PORTRÆT Malmø rystes af drab og dårlig integration

Sociale kløfter og manglende integration skaber problemer for Malmø - men ungdommen kan være svaret.

(Foto: DR Nyheder)

I går kostede skud en kun 16-årig dreng livet i bydelen Rosengården i Malmö. Men det er ikke kun i det socialt belastede område, at der foregår drab. I 2016 blev 11 personer dræbt, og skuddrabet af den unge dreng er det andet i byen siden årsskiftet.

Mange af drabene sker i forbindelse med opgør mellem kriminelle grupper over hele byen.

- Det er bestemt ikke kun i Rosengården – men et problem i hele byen, fortæller DR Nyheders Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.

Sidste år blev der konfiskeret 600 skydevåben i byen, og Ifølge landets indenrigsminister, Anders Ygeman, ligger en del af forklaringen på Malmøs problemer i byens beliggenhed. Det siger han til Expressen.

- Den ligger nærmere kontinentet end nogen anden svensk by, og derfor har man lettere ved at skaffe våben i Malmø.

Den sociale kløft

Men det er ikke kun beliggenheden, der gør, at Malmø er plaget af kriminalitet. Også den sociale udvikling i byen som en medvirkende faktor, hvis man spørger både indenrigsministeren og kriminolog ved Stockholm Universitet, Jercy Sarnecki.

- Det er omfattende arbejdsløshed, dårlige skoleresultater og unge mennesker helt overladt til sig selv. De sociale alternativer er meget små og få, og baggrunden som spøger er manglende integration, siger Jercy Sarnecki.

Ifølge Sydsvenskan er Malmø blandt Sveriges fattigste byer og arbejdsløsheden i byen er dobbelt så høj som i resten af landet. Kun 65 procent af byens indbyggere er i beskæftigelse – landgennemsnittet er 78 procent.

De sociale udfordringer kommer også tydeligt til udtryk i byens skoler, hvor 22 procent af eleverne afslutter grundskolen uden at opfylde adgangskravene til gymnasiet. I hele landet er tallet 14 procent.

Byen har også landets højeste børnefattighed.

Ungdommens fremtid

Men den sociale udvikling i byen er ved at vende – noget, der kan være med til at bevæge byen i den rigtige rening, mener indenrigsminister Anders Ygeman.

- Vi har faldende arbejdsløshed, et skift i skoleresultater og forhåbentlig også svindende kløfter. Kommunen satser store ressourcer på trygheden og nu må politiet også vise, at de kan klare at fange gerningsmænd og sætte dem bag lås og slå, siger han.

Det er professor i socialforskning Tapio Salonen enig i.

Han var i 2014 med i Malmö-Kommissionen – et udvalg nedsat til at finde løsninger på byens sociale problemer, heriblandt den store forskel i sundhed og gennemsnitlig levetid mellem byens mest velstående og veluddannede og dem med mindst uddannelse og færrest penge.

Ifølge Tapio Salonen er løsningen er massive investeringer i uddannelse, boliger, helbred og arbejdspladser.

- Og her taler jeg langt større satsninger, end der bliver gjort i øjeblikket. Vi taler om store milliardbeløb, siger Tapio Salonen, som er positiv på Malmøs vegne.

Han tror på, at byens store unge befolkning kan vende skuden.

- Jeg er dybest set optimist. Der er intet forudbestemt, der siger, at det skal gå ad helvede til for de unge, der vokser op i Malmø, siger han til Sydsvenskan.