Præsident Macron vil ophæve undtagelsestilstanden i Frankrig

Frankrigs nye præsident har i en tale på Versailleslottet løftet sløret for en lang række reformer.

Den franske præsident Emmanuel Macron afgiver sine tale i den franske kongres. (Foto: pool © Scanpix)

Tusindevis af ransagninger uden dommerkendelse. Husarrester på baggrund af mistanker alene. Adgangsforbud til offentlige steder.

Alt dét har været franskmændenes virkelighed i de snart 20 måneder, landet har befundet sig i undtagelsestilstand. Men til efteråret skal det være slut.

Det fastslog præsident Macron mandag i en tale til parlamentsmedlemmer og senatorer i den franske kongres.

Her erklærede Frankrigs præsident, at han vil have ophævet undtagelsestilstanden til efteråret, hvor den har varet to år.

- Jeg vil give franskmændene deres frihed tilbage, erklærede Macron i sin opsigtsvækkende tale.

Præsidenten kom således de kritikere i møde, der i mere end halvandet år har kritiseret undtagelsestilstanden for at gå terroristernes ærinde og krænke en række af franskmændenes grundlæggende borgerrettigheder.

En kritik, der blandt andet har lydt fra Amnesty International og den franske Menneskerettighedsliga.

Ophævelsen af undtagelsestilstanden er dog ikke udtryk for, at Frankrig er blevet mere sikkert.

Siden de store terrorangreb i Paris, bl.a. ved koncertstedet Bataclan, i efteråret 2015, har Frankrig været udsat for flere end 22 terrorangreb eller forsøg på attentater.

Og elementer fra undtagelsestilstanden vil da også blive inkorporeret i fransk lovgivning, fastslog præsident Macron.

Samtidig vil Frankrig beholde de op til 10.000 soldater fra den såkaldte Operation Sentinelle, som patruljerer i landets største byer.

Nyheden om undtagelsestilstanden meddelte præsident Macron i en halvanden time lang og på mange måder kontroversiel ’Republikkens Tilstand’-tale på Versaillesslottet.

Her annoncerede han overfor de 577 nyvalgte parlamentarikere i Nationalforsamlingen og Senatet 348 medlemmer en lang række reformer af de franske institutioner.

Slut med ”Den ineffektive republik”

Præsident Macron vil gøre de franske institutioner mere effektive, meddelte han.

- Vi har været på forkert kurs, lød fra præsidenten.

- Vi har prioriteret processer over resultater, reglementer over initiativer, sagde Macron.

Blandt andet vil Emmanuel Macron barbere antallet af parlamentarikere ned med en tredjedel og han vil have ændret valgsystemet, så der bliver en større proportionalitet i det franske parlament – ganske som vi kender det fra det danske folketing.

Præsidenten vil også effektiviseret det Økonomiske Råd, der i henhold til den franske grundlov skal høres i flere lovgivningssager.

- Vi skal afvikle den ineffektive republik, lød det flere gange fra præsidenten, hvis mål er at strømline beslutningsprocesser og lovgivning, så Frankrig hurtigere kan komme i gang med løsninger på områder som økonomi og arbejdsløshed.

Samtidig vil Emmanuel Macron have nedlagt dén særdomstol, der håndterer franske ministres møgsager – nu skal regeringens medlemmer behandles på lige fod med andre borgere.

Og alle disse reformer vil han have gennemført i løbet af et år.

Præsidenten lod kongressens medlemmer forstå, at han håbede, at de ville hjælpe ham med at reformerne igennem – hvis ikke vil han sende det hele til folkeafstemning.

Emmanuel Macron viste tydeligt fra talerstolen i Versaillesslottes pompøse kongressal, at han er en præsident, der har travlt og gerne tager utraditionelle midler i brug for at få sin vilje.

Og netop dét har fået hans politiske modstandere til at give ham tilnavne som ”Kejser Macron” og ”Emmanuel Bonaparte”.

Og det er øgenavne, forstås, ikke kælenavne.

Oppositionen boycotter Macron

​Frankrigs 39-årige præsident - som i forvejen bliver kritiseret for at være magtfikseret og ikke give plads til landets regeringschef, premierminister Edouard Philippe - bryder nemlig med en mere end 50 års lang politisk tradition ved overhovedet at henvende sig til Kongressen på denne måde.

Sædvanligvis er det den franske premierminister, der som den første efter et parlamentsvalg taler for parlamentet, men det må Edouard Philippe vente med til i morgen.

Macron ville nemlig – efter amerikansk forbillede – afholde en art ’State of the Union’-tale, som bliver en årligt tilbagevendende begivenhed.

Dét har fået venstrefløjslederen og tidligere præsidentkandidat Jean-Luc Mélenchon til at sammenligne Macron med en ’farao’ og beskylde præsidenten for at være magtfikseret i en grad, at han tilsidesætter selve republikkens grundprincipper.

Således valgte både medlemmer fra Mélenchons parti, Det Oprørske Frankrig, og medlemmer fra det borgerlige parti UDI helt at boycotte Macrons tale på Versailles.

I stedet tilbragte Mélenchon og hans tilhængere aftenen med at demonstrere på Place de la République i hjertet af Paris, mens den borgerlige UDI-formand Jean-Christophe Lagarde kritiserede Macron for at være ”allestedsnærværende” i stedet for at uddelegere arbejdet til regeringschefen, premierminister Edouard Philippe.

Men den reformivrige Macron tog altså fat på sine institutionelle reformer mandag.

Tirsdag overlader han så taletiden til regeringschef og premierminister Edouard Philippe, der præsenterer Macron-regeringens politiske reformer.

En arbejdsdeling, som de to mænd lader til at være indforståede med, trods protesterne fra Place de la République.