Præsidentvalg: Vil polakkerne vælge 'familie, kirke og nationalisme' eller mere mangfoldighed?

De polske vælgere tager i dag hul på præsidentvalget, der kan få stor betydning for landets kurs.

Polens nationalkonservative præsident, Andrzej Duda, kæmper lige nu for at blive genvalgt. Selvom han fører i meningsmålingerne, er det ikke givet, at han også kan fortsætte på posten. (Foto: Artur Reszko © Scanpix)

Der kommer til at blive holdt ekstra nøje øje med de polske vælgere, når de i dag skal stemme til første runde af deres vigtige præsidentvalg.

Der er nemlig meget på spil i det folkerige og centrale EU-land, som lige nu står over for lidt af en skillevej. Spørgsmålet er, om landet fortsat skal følge den nationalkonservative og traditionsbundne kurs, det har været på i de seneste fem år, eller om skal det vælge en mere midtsøgende og europavenlig kurs.

Her kan du få et større overblik over, hvorfor det er vigtigt, hvem der bliver Polens præsident i de kommende fem år.

Hvorfor er præsidentvalget i Polen overhovedet interessant?

Polens nuværende præsident, Andrzej Duda, står her sammen med premierminister Mateusz Morawiecki. De kommer begge fra det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed (PiS), som har siddet på magten i Polen i de seneste fem år. (Foto: Kacper Pempel © Scanpix)

Det er det, fordi det kan få en stor betydning for den omdebatterede politiske kurs, landet lige nu befinder sig på.

I Polen er præsidenten nemlig ikke blot en ceremoniel kransekagefigur, der bliver hevet frem fra gemakkerne ved officielle lejligheder. Præsidenten har derimod reel politisk indflydelse og kan nedlægge veto mod lovforslag, som han eller hun ikke er enig i. Og i modsætning til en række lande gør præsidenten brug af muligheden.

Derfor vil den kommende præsident kunne få afgørende indflydelse på udviklingen i det store, østeuropæiske land, som blev medlem af EU-samarbejdet for godt 16 år siden.

Det store spørgsmål er nemlig, om Polen skal fortsætte ned ad den både nationalistiske og autoritære vej, som det har befundet sig på i de seneste år, eller om det skal bevæge sig i en mere Europa-venlig retning med fokus på et demokrati, som vi kender det i vesten.

Hvem er præsident i dag?

Den polske præsident mødtes tidligere på ugen med sin amerikanske kollega, Donald Trump, i Det Hvide Hus. (Foto: Jim Lo Scalzo © Scanpix)

Den polske præsident er officielt uafhængig og partiløs. Den nuværende præsident, Andrzej Duda, har dog tidligere været medlem af landets store, nationalkonservative regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS), som har siddet på magten i landet de seneste fem år. Ifølge iagttagere og kritikere fører han fortsat partiets politik fra præsidentpaladset midt i Warszawa.

Andrzej Duda, der er 48 år, genopstiller til posten. For Lov og Retfærdighed er det altafgørende, at han bliver genvalgt. I dag har det sammen med sine støttepartier flertallet i det polske underhus, Sejmen.

Men sidste år mistede det lige akkurat flertallet i landets overhus, Senatet. Og hvis først præsidentposten ender i et andet partis hænder, vil PiS-partiet med Jaroslaw Kaczynski i spidsen få endnu sværere ved at udfolde sit politiske projekt.

Hvorfor vækker dette projekt så meget debat?

Det er partiformand Jaroslaw Kaczynski, der er en af hovedkræfterne bag PiS-partiets omfattende reform af Polen. (Foto: Wojtek Jargilo © Scanpix)

Den polske regering ønsker at skabe et nyt og frit Polen, der ikke er underlagt indflydelse udefra, og som bygger på klassiske, nationalkonservative værdier som familie, kirke og national stolthed.

For eksempel har Andrzej Duda under valgkampen skruet op for sin kritik af det, som han betegner som ’LGBT-ideologien’ - en ideologi, der ifølge ham er værre end kommunismen. Han ønsker ikke, at polske børn skal eksponeres for homoseksuelle, transpersoner eller biseksuelle. Det har vakt opsigt og debat – ikke mindst i udlandet og blandt flere civilsamfundsorganisationer, som har taget skarp afstand fra det.

PiS-partiet står stadig stærkt i det østlige og sydlige Polen, især i landområder, hvor folk er mere konservative end i byerne.

Hvad siger de til det i EU?

Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, repræsenterer Polen, når EU's stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

Den polske regering har i flere år været skyld i mange alvorlige panderynker i Bruxelles.

EU-samarbejdet bygger på, at medlemslandene er frie, åbne demokratier, der overholder de grundlæggende retsstatsprincipper, såsom at dommerne skal være frie og uafhængige. Men den polske regering har i de seneste fem år gennemført flere omfattende retsreformer, der er blevet mødt med hård kritik fra blandt andet Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og en række af de andre medlemslande.

Ifølge PiS-regeringen selv har målet været at modernisere det polske retsvæsen og tage et opgør med nogle af de gamle, magtfulde dommere, der blev udnævnt inden murens fald, hvor landet var et kommunistisk styre. De har haft ry for at være ineffektive og indspiste, og derfor er reformerne også faldet i god jord hos mange polakker, der gerne ville tage et opgør med den kommunistiske fortid.

Men spørger man kritikerne, er den polske regering reelt gået efter at underminere dommerstandens uafhængighed for at kunne skabe det nationalkonservative samfund, det drømmer om. Reformerne er blevet kritiseret for at underminere dommernes uafhængighed og ytringsfrihed – dommerne i det magtfulde domstolsråd er eksempelvis blevet udskiftet med mere regeringsvenlige dommere. Samtidig har EU-domstolen flere gange underkendt reformerne og truet den polske regering med bøder.

Sideløbende er der blevet indledt en såkaldt artikel 7-procedure mod landet. Det er EU’s skrappeste våben mod de medlemslande, der ikke makker ret og ser stort på retsstaten, og det kan i sidste ende føre til, at den polske regering ikke må stemme, når der er sager oppe at vende i Bruxelles. Det kræver dog, at alle lande bliver enige om det, og som det ser ud nu, er Ungarn – som selv er i kommet i uføre hos EU for lignende brud på retsstatsprincipperne – imod at straffe polakkerne.

Derudover ønsker EU-kommissionen og en række medlemslande, herunder Danmark, at det fremover skal være muligt at trække lande som Polen i EU-støtten, hvis de i visse tilfælde ser stort på retsstatsprincipperne.

Hvem udfordrer så Andrzej Duda?

Rafal Trzaskowski er på rekordtid blevet en af de største udfordrere mod Andrzej Duda. (Foto: DAREK DELMANOWICZ © Scanpix)

Der er en lang række kandidater, der kæmper med Andrzej Duda om præsidentposten, heriblandt Szymon Holownia, der er vært på den polske pendant til ”Danmark har talent”.

Men reelt er hovedudfordreren den 48-årige, liberale Rafal Trzaskowski, der kommer fra centrumhøjrepartiet Borgerplatform. Han er i dag borgmester i hovedstaden, Warszawa, og det var slet ikke meningen, at han ville stille op. Det var derimod Malgorzata Kidawa-Blonska, som til at begynde med var partiets uofficielle spidskandidat.

Hun klarede sig dog dårligt i meningsmålingerne, og da valget, som egentlig skulle have fundet sted i maj, blev udskudt i sidste øjeblik på grund af coronakrisen, trådte Rafal Trzaskowski til. Han fik lynhurtigt indsamlet de 100.000 underskrifter fra vælgerne, der skulle til. Og til trods for at Andrzej Duda fortsat fører i meningsmålingerne, er Rafal Trzaskowski begyndt at indhente ham.

Hvor Andrzej Duda repræsenterer den nationalkonservative vej, som kæmper for de gamle familieværdier, står Rafal Trzaskowski for den proeuropæiske og mere liberale kurs. Trzaskowski vakte sidste år stor opsigt, da han gik med i priden i Warszawa. Det fik Lov og Retfærdighedspartiet til at betegne ham som ”degenereret”.

Ved vi allerede i aften, hvem der bliver Polens næste præsident?

Anden og afgørende valgrunde finder sted den 12. juli. (Foto: DAREK DELMANOWICZ © Scanpix)

Højst sandsynligt ikke.

Det polske præsidentvalg består af to valgrunder, med mindre der er en af de mange kandidater, der får mere end halvdelen af stemmerne i dag. Og der er intet, der tyder på, at Andrzej Duda får det i første runde. Derfor kan han efter alt at dømme se frem til den anden og afgørende valgrunde. Den finder sted den 12. juli i år. Og hvis det går, som meningsmålingerne lige nu spår, bliver hans modkandidat altså Rafal Trzaskowski.

Flere meningsmålinger viser, at der lige nu er dødt løb mellem de to kandidater. Og hvis oppositionens vælgerne slår sig sammen om Rafal Trzaskowski, er intet givet på forhånd.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk