PORTRÆT Mindre omstridt - men langt fra perfekt - leder på vej i Irak

Haider al-Abadi har fået 30 dage til at danne regering i Irak. En analytiker betegner ham som bedre for landet end forgængeren, men han mangler lederevner.

Udnævnelsen af Haider al-Abadi menes at være godkendt på forhånd af både USA og Iran. (Foto: AHMED SAAD © Scanpix)

Den irakiske politiker Haider al-Abadi har et af verdens mindst taknemmelige job.På 30 dage skal han forsøge at danne en levedygtig regering med sig selv som leder i Irak - et land med dybe etniske og sekteriske kløfter mellem især shiamuslimer, sunnimuslimer og kurdere.

Og regeringsdannelsen skal vel at mærke komme på plads samtidig med, at den brutale oprørsgruppe Islamisk Stat (IS) har indtaget store dele af landet. Opgaven bliver heller ikke lettere af, at Iraks fungerende regeringschef, Nuri al-Maliki, kæmper for at beholde den post, han har haft siden 2006.Britisk baggrundHaider al-Abadi tilhører det shiamuslimske Dawa-parti ligesom Nuri al-Maliki, og de levede begge i eksil under Saddam Hussein.Men mens Maliki opholdt sig i Iran og Syrien, hvor han blev overvåget og truet af Iraks hemmelige politi, levede Abadi i Storbritannien. Her tog han en ph.d. på baggrund af sin uddannelse som elektroingeniør.

- Han har haft gavn af at blive præsenteret for et meget bredere spektrum af ideer og personer. Maliki har en mistroisk indstilling til alle og er hele tiden på udkig efter sammensværgelser, siger juristen Zaid al-Ali.Han har rødder i Irak og var FN-rådgiver på den politiske reformproces i Irak efter Saddam Husseins fald. I dag fungerer han blandt andet som gæsteforelæser om Irak på universiteter som Harvard og London School of Economics.Dårlig lederZaid al-Ali mener, at Abadi vil være en bedre mand på posten som regeringsleder end Maliki, fordi han vil være mere optaget af at samarbejde.Maliki bliver beskyldt for at have skabt grobunden for mange af Iraks aktuelle problemer, fordi han har undertrykt landets sunnimuslimske mindretal.

Men Abadi er langt fra perfekt, siger Zaid al-Ali, som fulgte politikerens arbejde i Iraks parlament og som minister tæt frem til 2010.- Haider al-Abadi imponerede ikke. Han havde ikke særlig gode lederevner, og han får brug for professionel hjælp. Hvis han prøver at gøre det hele selv, så er vi i store problemer igen, siger Zaid al-Ali.Problemer forudeHan vurderer ikke, at Haider al-Abadi vil få problemer med at skaffe opbakning til en samlingsregering. Den virkelige udfordring venter lige på den anden side af regeringsdannelsen:- Hvis landet skal forenes, er der brug for seriøse politiske og juridiske reformer. Og militært er der brug for at slå tilbage mod Islamisk Stat, siger Zaid al-Ali.

Da Haider al-Abadi i 2003 vendte tilbage til Irak, blev han kommunikationsminister. Siden 2006 har han været medlem af Iraks parlament, hvor han har været formand for flere tunge udvalg.Både i 2006 og 2010 blev hans navn nævnt i diskussioner om, hvem der skulle være regeringschef i Irak.

Facebook
Twitter