Presset terrorgruppe kidnapper igen: Skolepiger er vigtig handelsvare for Boko Haram

En kidnapning i 2014 satte Boko Haram på verdenskortet, men har givet bagslag for terrorgruppen.

Den islamistiske gruppe Boko Haram har mistet fodfæste i Nigeria, men fortsætter med kidnapninger for at skabe frygt, vurderer lektor. (Foto: handout © Scanpix)

276 kidnappede skolepiger i Nigeria var det, der skulle gøre den ekstremistiske gruppe Boko Haram verdenskendt i april 2014. Knap fire år senere er kidnapninger stadig en vigtig del af gruppens strategi.

I mandags blev 111 piger meldt savnet fra en skole, efter at Boko Haram havde udført et angreb i landsbyen Dapchi i den nordøstlige del af Nigeria, som længe har været præget af gruppens terrorisering.

- Boko Haram har længe brugt kidnapninger som strategi.

- I starten var det de kombineret med militære angreb, men kidnapningerne har fået større vægt, som Boko Haram er blevet svækket militært, siger Niels Kastfelt, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

Det er særligt skolepiger, der er udsatte mål for Boko Harams kidnapninger. Gruppens navn betyder på dansk "Uddannelse forbudt", og det er med reference til, at gruppen mener, at det er forbudt for piger at gå i skole.

- Det er et meget håndfast udtryk for deres program. Og så regner de med, at værdien af unge piger som gidsler er meget højere, end hvis det var voksne eller drenge. De vækker ikke samme opmærksomhed, fordi der er en opfattelse af, at det er mere horribelt, når det går ud over skolepiger, siger Niels Kastfelt.

Indtægtskilde, fangeudveksling og symbol

Når lige præcis kidnapninger er et populært middel i Boko Harams strategi skyldes det, at der for gruppen er flere gevinster at hente, forklarer Niels Kastfelt.

Først og fremmest har Boko Haram fra dag ét taget folk til fange som et terrormiddel - for at skabe frygt og for at skabe et billede af sig selv som en farlig kraft, der skal tages alvorligt.

Og den signalværdi er ikke blevet mindre vigtig, nu hvor Boko Harams storhedstid med voldsomme militære angreb og massakrer er overstået.

- I øjeblikket, hvor det militære slag for Boko Haram er tabt, bruger de kidnapninger til at holde sig på scenen og holde gryden i kog, for de er ikke i stand til at angribe og fastholde territorier, som de har gjort før, siger Nils Kastfelt.

- Med den seneste kidnapning i denne uge forsøger Boko Haram at skabe et billede af at være i en angrebsposition, selvom de er i defensiven. Det er en markering, der skal holde dem på landkortet ved at vise, at de stadig er til stede, selvom deres territorier skrumper, fortsætter han.

Men gidsler fungerer også som en mere håndgribelig valuta for den islamistiske bevægelse.

- De forsøger at bruge dem som et forhandlingsmiddel for at få frigivet Boko Haram-medlemmer, der er blevet taget til fange, eller til at få myndigheder til at betale for gidslernes befrielse. Det har været en almindelig indtægtskilde, siger Niels Kastfelt.

Skolepiger blev begyndelsen på enden

Da Boko Haram kidnappede de 276 piger i april 2014 skabte det overskrifter i alverdens medier, og kampagner for befrielsen af pigerne begyndte at sprede sig på sociale medier under hashtagget #BringBackOurGirls - eller "Bring vores piger tilbage" på dansk.

Flere kendte ansigter begyndte at melde sig på banen for at få pigerne befriet, og den daværende amerikanske førstedame, Michelle Obama, fungerede som en slags ambassadør for at få pigerne ud af gruppens varetægt.

Ifølge Niels Kastfelt var lige præcis den kidnapning med til at gøre konflikten i Nigeria til en international konflikt, ligesom den var en af årsagerne til, at der blev sendt en multinational styrke til Nigeria i 2015.

- Sammen med en ny præsident i sommeren samme år blev det begyndelsen på enden for Boko Haram.

- Mens pigerne har haft en meget stor betydning for at internationalisere konflikten, har det også haft en stor betydning i forhold til at slå gruppen tilbage. Så på den måde har det givet bagslag for Boko Haram, siger Niels Kastfelt.

Facebook
Twitter