Post-its, kontant betaling og masker: Demonstranter i Hongkong finder vej udenom overvågning

Demonstranter - og politimyndigheder - kæmper for at forblive anonyme under de ugelange protester.

I Hongkong tager demonstranter alle midler i brug for at sikre, at de ikke bliver fanget af overvågningskameraer.

"Slet alle dine apps til beskeder, betaling og shopping, slå tracking fra på telefonen, betal alt med kontanter og skriv dine beskeder ned på papirlapper, du afleverer personligt".

Sådan kunne grundlaget for enhver maskinstormers livsfilosofi lyde - men det er ikke tilfældet.

I stedet er det bare nogle af de metoder, demonstranter i Hongkong har grebet til under de seneste ugers protester mod den politiske ledelse i millionbyen.

For de digitale fodspor risikerer at blive omdannet til våben i kampen mod

myndighederne
om retten til selvbestemmelse, og ytrings- og
forsamlingsfrihed
- et forsøg på en frigørelse fra Kina, en stat med et af verdens mest omfattende overvågningssystemer.

Frygten blandt demonstranterne er, at

myndighederne
er i stand til at identificere og spore dem ved hjælp af blandt andet ansigtsgenkendelsesteknologi.

Og selvom Hongkong har indført kontrol med både overvågning og biometrisk dataindsamling, har demonstranterne primært kommunikeret gennem krypterede kanaler på Telegram og droppet WeChat, Alipay og Taobao (en shopping app, red.).

Det stopper bare ikke der.

Eksempelvis køber de demonstrerende hongkongere også enkeltbilletter til offentlig transport og betaler med kontanter for ikke at efterlade informationer om, hvor de kan befinde sig.

Flere steder i Hongkong hænger små post-its, hvor indbyggerne kommunikerer med hinanden.

De digitale fodspor

Der skal ikke meget til, før en videoptagelse kombineret med ganske få oplysninger kan bruges til at opspore en person og finde ud af, hvor de befinder sig hvornår, forklarer datalog fra IT Universitetet i København, Thore Husfeldt, der forsker i algoritmer.

- Algoritmen kan allerede genkende dit ansigt ganske godt ud fra selve videooptagelsen, lidt afhængig af hvor gode billeder den i forvejen har adgang til. Har den eksempelvis har adgang til hele din Instagramkonto eller kun dit kørekortbillede?

- Den bliver næsten fejlfri, hvis den desuden kan krydstjekke med andre slags digitale fodaftryk såsom geolokalisering fra din mobiltelefon Facebookaftaler eller indholdet af mail, forklarer han.

Så selvom et

betalingskort
til offentlig transport måske ikke ligefrem er tænkt som et overvågningsværktøj, er det værd at tænke over, at det, der ellers kan gøre hverdagen så bekvemmelig, pludselig kan blive brugt mod dig.

Derfor ser Thore Husfeldt også gerne, at ord som "praktisk" og "effektiv" ryger i affaldsspanden, når vi taler om teknologisk udvikling.

- For tyve år siden talte vi om, hvad der er teknisk muligt, men det er ikke længere det, der sætter begrænsingen. Så det er nok sundt at bare gå ud fra, at de overvågningsteknologier, man kan forestille sig, er teknisk mulige, siger han og fortsætter:

- Den teknisk lidt vanskeligere, men nødvendige udfordring er at udvikle noget, der virker, er praktisk og som samtidig sikrer, at anvendelse af teknologien også tager aspekter af borgerrettigheder alvorligt, som eksempelvis at kunne

færdes
frit i det offentlige rum uden at kunne spores via teknologien.

GDPR et skridt på vejen

Selvom der er eksempler på, at ansigtsgenkendelsesteknologi er blevet anvendt af til kriminalitetsbekæmpelse eller forebyggelse af

myndighederne
i lande som både USA og Storbritannien, er der dog stadig store nationale forskelle på, hvordan enkelte lande stiller sig i forhold overvågning.

Der findes da også gode eksempler på, hvordan lovgivningen - hvis den politiske vilje er der - kan bruges til at sætte en effektiv bremse for dataindsamling og opbevaring. Som for eksempel

GDPR
-lovgviningen i
EU
, påpeger Thore Husfeldt:

- Det viser jo, at vi er villige til at gennemføre lovgivning, som forhindrer teknologien i at gøre det, den er bedst til.

- Så længe staten forhindrer sig selv og virksomheder i at bruge den data, der indsamles, er det et godt skridt på vejen. Men der findes eksempelvis også en måde at gøre digitale kontanter usporbare, men grunden til, at vi ikke gør det, er, at det er vanskeligere, end de muligheder vi har nu, siger han.

Hemmelig kanal identificerer betjente

Det er ikke kun demonstranterne i Hongkong, der mærker konsekvenserne af at miste deres anonymitet.

Via en kanal på Telegram bliver der delt informationer om politibetjente, som demonstranterne mener forsøger at skjule, hvem de er, blandt andet ved at patruljere i civil og fjerne identifikationsnumre fra deres uniformer.

Det har for alvor sat gang i debatten på de krypterede kanaler, eksempelvis i tråden "Dadfindboy", som i skrivende stund har flere end 73.000 abonnenter.

Her findes ud over gode tips til, hvordan man undgår at havne på overvågningsbilleder, informationer og billeder af

navngivne
politibetjente.

  • 'Der er ikke nogen bøller, kun tyranni" står der på nogle af de skilte, demonstranterne i Hongkong bærer og er gået på gaden med igen i dag. (Foto: TYRONE SIU © Scanpix)
  • Siden begyndelsen af juni har demonstranter været på gaden i det, der ligner de største demonstrationer i Hongkongs historie. (Foto: TYRONE SIU © Scanpix)
  • Det var et lovforslag om udlevering til Kina, som satte gang i de ugelange protester. (Foto: TYRONE SIU © Scanpix)
  • Demonstranter iført både masker, sikkerhedshjelme- og briller samt paraplyer ses her i metroen i Hongkong. (Foto: TYRONE SIU © Scanpix)
1 / 4

Alt sammen i forsøget på at undgå, at man i Hongkong får samme tilstande som i det land, hvis regering demonstranter i ugevis nu har protesteret mod.

Ifølge politimyndighederne i Hongkong har flere betjente oplevet at blive

chikaneret
på baggrund af de delte informationer.

- Jeg tror, det er mere sandsynligt, at Hongkong bliver ligesom Kina. Politiet bliver mere og mere aggressive, jeg tror ikke, de har lov til at tilgå min Iphone eller andre devices. De er ved at være ude af kontrol, siger Colin Cheung, en 29-årig demonstrant til New York Times.

Han blev i midten af juli anholdt af fire civilklædte betjente, der forsøgte at åbne hans telefon. Ifølge Cheung blev han tilbageholdt i ti timer, fik

ransaget
sit hjem og blev blandt andet anklaget for at have startet den føromtalte Telegram-kanal, noget han selv nægter, omend han erkender at abonnere på den.

Hvordan og hvorfor politiet har fundet frem til ham, ved han endnu ikke, men har mistanke om, at det kan hænge sammen med, at han selv har udviklet en ansigtsgenkendelsesalgoritme, forklarer han til avisen.

Politiet i Hongkong bekræfter

efterforskningen
af Cheung, men har ikke yderligere kommentarer, skriver New York Times.