Præsidentens sidste salut: Kriminelle, venner og afdøde bliver benådet på falderebet

Mens Trump nu har forbarmet sig over 45 personer, sørgede en af hans forgængere for præsidentiel tilgivelse til over 200.000 amerikanere.

Præsidenten har magten til at benåde sine landsmænd. Her kan både afdøde boksere og venner og familiemedlemmer få forbarmelse. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

Tirsdag benådede præsident Trump traditionen tro en kalkun foran Det Hvide Hus, som dermed slap for at ende på middagsbordet ved Thanksgiving.

Men præsidenten var ikke færdig med sine benådninger.

I aftes annoncerede Donald Trump nemlig, at han havde benådet sin tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn.

Flynn var tiltalt for at lyve over for FBI i forbindelse med myndighedernes undersøgelse af den såkaldte Rusland-sag, hvor russisk indblanding i præsidentvalget i 2016 var under luppen.

Trump-rådgiveren indrømmede selv, at han havde løjet, men trak efterfølgende indrømmelsen tilbage.

Men med en præsidentiel benådning i hånden behøver han ikke længere at bekymre sig om risikoen for at blive sendt i fængsel.

Præsidentiel forbarmelse

  • En benådning eller en pardon er "et udtryk for præsidentens tilgivelse". Den bliver typisk givet for at anerkende, at en person har taget ansvar for gerningen og i længere tid har udvist god opførsel.

  • En benådning betyder ikke, at præsidenten mener, at personen er uskyldig, men den giver personen forskellige frihedsrettigheder tilbage, som indsatte og tidligere dømte ikke altid har i USA - så som retten til at stemme og sidde i juryer.

  • Hvis præsidenten ikke vil give en benådning, kan han også gøre brug af en såkaldt commutation, der enten forkorter fængselsstraffen eller sletter den helt. Den berører ikke skyldsspørgsmålet, og den fjerner heller ikke de begrænsninger, som en fængselsdom giver i USA eksempelvis fratagelse af retten til at stemme eller retten til at sidde i et offentligt embede.

Benådningen er ikke præsident Trumps første og formodentligt langt fra den sidste.

Men hvor normalt er det, at de amerikanske præsidenter benåder folk på vej ud af døren? Og hvem er tidligere blevet benådet?

Det kigger vi nærmere på her.

Trump er langt fra Obama - og lysår fra Carter

I sommer valgte Trump at forbarme sig over den 66-årige oldemor Alice Johnson, der i 1996 blev idømt for narkokriminalitet. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

Efter benådningen af Michael Flynn har præsident Trump benådet 29 personer i løbet af sin tid som præsident.

Derudover har han sløjfet 16 personers fængselstraf med såkaldte commutations. Det er det laveste antal for en præsident i moderne amerikansk historie - Indtil videre.

Til sammenligning forbarmede hans forgænger, Barack Obama, sig over næsten 2.000 personer i løbet af sine otte år i Det Hvide Hus.

Det gjaldt blandt andet whistlebloweren Chelsea Manning, som var blevet idømt 35 års fængsel for at lække hemmelighedsstemplet materiale til WikiLeaks.

Obamas 1.927 er mange flere end mange af forgængerne i Det Hvide Hus.

Til gengæld er det et godt stykke bag Jimmy Carter, der forbarmede sig over omkring 200.000 amerikanere, da han lige efter sin entré i Det Hvide Hus i 1977 sørgede for straffrihed for de amerikanske militærnægtere fra Vietnamkrigen.

Det er heller ikke unormalt, at præsidenter benåder tidligere samarbejdspartnere og nære allierede. Eksempelvis benådede Gerald Ford sin forgænger, Richard Nixon, der ellers stod foran en mulig rigsretssag i forbindelse med Watergate-skandalen, der betød hans afgang i utide.

Det vender vi tilbage til.

I sommer valgte præsident Trump at hjælpe sin ven og tidligere rådgiver Roger Stone ved at sløjfe hans fængselsstraf på lidt over tre års fængsel. (Foto: JOE SKIPPER © Scanpix)

For Trump vil der fortsat være mulighed for udføre flere benådninger, indtil embedet formelt overdrages til Joe Biden den 20. januar 2021. Samtidig har flere peget på, at en stor del af Trumps benådninger hidtil er gået til folk i hans inderkreds - og at flere nok er på vej.

Blandt andre mulige kandidater til benådninger hos Donald Trump har DR Nyheders korrespondenter tidligere peget på tidligere kampagnechef Paul Manafort, advokat Rudy Giuliani og tidligere rådgiver Steve Bannon.

Samtidig spekulerer amerikanske medier i, at der også kan være oprejsning på vej til tidligere Trump-rådgivere som Rick Gates og George Papadopoulos, som begge blev dømt i forbindelse med Rusland-undersøgelsen.

På listen over Trumps 45 forbarmelser finder man blandt andet to afdøde amerikanere.

