Præsident Bidens 'America is back' vil blive mødt med skepsis og sure miner på FN's generalforsamling

Joe Biden leverer i dag sin første tale til FN som USA's præsident efter beslutninger, der smager mere af amerikansk enegang end internationalt samarbejde.

En kaotisk tilbagetrækning fra Afghanistan og en ny forsvarsalliance viser et USA med fokus skarpt rettet mod Kina. (Foto: SARAH SILBIGER / POOL © Ritzau Scanpix)

Når Præsident Biden træder op på talerstolen i New York, vil der blive skumlet og skulet i krogene.

På papiret er USA gået fra Trumps: 'America first' til Bidens: 'America is back'.

Fra et USA, der forsøgte at save FN og internationale aftaler i stykker under præsident Trump til en præsident Biden, der straks omgjorde Trumps beslutninger og meldte USA ind i Paris-klima-aftalen og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, igen.

USA skulle tilbage i det globale førersæde. Men den politiske virkelighed har på en række områder budt på mere enegang - mere USA først.

Kaos i Afghanistan

Kabuls fald blev efterfulgt af kaotiske scener omkring byens lufthavn. (Foto: US MARINES © Ritzau Scanpix)

Den kaotiske tilbagetrækning fra den 20 år lange krig i Afghanistan efterlod allierede, der følte sig dårligt informeret og ikke taget med på råd.

Med et Taliban tilbage ved magten og en frygt for humanitære katastrofer og store flygtningestrømme.

Og EU's kommissionsformand sagde, belært af USAs mission i Afghanistan, at nu måtte EU arbejde alvorligt på at få sit eget militær til fremtidige kriser.

Stiktosset Frankrig

Onsdag præsenterede USA, Australien og Storbritannien en ny forsvarsalliance, der har fået navnet "Aukus". Som led i aftalen aflyser Australien en ordre på 12 konventionelle, franske ubåde. I stedet vil australierne bygge atomdrevne ubåde med amerikansk og britisk teknologi, og det har fået Frankrig op i det røde felt. (Foto: Brendan SMIALOWSKI © Ritzau Scanpix)

En ny forsvarsalliance mellem USA, Australien og Storbritanien gjorde Frankrig, en af USA's ældste allierede, stiktosset.

Frankrig mistede ikke kun en kontrakt på konventionelle ubåde til en værdi på over 400 milliarder kroner, men også sikkerhedspolitisk indflydelse i et geografisk område, der dækker over det Indiske Ocean til den vestlige og centrale del af Stillehavet, hvor der er franske øer.

Frankrig kaldte sine ambassadører fra Australien og USA hjem i protest over, hvad de så som en dolk i ryggen.

Den franske udenrigsminister Jean-Yves Le Drian udtalte: “Det her er noget, jeg ville have forventet fra præsident Trump.”

Kina er i fokus

Den nye forsvarsalliance ses som et forsøg på at stække Kinas voksende magt i store dele af det asiatiske kontinent. (Foto: China Stringer Network © Ritzau Scanpix)

Det blev ikke sagt. Men det amerikanske træk var rettet mod Kina og Kinas geopolitiske magt i området. Træk der viser, at i kampen mod Kina, sætter USA amerikanske interesser først.

USA har set sin største konkurrent vokse sig stærk såvel økonomisk som militært i de 20 år, USA har været bundet op i krigen mod terror.

De seneste opgørelser viser, at Kina har kurs mod at overhale USA som verdens største økonomi allerede i 2028. Derfor vil USA's fokus fortsætte med at glide fra Europa og Mellemøsten mod Asien.

Storbritanniens del af alliancen kan af kritikere blive set som en amerikansk belønning efter Brexit, hvilket kun gør forholdet til Frankrig mere anstrengt.

Biden har brug for FN

Joe Bidens tale ved FN bliver hans første af slagsen som USA's præsident. (Foto: KENA BETANCUR © Ritzau Scanpix)

Præsident Biden har gjort det klart, at han ser FN som afgørende i kampen mod de globale udfordringer, verden står overfor. Og at USA er en vigtig spydspids i det samarbejde.

Det forventes, at han i sin tale særligt vil slå på de helt store og akutte problemer fra klima-forandringer til kampen mod Covid-19, men at han også vil benytte talen til at sende slet skjulte beskeder til Rusland og Kina og tegne et globalt opgør mellem demokratiske og autoritære styreformer.

Biden vil højst sandsynligt også lancere et topmøde for demokrati senere på året i USA, hvilket vil kræve en del amerikansk ydmyghed, da det amerikanske demokrati selv er under pres.

Kina betaler stort

Kina har i de senere år skruet voldsomt op for landets engagement i FN. (Foto: JADE GAO © Ritzau Scanpix)

Kina har kørt sig selv i stilling ikke bare globalt, men også i FN regi. Kina er nu FN's anden største bidragsyder, kun overgået af USA.

I 2021 har Kina betalt mere end 347 millioner dollars til organisationen, i år 2000 lød bidraget på kun 12 millioner dollars. Og Kinas del af FN-budgettet kan ifølge IPI, Det Internationale Fredsinstitut, matche USA's indenfor 6-8 år, hvilket vil få betydning for Kinas videre indflydelse.

Kina, der er blandt de fem faste medlemmer af FN's sikkerhedsråd sammen med USA, Rusland, Storbritannien og Frankrig, udtrykte også stor vrede over USA's nye sikkerhedspolitiske alliance med Australien, som landet kaldte koldkrigsmentalitet.

Kriser på hjemmefronten

Den seneste tid har blandt andet budt på protester mod vaccinekrav i USA. (Foto: JOSEPH PREZIOSO © Ritzau Scanpix)

Hvorvidt Præsident Biden kan blive den spydspids, han lovede med sit 'Amerika is back', afhænger af hans egen hjemmefront i et dybt splittet USA, hvor en markant del af befolkningen har en dyb skepsis overfor alt, hvad der har med internationalt samarbejde at gøre.

Han er presset af en lang række nationale kriser, der vejer tungt i USA: pandemi, vaccine-mandater, økonomisk krise, ekstrem ulighed, en epidemi af misinformation og løgne og en dyb politisk splittelse, der gør debat og kompromis nær umulig, og som har tvunget blikket indad i langt højere grad.

Løsninger afhænger af Kongressen

Bidens muligheder for at indfri sine mål afhænger af politikerne i Kongressen i Washington. (Foto: JOSHUA ROBERTS © Ritzau Scanpix)

Der er tale om udfordringer, hvis løsninger Biden ser i de gigantiske økonomiske pakker, han med stort besvær forsøger at få igennem Kongressen. Og som vil blive helt afgørende særligt i forhold til de klima-ambitioner, han har lovet USA og resten af verden.

Præsident Biden har gentaget FN's generalsekretærs advarsel om, at klimaforandringerne nu er “code-red” for vores planet.

Men hvis han skal presse de andre største udledere af drivhusgasser og sætte sig i det globale førersæde, skal han først have styr på eget hus.

Så Biden får en stor opgave, når han fra talerstolen skal overbevise verdens ledere om at, USA er tilbage.

Facebook
Twitter