskyldninger om valgindblanding.

På sin første arbejdsdag gjorde præsident Biden op med flere af Trump-administrationens beslutninger på udenrigsfronten ved at sætte sin autograf på en række præsidentielle dekreter.

Men to-do-listen for Blinken har uden tvivl stadig været lang med tanke på de seneste års uløste stridigheder med blandt andet Rusland og Kina.

  • Antony Blinken har haft et hav af roller i løbet af sin karriere. Her ses han byde prins Charles velkommen i Washington i marts 2015, da Blinken var viceudenrigsminister.
  • Året efter havde han U2-forsangeren Bono med til møde i Senatet. (Foto: Yuri Gripas © Scanpix)
1 / 2

Samtidig overtog han et amerikansk udenrigsministerium, hvor staben var "dybt demoraliseret og svækket" efter tre år i træk med trusler om nedskæringer på 30 procent.

Mange ansatte havde simpelthen valgt at forlade ministeriet eller gå på pension, fordi de ikke følte, at der blevet lyttet til deres ekspertise under Trump-administrationen, beretter AP.

Udfordringen med Kina fik Blinken mulighed for at konfrontere i marts, da han mødtes med sin kinesiske modpart, Wang Yi. Men debuten på den helt store scene blev nok ikke som Blinken havde håbet.

Udenrigsministermødet udviklede sig nemlig nærmest til et verbalt slagsmål for rullende kameraer, efter Antony Blinken udtrykte sine bekymringer over blandt andet Kinas fremfærd i Xinjiang, Taiwan og Hongkong:

Udenrigspolitikken skal give mening for amerikanerne

Hvad kan vi så se frem til med Joe Biden i Det Ovale Kontor og Antony Blinken i udenrigsministeriet?

Med Biden som præsident ser USA Kina som landets absolutte modpol og største konkurrent økonomisk, teknologisk og militært, lyder vurderingen fra Steffen Kretz.

- Og USA vil forsøge at bruge alle internationale alliancer og fora på at begrænse Kinas fremmarch og styrke egne interesser, siger han.

- Men til forskel fra Obama-årene, hvor både Blinken og Biden var en del af regeringen, så er Det Hvide Hus nu meget opmærksom på, at al udenrigspolitisk skal ses gennem et indenrigspolitisk perspektiv, siger korrespondenten, der peger på, at det blandt andet betyder, at der vil blive holdt igen med nye amerikanske militære interventioner.

- Det vil sige, at USA's ageren ude i verden skal gavne amerikanerne hjemme mere direkte end før. Derfor har Biden truffet beslutningen om at trække amerikanske tropper ud af Afghanistan og vil være meget tilbageholdende med nye militære interventioner i fjerne egne.