Den kaotiske tilbagetrækning fra den 20 år lange krig i Afghanistan efterlod allierede, der følte sig dårligt informeret og ikke taget med på råd.

Med et Taliban tilbage ved magten og en frygt for humanitære katastrofer og store flygtningestrømme.

Og EU's kommissionsformand sagde, belært af USAs mission i Afghanistan, at nu måtte EU arbejde alvorligt på at få sit eget militær til fremtidige kriser.

En ny forsvarsalliance mellem USA, Australien og Storbritanien gjorde Frankrig, en af USA's ældste allierede, stiktosset.

Frankrig mistede ikke kun en kontrakt på konventionelle ubåde til en værdi på over 400 milliarder kroner, men også sikkerhedspolitisk indflydelse i et geografisk område, der dækker over det Indiske Ocean til den vestlige og centrale del af Stillehavet, hvor der er franske øer.

Frankrig kaldte sine ambassadører fra Australien og USA hjem i protest over, hvad de så som en dolk i ryggen.

Den franske udenrigsminister Jean-Yves Le Drian udtalte: “Det her er noget, jeg ville have forventet fra præsident Trump.”

Det blev ikke sagt. Men det amerikanske træk var rettet mod Kina og Kinas geopolitiske magt i området. Træk der viser, at i kampen mod Kina, sætter USA amerikanske interesser først.

USA har set sin største konkurrent vokse sig stærk såvel økonomisk som militært i de 20 år, USA har været bundet op i krigen mod terror.

De seneste opgørelser viser, at Kina har kurs mod at overhale USA som verdens største økonomi allerede i 2028. Derfor vil USA's fokus fortsætte med at glide fra Europa og Mellemøsten mod Asien.

Storbritanniens del af alliancen kan af kritikere blive set som en amerikansk belønning efter Brexit, hvilket kun gør forholdet til Frankrig mere anstrengt.

Præsident Biden har gjort det klart, at han ser FN som afgørende i kampen mod de globale udfordringer, verden står overfor. Og at USA er en vigtig spydspids i det samarbejde.

Det forventes, at han i sin tale særligt vil slå på de helt store og akutte problemer fra klima-forandringer til kampen mod Covid-19, men at han også vil benytte talen til at sende slet skjulte beskeder til Rusland og Kina og tegne et globalt opgør mellem demokratiske og autoritære styreformer.

Biden vil højst sandsynligt også lancere et topmøde for demokrati senere på året i USA, hvilket vil kræve en del amerikansk ydmyghed, da det amerikanske demokrati selv er under pres.

Kina har kørt sig selv i stilling ikke bare globalt, men også i FN regi. Kina er nu FN's anden største bidragsyder, kun overgået af USA.

I 2021 har Kina betalt mere end 347 millioner dollars til organisationen, i år 2000 lød bidraget på kun 12 millioner dollars. Og Kinas del af FN-budgettet kan ifølge IPI, Det Internationale Fredsinstitut, matche USA's indenfor 6-8 år, hvilket vil få betydning for Kinas videre indflydelse.

Kina, der er blandt de fem faste medlemmer af FN's sikkerhedsråd sammen med USA, Rusland, Storbritannien og Frankrig, udtrykte også stor vrede over USA's nye sikkerhedspolitiske alliance med Australien, som landet kaldte koldkrigsmentalitet.

Hvorvidt Præsident Biden kan blive den spydspids, han lovede med sit 'Amerika is back', afhænger af hans egen hjemmefront i et dybt splittet USA, hvor en markant del af befolkningen har en dyb skepsis overfor alt, hvad der har med internationalt samarbejde at gøre.

Han er presset af en lang række nationale kriser, der vejer tungt i USA: pandemi, vaccine-mandater, økonomisk krise, ekstrem ulighed, en epidemi af misinformation og løgne og en dyb politisk splittelse, der gør debat og kompromis nær umulig, og som har tvunget blikket indad i langt højere grad.

Der er tale om udfordringer, hvis løsninger Biden ser i de gigantiske økonomiske pakker, han med stort besvær forsøger at få igennem Kongressen. Og som vil blive helt afgørende særligt i forhold til de klima-ambitioner, han har lovet USA og resten af verden.

Præsident Biden har gentaget FN's generalsekretærs advarsel om, at klimaforandringerne nu er “code-red” for vores planet.

Men hvis han skal presse de andre største udledere af drivhusgasser og sætte sig i det globale førersæde, skal han først have styr på eget hus.

Så Biden får en stor opgave, når han fra talerstolen skal overbevise verdens ledere om at, USA er tilbage.