Portræt: Prisvinder er et lyspunkt i Congos mørke

Modtageren af Sakharov-prisen Denis Mukwege har i en årrække arbejdet for at give livet tilbage til kvinder, der har været ofre for massevoldtægter i DR Congos utallige krige.

Dr. Denis Mukwege modtager dette års Sakharov-pris for sit arbejde med ofre for den omfattende brug af voldtægt som et våben i Congos krige. (Foto: Wiki Commons)

Over 30.000 kvinder har fået deres underliv tilbage på grund af Denis Mukwege.

Han er gynækolog og har grundlagt hospitalet Panzi i den østcongolesiske by Bukavu. I hjertet af den del af DR Congo, hvor massevoldtægter er et krigsvåben lige så normalt som et gevær. Det har det været i årevis, og det fortsætter.

Men Denis Mukwege har ikke holdt sig til operationsstuen. Han er en af verdens mest fremtrædende kritikere af både det internationale samfund og den congolesiske regerings manglende handling for at stoppe de omfattende voldtægter.

Det arbejde modtager han nu Europa-Parlamentets Sakharov-pris for tankefrihed for.

En del af en strategi

Den østlige del af DR Congo har de seneste tyve år været præget af krig og skiftende militsers hærgen.

Men først med den anden congolesiske krigs udbrud i 1998 begyndte den omfattende brug af voldtægt som et våben. Begået af både hære og militser. Til BBC har Denis Mukwege beskrevet, hvordan han måtte flygte fra sit oprindelige hospital, efter at 35 patienter blev slået ihjel i deres senge. Han oprettede et nyt hospital i Bukava i telte – det, der senere blev til Panzi-hospitalet.

- Det var det år (1998, red.), vores første voldtægtsoffer blev bragt ind på hospitalet. Efter at være blevet voldtaget, var hun blevet skudt i kønsdelene og lårene.

- Jeg så det som en barbarisk krigsforbrydelse, men det virkelige chok kom først tre måneder senere. 45 kvinder kom til os med lignende historier. De sagde alle: 'Folk kom til vores landsby og voldtog mig, torturerede mig'.

- Disse var ikke kun voldelige krigshandlinger, men en del af en strategi, har Mukwege fortalt BBC.

En af verdens værste konflikter

Efter folkemordet i Rwanda i 1994 flygtede en stor del af landets hutu-befolkning, der stod bag folkemordet, til DR Congo, der dengang hed Zaire. Her fulgte Rwandas nye hær efter og fortsatte hele vejen til hovedstaden Kinshasa og afsatte landets diktator Mobuto. Det var den første congolesiske krig.

Den anden begyndte i 1998, knapt et år efter, at den første endte. Det var egentlig en forlængelse, men andre afrikanske lande så sit snit til at få fingre i nogle af DR Congos massive mineralrigdomme og invaderede. Fem millioner mennesker menes at være døde som følge af krigen.

Verdens mest dødbringende konflikt siden Anden Verdenskrig.

Det var denne krig, Mukwege pludselig var en del af og behandlede effekterne og ofrene af. Den anden congolesiske krig sluttede officielt i 2003, men i den østlige del af landet, hvor Denis Mukwege bor, er krigen fortsat mellem diverse krigsherrer og militser.

- Konflikten i DR Congo er ikke mellem religiøse fanatikere. Det er heller ikke en krig mellem stater. Det er en konflikt, som har rod i økonomiske interesser – og den bliver udkæmpet ved at ødelægge Congos kvinder, har Denis Mukwege sagt til BBC.

Ikke alle er glade

Selvom Denis Mukwege får hædersbevisninger verden over, så er det ikke alle, der priser hans arbejde.

I 2012 forsøgte ukendte gerningsmænd at slå ham ihjel i hans hjem i Bukavu. Han flygtede med sin hustru og deres to døtre til Europa.

Det er stadig uklart, hvem der stod bag angrebet. Men som Denis Mukwege har fortalt til et tv-hold fra FN.

- Når man gør opmærksom på menneskerettighedsovertrædelser, så bliver man sjældent hædret for det af dem, der har begået dem.

Sidste år vendte Mukwege tilbage til Bukavu og sit hospital. Ifølge New York Times blev han mødt af tusinder af glade congolesere.

- Mørkets kræfter vil blive nedkæmpet, råbte han til stor jubel i den forsamlede menneskemængde og fortsatte.

- Vi må besvare volden med kærlighed.

Facebook
Twitter