PORTRÆT Kinas stærke mand får endnu mere magt

Præsidenten holder sin befolkning i kort snor, er magtfuld som Mao og usædvanlig populær.

Han er en af verdens mest magtfulde personer. Han står i spidsen for Kommunistpartiets 89 millioner medlemmer og leder en befolkning på knap 1,4 milliarder mennesker.

Ingen leder vil have arme så lange, at de kan favne dem alle – men den 64-årige, ingeniøruddannede Xi Jinping når godt rundt.

Han er populær blandt sin befolkning, og har, siden han blev valgt som partiets generalsekretær ved seneste partikongres for fem år siden, skabt sig en solid magtbase i Kommunistpartiet - det største politiske parti i verden.

En magtbase, der er blevet endnu stærkere efter denne 19. partikongres, som sluttede i går. Kongressen kulminerede nemlig i, at Xi Jinping fik skrevet sit navn ind i partiets forfatning. Samtidig blev hang udpeget til at sidde endnu en periode som præsident for verdens snart største økonomi.

Embedet er ikke folkevalgt, som vi kender det i vestlige demokratier, men vejen dertil er en lang klatretur op gennem det kinesiske administrative system.

Efter en priviligeret barndom blev Xi Jinpings far smidt ud af Kommunistpartiet under Maos kulturrevolution, og den unge Xi blev sendt på landet for at lære om fattige kineseres liv. De seks år i en fattig landsby har haft stor betydning for hans popularitet i dag, mener Clemens Stubbe Østergaard, som er seniorforsker ved Nordisk Institut for Asienforskning

- Det betyder, at han ikke kun kender det velstående miljø i Beijing. Han kan begge dele - både snakke med parti-aristokratiet og med almindelige mennesker. Det er med til at forklare hans popularitet.

Chefen for det hele

Siden Xi kom til magten, først som leder af Kommunistpartiet i 2012 og senere som præsident i 2013, har hans mission været at bringe Kina tilbage til fordums storhed. Måske mest bemærkelsesværdig er hans kamp mod korruption.

- Han har i den grad bekæmpet korruption, og det er folk meget glade for. Det er en af de vigtigste årsager til hans popularitet, siger Clemens Stubbe Østergaard.

Hans aggressive kamp mod brodne kar i partiet har ifølge en række iagttagere dog også tjent det formål at fjerne politiske modstandere, og dermed cementere Xis egen politiske magt.

Han har som præsident sat sig på en række tunge og magtfulde poster i landet, som hans forgængere ikke har rørt ved. Det har gjort det politiske system mere effektivt, mener Clemens Stubbe Østergaard:

- Der er 2.800 amter i Kina – det kræver gennemslagskraft at få selv den bedste politik gennemført i praksis.

Samtidig har det også gjort Xi Jinping til den mest magtfulde kinesiske leder i årtier, eller måske endda i et århundrede, som den amerikanske præsident Donald Trump sagde for få uger siden. Han er på mange måder chefen for det hele i Kina.

Den kinesiske præsident Xi Jinping ankommer til partikongressen. (Foto: JASON LEE © Scanpix)

Han har oprettet en magtfuld kommission for national sikkerhed, som han selv er formand for. Det samme er han for en kommission, som arbejder for økonomiske reformer og for den magtfulde militærkomité.

- Han har været omhyggelig med at gå efter potentielle magtcentre. Han har for eksempel lavet omfattende reformer af militæret og fyret store dele af ledelsen. Nu har han selv udnævnt hele toppen af militæret, så de støtter ham, fortæller Clemens Stubbe Østergaard.

Magtfuld som Mao

En stærk leder er langt fra normen i det kinesiske kommunistparti. Det har derfor vakt opsigt i og uden for Kina, at præsident Xi af sit parti er blevet udråbt som intet mindre end partiets ”kerne”. Et mærkat, som løfter ham op på højde med tidligere leder Mao Zedong. Og forud for partikongressen spekuleres der endda i, om præsident Xi har planer om at blive siddende på posten efter hans anden præsidentperiode slutter i 2022.

Det ville være yderst usædvanligt, vurderer DR’s asienkorrespondent Philip Khokhar.

- Det vil gøre op med traditionen for, at man har en kollektiv ledelse. Der er ikke tradition for særligt stærke ledere i kommunistpartiet. Xi Jinping stræber efter igen at gøre Kina til et vigtigt land i verden og opbygge en ny kinesisk storhedstid. Han formulerer selv sin vision med det noget luftige slogan ”Den Store Kinesiske Drøm”.

Det præcise indhold af drømmen har han aldrig uddybet, men den vage formulering tjener et klart formål, mener Clemens Stubbe Østergaard:

- Alle kan lægge i den, hvad de selv drømmer om. Og i et land, hvor religion ikke spiller en central rolle, har folk måske brug for en mission at samles om.

Xi Jinping lægger mange kræfter i diplomatisk arbejde ude i verden, hvor han promoverer Kina som moderne, global supermagt og fortaler for globalisering og frihandel.

Befolkningen i jerngreb

Hjemme i Kina spiller han i højere grad rollen som en traditionel og autoritær leder. Den hurtigt voksende middelklasse må undvære vestlige sociale medier som Facebook, Instagram og Twitter på deres smartphones og i stedet ty til kinesiske udgaver, der er lettere at censurere.

Og det er ikke kun på internettet, at kineserne må holde tand for tunge. Knægtelse af ytrings- og pressefrihed samt arrestationer af kritikere er også en del af hverdagen i Xi Jinpings Kina.

Trods det stramme greb om landet, har præsident Xi over tid også forbedret forholdene for mange kinesere, pointerer Clemens Stubbe Østergaard.

- For den almindelige kineser er frirummet blevet større over de sidste tyve år. Trods stramninger i øjeblikket går det overordnet i den rigtige retning. For eksempel er et-barnspolitikken afskaffet, alle anklagede skal have en forsvarsadvokat, administrativ frihedsberøvelse er afskaffet og antallet af dødsdomme er faldet stærkt efter at de nu skal bekræftes af Kinas Højesteret, siger han. De næste ti dages partikongres vil formentlig løfte lidt af sløret for Xi Jinpings planer for Kinas fremtid – og hans rolle i den. Og selvom mange kinesere bakker op om deres magtfulde præsident, så følger omverdenen agtsomt med i, hvor tungt han sætter sig på magten, verdens mest magtfulde mand, som det britiske nyhedsmagasin The Economist udråber ham til at være.