PORTRÆT Ungdomsaktivisten over for fagforeningsveteranen: De vil have magten i Venezuela

Flere års protester er kulmineret i en anspændt strid om magten i Venezuela.

(© Foto: Scanpix/Grafik: Morten Fogde Christensen)

Den ene har vundet et omstridt præsidentvalg, hvor kun 46 procent af befolkningen stemte. Den anden har erklæret sig selv for præsident og krævet nyvalg - og har vundet støtte fra USA og store dele af Latinamerika.

Men hvem er de to mænd, der lige nu kæmper om magten i Venezuela? Bliv klogere på det her.

Oppositionens unge leder

Sådan så det ud, da Juan Guaido i onsdags erklærede sig som midlertidig præsident i Venezuela med en symbolsk ed foran tusindvis af demonstranter i Caracas, Venezuela. (Foto: MIGUEL GUTIERREZ © Scanpix)

Indtil for få dage siden var den 35-årige venezuelanske oppositionsleder Juan Guaido et relativt ukendt ansigt uden for Venezuelas grænser.

Men det ændrede sig onsdag aften, da den unge politiker stillede sig op mellem titusindvis af demonstrerende venezuelanere og erklærede sig selv som landets midlertidige præsident. Guaido ville efter eget udsagn påtage sig rollen midlertidigt, så der kan blive udskrevet valg i Venezuela.

Udmeldingen udløste få minutter senere opbakning fra USA's præsident, Donald Trump, Canada og en hel række lande i Latinamerika.

Juan Guaido har siddet i Venezuelas parlament, kaldet Nationalforsamlingen, siden 2015, men blev først indsat som formand for parlamentet 5. januar i år. Blot fem dage inden Nicolas Maduro blev indsat som præsident for anden gang.

Et årti med modstand

Selvom den 35-årige politiker først for nylig har indtaget en magtfuld position i oppositionen, så er hans modstand mod landets socialistiske styre langt fra noget nyt.

I over 10 år har Juan Guaido nemlig arrangeret demonstrationer, først som studerende mod daværende præsident Hugo Chavez, og siden mod den siddende præsident, Nicolas Maduro.

Han har også været politisk aktiv i sit parti, Voluntad Popular, siden dets stiftelse i 2009, hvor han startede sin politiske karriere som partiets ungdomsorganisator.

Flere internationale medier kalder den populære oppositionsleder og stifter af Voluntad Popular, Leopoldo Lopez, for arktitekten bag Guaidos politiske kometkarriere.

Oppositionsleder Leopoldo Lopez blev efter tre år i fængsel overført til husarrest i juli 2017. (Foto: Andres Martinez Casares © Scanpix)

Lopez har siddet i husarrest siden 2014, hvor han blev fængslet efter en række demonstrationer mod regeringen for at konspirere mod staten, men taler efter sigende dagligt i telefon med Juan Guaido.

Naturkatastrofe tændte politisk ild

Juan Guaido er opvokset i byen La Guaira i delstaten Vargas, en af Venezuelas fattigste stater. Hans far var pilot og hans mor skolelærer og hjemmegående med syv børn.

Han var 15 år gammel, da Hugo Chavez kom til magten i 1999. Samme år blev Guaidos hjemby ramt af voldsomme oversvømmelser, der tog livet af titusindvis af mennesker og ødelagde store dele af byen.

Oversvømmelserne var en af de største naturkatastrofer i Venezuelas historie, og myndighedernes mangelfulde respons på katastrofen var ifølge Americas Quarterly medvirkende til, at Guaido blev politisk engageret.

Juan Guaido har overtaget ledelsen i nationalforsamlingen på et kritisk tidspunkt.

Dagen inden hans indsættelse udsendte Lima-gruppen, som er en gruppe af 13 lande i regionen, en meddelelse om, at Nationalforsamlingen ifølge dem var den eneste legitime institution i landet, og at gruppen ikke ville anerkende Maduros indsættelse 10. januar.

Guaidos ungdom og ydmyge baggrund har gjort det vanskeligt for regeringen at male ham som et medlem af landets elite. Men den unge politiker har samtidig fået kritik for sin manglende politiske dagsorden – ud over ambitionen om at få udskrevet valg og væltet Maduro af pinden.

Den udskældte fagforeningsveteran

Sådan så det ud, da præsident Nicolas Maduro i går deltog i en ceremoni, der markerede åbningen af det retslige år i Venezuelas Højesteret, Caracas, Venezuela. (Foto: Carlos Garcia Rawlins © Scanpix)

I det andet hjørne befinder landets siddende præsident, Nicolas Maduro, sig.

Den udskældte præsident har en fortid i Venezuelas fagforeninger, hvor han har været aktiv helt fra sine teenageår. Han har ingen lang videregående uddannelse, men har en fortid som buschauffør for Caracas Metro.

Han blev valgt ind i parlamentet for Venezuelas Socialistiske Enhedsparti i 2000 og blev hurtigt en af præsident Hugo Chavez' mest loyale støtter.

Han tjente efterfølgende som formand for Nationalforsamlingen, udenrigsminister og siden vicepremierminister frem til 2013, hvor Chavez døde af kræft.

Han var forinden blevet udpeget af Chavez selv til at være præsidentens efterfølger, og kort efter vandt han da også præsidentposten med 50,7 procent af stemmerne.

Men i løbet af anden halvdel af 2014 kollapsede markedet for råolie. Det havde katastrofale følger for Venezuelas økonomi, som i forvejen har været ramt af manglende udenlandsk interesse i at investere i det socialistiske land.

Hyperinflation, fødevaremangel og flygtningekrise

Under Maduro har befolkningen været ramt af mangel på både fødevarer og medicin, og han har ladet militæret slå hårdt ned på de venezuelanere, som har demonstreret i gaderne med krav om både økonomiske og politiske reformer.

Det økonomiske kaos har skabt mangel på helt basale dagligvarer, ligesom inflationen ramte 1,3 millioner procent i november. Tre millioner mennesker menes at være flygtet ud af landet siden 2014.

I foråret 2018 genvandt Maduro præsidentposten ved et valg, hvor kun 46 procent af vælgerne dukkede op ved valgurnerne. Oppositionen havde på forhånd opfordret til boykot af valget, som efterfølgende blev fordømt af både opposition og omverden.

Vreden vokser

Utilfredsheden både i og udenfor Venezuela med Nicolas Maduros formåen som præsident er vokset siden da.

I sommeren 2018 afværgede myndighederne et attentatforsøg på præsidenten, som forsøgtes skudt af droner under en tale ved en militærparade. Seks personer blev efterfølgende anholdt.

Trods tegn på opstand i militæret, senest i form af et kupforsøg fra 27 medlemmer af Nationalgarden, har Maduro fortsat militærets opbakning til at blive siddende som præsident. Han nægter at træde tilbage.

Facebook
Twitter