Den ene er Jack Johnson - USA's første sorte sværvægtsmester i boksning - der i 1913 blev straffet med et års fængsel for at bryde datidens racelove ved at køre sin hvide kone over en statsgrænse.

Præsident Trump giver hånd til den daværende sværvægtsmester i boksning, Deontay Wilder, i forbindelse med benådningen af Jack Johnson i 2018. På højre side står Rocky-stjernen Sylvester Stallone og den tidligere topbokser Lennox Lewis. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

Den anden er kvindeforkæmperen Susan B. Anthony, som i sin tid blev straffet for at have stemt ved præsidentvalget i 1872 - 48 år før amerikanske kvinder fik stemmeret.

Hun blev benådet af præsident Trump i sommer i anledning af 100-året for kvindernes ret til at stemme.

Gammel sag giver præsidenten magten

Richard Nixon blev i 1974 den første amerikanske præsident i historien til at trække sig. Det skete efter den såkaldte Watergate-skandale, hvor Nixon var involveret i flere ulovligheder under sit forsøg på at blive genvalgt som præsident. (Foto: Aage Sørensen © Scanpix)

Den nok mest kendte benådning i amerikansk historie er Gerald Fords benådning af sin forgænger, Richard Nixon, som følge af Watergate-skandalen.

Nixon stod overfor en rigsretssag og valgte at gå af for derefter at modtage en kontroversiel benådning fra præsident Ford, der beskyttede Nixon fra at blive retsforfulgt for "enhver forbrydelse, han må have begået eller deltaget i, mens han sad i embedet".

Gerald Ford begrundede sin benådning af Nixon med, at landet havde brug for at komme videre efter længere tids politisk splittelse. (Foto: ho © Scanpix)

Dette var kun muligt på grund af en afgørelse i den såkaldte Ex parte Garland-sag fra 1866.

Her benådede præsident Andrew Johnson sydstatsadvokaten Augustus Hill Garland, så han kunne få lov til at blive føderal dommer efter borgerkrigen, selvom han havde tilhørt Konføderationen, som tabte borgerkrigen.

Baseret på præsidentens benådning gav højesteretten Garland ret i sin sag.

Det er en helt central afgørelse i forhold til benådningers juridiske grundlag, fortæller Emil Friis Lauszus, juridisk skribent hos Kongressen.com.

Afgørelsen dannede nemlig præcedens for præsidentens magt, og at man kunne få en præventiv benådning.

- Det er vigtigt, fordi man præventivt siger, at man er benådet, og at Kongressen ikke kan gå ind og gøre noget ved det. Her har præsidenten uindskrænket udøvende skøn og magt, siger han.

- Der trækker Ford på den præcedens, der blev sat i 1866. Den har virkelig sat grænsen - eller de manglende grænser - der er for præsidentens magt, når det kommer til benådninger, siger Emil Friis Lauszus.

Clinton benådede sin halvbror og en bankrøver

Præsident Clinton foretog en række kontroversielle benådninger, lige inden han gik af som præsident. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

Historien vil vide, at tidligere præsident Bill Clinton skrev under på ikke færre end 149 benådninger om morgenen på dagen, hvor hans efterfølger, George W. Bush, skulle indsættes i januar 2001.

Og det var ikke helt ukontroversielt.

En af dem var nemlig præsidentens halvbror, Roger Clinton. Han modtog en narkodom i midten af 1980'erne og røg et år bag tremmer i den forbindelse.

Men trods fængselsdommen har Roger Clinton ikke længere en plettet straffeattest takket være benådningen fra sin halvbror.

Præsident Clinton holdt sin afskedstale den 18. januar 2001. Få dage senere fulgte en lang række benådninger. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

Den demokratiske præsidents benådninger blev efterfølgende efterforsket af Republikanerne i Kongressen.

Her kom det frem, at Roger Clinton havde givet præsidenten en liste med personer, som han mente, bør blive benådet. Efterforskningen viste ikke noget kriminelt, og ingen af personerne fra listen blev i øvrigt benådet.

Til gengæld kom det frem, at præsidentens svoger Hugh Rodham, Hillary Clintons bror, havde modtaget 400.000 dollars for at arbejde på at få benådet to af personerne på benådningslisten.

Han blev senere presset til at give pengene retur, beretter Washington Post.

En anden forbarmelse, der løftede øjenbryn, var Clintons benådning af Patty Hearst.

Hun blev i 1976 idømt en 35 år lang fængselsstraf for en række bankrøverier. Retssagen imod hende var spektakulær, fordi hun tilhørte en rig familie og begik røverierne med den radikale gruppe SLA, som hun selv var blevet kidnappet af.

Hun blev dog løsladt efter mindre end to år bag tremmer, da præsident Jimmy Carter i 1979 sløjfede hendes straf med begrundelsen om, at hun var blevet truet, misbrugt og hjernevasket.

Trods den såkaldte commutation fra Carter valgte Clinton i 2001 at give hende en præsidentiel benådning.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter