PORTRÆT Kim Jong-un er halvvejs gennem sin masterplan

Allerede i 2013 præsenterede diktatoren en politik, der nærmest forudsætter et topmøde med USA.

Ord som "overraskende" og "kovending" bruges i flæng om den nordkoreanske leder, Kim Jong-uns, forestående topmøde med USA's præsident, Donald Trump, i Singapore.

Men analytikere peger på, at Nordkoreas diktator i realiteten har taget tilløb til topmødet siden marts 2013.

Her fremlagde han en ny banebrydende politik - kaldet "Byungjin" - for centralkomiteen i det nordkoreanske arbejderparti, og hvis den ambitiøse plan skulle lykkes, var et topmøde med USA's præsident på mange måder uundgåeligt.

Her følger en gennemgang af Kim Jong-uns karriere som statsleder og hans store politiske mål.

Overhaler brødre

Det kom som en overraskelse for mange, da Kim Jong-un fra 2009 tonede frem som den sandsynlige arvtager efter sin far, Kim Jong-il, der var ved dårligt helbred.

Sydkoreanere ser i 2010 et tv-indslag om Kim Jong-un med et af de eneste billeder, der findes fra hans ungdom. (Foto: JO YONG-HAK © Scanpix)

Uden for det notorisk lukkede og hemmelighedsfulde Nordkorea havde den fremherskende teori været, at en af Kim Jong-uns to storebrødre skulle overtage familiedynastiet.

Den ældste, halvbroren Kim Jong-nam, faldt dog i unåde, formentlig fordi han argumenterede for at åbne Nordkoreas økonomi for handel med omverdenen. Og Kim Jong-chul, der har samme forældre som Kim Jong-un, var sandsynligvis ikke af den rette støbning til at blive diktator.

Alder ukendt

Det første håndfaste tegn på, at Kim Jong-un havde kurs mod magten, kom, da han i 2009 indtrådte i Nordkoreas nationale forsvarskomite.

Året efter var han på trods af manglende militær erfaring udnævnt til firestjernet general og indsat på centrale poster i både militæret og arbejderpartiet. Kometkarrieren var efter alt at dømme fremkaldt af Kim Jong-ils fremskredne sygdom.

I oktober 2010 trådte Kim Jong-un (th) offentligt frem som aftager til posten som leder af Nordkorea efter sin far, Kim Jong-Il (tv), ved en parade i hovedstaden Pyongyang. (Foto: Kyodo © Scanpix)

Imens kæmpede medier og efterretningstjenester i Vesten med at skaffe informationer om den indtil da ukendte diktatorsøn.

Men bortset fra at han i årene 1993 til 2000 boede og studerede i Schweiz under et falsk navn, var det småt med oplysninger. Den dag i dag ved vi end ikke, hvor gammel han er - budene svinger mellem 34 og 36 år.

Brutale udrensninger

Kim Jong-uns forcerede vej til magten affødte forskellige former for håb blandt Nordkoreas fjender.

Nogle håbede, at hans vestlige uddannelse ville inspirere ham til slække på landets totalitære politik, mens andre slet og ret håbede, at den uerfarne leder relativt hurtigt ville få styret til at implodere.

Men "den store efterfølger", som Kim Jong-uns officielle tilnavn blev, viste sig at være i samme liga som sine forgængere, faren Kim Jong-il og farfaren Kim Il-sung.

Jerngrebet om befolkningen i Nordkorea er ikke blevet mindsket, og overfor landets elite har Kim Jong-un udvist stor brutalitet: Alle, der står i vejen for dikatoren, bliver fjernet - ofte på den mest permanente måde.

Se for eksempel på dette foto fra Kim Jong-ils ligtog i december 2011:

Bag ved Kim Jong-un ses hans onkel Chang Song-thaek. Til højre står hærchef Ri Yong-ho (forrest) og forsvarsminister Kim Yong-chun. (Foto: Kyodo © Scanpix)

Fotoet viser de på daværende tidspunkt fire mest magtfulde mænd i Nordkorea: Kim Jong-un, hans onkel, Chang Song-thaek, der blev opfattet som landets nummer to, samt hærchefen og forsvarsministeren. Et år senere var det kun Kim Jong-un, som var tilbage.

Forsvarsministeren og hærchefen var blevet fyret - sidstenævnte er oven i købet stadig forsvundet - mens den magtfulde onkel i december 2013 blev flået ud af et partimøde, beskyldt for forræderi og henrettet - ifølge nogle rapporter med antiluftskyts.

Og det er ikke engang det mest spektakulære mord, som Kim Jong-un menes at stå bag. Det gik ud over den føromtalte storebror, Kim Jong-nam, der blev dræbt med nervegift i Kuala Lumpurs internationale lufthavn i 2017. Også han kunne tilsyneladende opfattes som en trussel.

Atomvåben giver adgang

Samtidig med den store udrensning i begyndelsen af sin regeringstid fremlagde Kim Jong-un den skelsættende politiske plan, der altså bærer navnet "Byungjin".

Foran centralkomiteen i Nordkorea fortalte Kim Jong-un, at to områder fremover ville have topprioritet: Udvikling af atomvåben og økonomiske reformer.

Indtil videre er det - naturligt nok - det første af de to ben i planen, som har fået størst opmærksomhed.

Under Kim Jong-uns ledelse har Nordkorea accelereret landets atomvåben- og missilprogram - på trods af internationale fordømmelser og sanktioner.

Kim Jong-un overværer affyringen af et Hwasong-12 missil i september 2017. (Foto: KCNA © Scanpix)

Efter mislykkede forsøg på at nå sine mål ad diplomatisk vej konkluderede den unge leder tilsyneladende, at den eneste måde, han kunne få omverdenen - især USA - til at tage Nordkorea alvorligt, var at have en atombombe - plus et missil, der kunne ramme amerikansk territorium.

I november 2017 kunne styret meddele, at målet var nået.

Nu handler det om økonomi

Med det ene af sine store politiske mål i hus, var Kim Jong-un klar til at tage fat på det andet: Økonomien.

Skiftet i fokus var tydeligt allerede i diktatorens nytårstale ved indgangen til 2018, hvor ordet "økonomi" optræder næsten lige så mange gange som ordet "atom".

I talen fortsatte Kim Jong-un med rutinemæssigt at true USA, men samtidig åbnede han mere overraskende for, at Nordkorea kunne deltage ved vinter-OL i Sydkorea en måned senere.

Et billede direkte til historiebøgerne: Ved åbningen af vinter-OL i Pyeongchang sad den amerikanske vicepræsident Mike Pence få meter fra Kim Jong-uns søster og betroede medarbejder, Kim Yo-jong. (Foto: Yonhap © Scanpix)

Deltagelsen ved OL blev begyndelsen på et tøbrud, der foreløbig er kulmineret med to topmøder mellem Kim Jong-un og Sydkoreas præsident, Moon Jae-in.

Det var Sydkorea, som overbragte invitationen om et topmøde fra Kim til Donald Trump, og da han sagde ja, opnåede diktatoren det, som i årtier har været Nordkoreas stor mål: Direkte forhandlinger med USA.

Så man kunne argumentere for, at meget i øjeblikket kører efter Kim Jong-uns drejebog, hvor de kommende scener handler om økonomisk udvikling.

De internationale sanktioner begyndte for alvor at svide sidste år, især fordi Kina rent faktisk begyndte at håndhæve dem.

Så hvis Kim Jong-un skulle undgå en økonomisk nedsmeltning, var han nødt til at nedtrappe konflikten med omverdenen på et eller andet tidspunkt.

Men han vil sikkert selv mene, at han var nødt til at optrappe, før han kunne nedtrappe. For på den måde kan han sætte sig til forhandlingsbordet med Trump fra en position af styrke.

Kilder: The National Interest, 38North, BBC, Wikipedia

Se 21Søndags portræt af Kim Jong-un fra juni 2017:

Facebook
Twitter