Presset Tyrkiet sender flygtninge til Europa: 'De vil have EU til at tage ansvar i Syrien'

Tyrkiet føler sig meget alene med konflikten i Syrien og de mange flygtninge, siger korrespondent.

Tyrkiet forsøger at presse EU til at tage ansvar for både flygtninge og situationen i Idlib i det nordvestlige Syrien. (Foto: OZAN KOSE © Scanpix)

Aftalen var simpel: EU skal have lov at sende flygtninge, der er rejst fra Tyrkiet, tilbage. Samtidig skal Tyrkiet sørge for, at der ikke er flere flygtninge, der tager turen til Europa.

Til gengæld får Tyrkiet seks milliarder euro fra EU.

Den aftale blev indgået i 2016 og har i det store hele fungeret. Indtil i går, hvor Tyrkiet pludselig åbnede for sluserne ved at beordre grænsepoliti og kystvagten om ikke at reagere, hvis flygtninge forsøger at krydse ind i EU.

Det har betydet, at tusindvis af flygtninge og migranter nu står ved den græsk-tyrkiske grænse, hvor græsk politi affyrer tåregas for at holde folk ude.

  • Græsk politi er blevet sat ind ved grænsen til den tyrkiske by Edirne. (Foto: TOLGA BOZOGLU © Scanpix)
  • På den tyrkiske side af grænsen sidder grupper af flygtninge og håber at få lov til at krydse grænsen til Grækenland. (Foto: TOLGA BOZOGLU © Scanpix)
  • Det er sket, efter at Tyrkiet har åbnet sine grænser og ladet flygtninge bevæge sig videre til EU-landene. (Foto: TOLGA BOZOGLU © Scanpix)
  • Politiet i Grækenland har tidligere på dagen brugt tåregas under sammenstød med flygtninge og migranter ved grænsen. (Foto: TOLGA BOZOGLU © Scanpix)
  • Grækenland siger, at man har forhindret over 4.000 illegale forsøg på at krydse grænsen det seneste døgn. (Foto: Bulent Kilic © Scanpix)
  • Natten igennem er det dog lykkedes flere flygtninge og migranter at slippe over grænsen. (Foto: Bulent Kilic © Scanpix)
1 / 6

Forklaringen på Tyrkiets beslutning er på en og samme tid kompliceret, men også uhyre enkel: Tyrkiet føler sig svigtet.

Svigtet af EU, der lader flygtningeproblemet hænge på Tyrkiet, og svigtet af sine allierede i Nato, der ikke hjælper på den syriske slagmark, hvor 33 tyrkiske soldater i går blev dræbt.

- Tyrkiet står i en situation, hvor de føler, at de står meget alene med konflikten i Syrien og de mange flygtninge, som er kommet til Tyrkiet i forvejen, siger DR's mellemøstkorrespondent Michael S. Lund.

Tyrkiet har de seneste år har lagt hus til 3,6 millioner flygtninge fra det krigshærgede naboland Syrien. Lige nu frygter Tyrkiet også at blive ansvarlig for den million mennesker, der siden december er drevet på flugt af voldsomme bombardementer i Syriens Idlib-provins.

Det har fået den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, til at kræve, at der sker noget fra europæisk side, forklarer Mathias Findalen, tidligere lektor ved tyrkiske studier på Københavns Universitet og nu underviser i international politik på Krogerup Højskole.

- Man kan kan ikke nøjes med at komme med milliarder. Man må også komme med en plan for at hjælpe de her flygtninge, fordi Tyrkiet ikke som det eneste land kan påtage sig at tage samtlige flygtninge fra Syrien lige oveni dem, Tyrkiet har i forvejen, siger han.

- Så han presser EU, som generelt de sidste par år har forholdt sig totalt passivt og anonymt i Syrien, og hvad der sker angående flygtninge i Syrien, fortsætter han.

Vil have EU til at tage ansvar

Flygtningesituationen har længe været en hovedpine i Tyrkiet, og den har lagt pres på landets infrastruktur.

Samtidig har situationen presset landets regering, fordi store dele af den tyrkiske befolkning er utilfredse med de syriske flygtninge.

Derfor har den tyrkiske regering også flere grunde til at lade flygtninge søge til Europa. Den ene handler om indenrigspolitik.

- Erdogan vil signalere overfor sin egen befolkning, at han har styr på problemstillingen ved at sige, at det nu også er Europas ansvar.

- Det gør han ved at åbne grænserne, for så er EU-landene nødt til aktivt at gå ind og forholde sig til, hvad der skal gøres med de flytninge, der nu står ved grænsen til Grækenland og Bulgarien, siger Mathias Findalen.

Den anden grund er, at Tyrkiet ikke mener, at der er kommet penge nok fra EU, og at pengene ikke er røget direkte i den tyrkiske statskasse.

- Man vil have EU til at tage flere flygtninge, og man vil have EU til at sende flere penge til Tyrkiet for at tage sig af flygtningene, samt sende dem direkte til den tyrkiske stat i stedet for at sende dem gennem internationale organisationer, siger Michael S. Lund.

Den seneste tids udvikling i Idlib har kun gjort det mere presserende for Tyrkiet at få EU til at vise, hvis side man står på i den syriske borgerkrig. De tyrkiske soldater var egentlig til stede i området for at sørge for, at en våbenhvile holder.

Det gør den ikke, og det syriske regime bomber sig med hjælp fra Rusland dybere ind i den sidste oprørsbastion.

Civile bliver dræbt i hobetal, og forleden blev 33 tyrkiske soldater dræbt i det, der menes at være er russisk udført angreb. Det var den begivenhed, der fik Tyrkiet til pludselig at se stort på aftalen med EU om at holde på flygtninge.

Og her er det ikke nok for Tyrkiet, at Natos generalsekretær udviser sympati med Tyrkiet.

- Tyrkiet vil gerne sige til Europa lige nu, at EU skal hjælpe, og det gør man ved at åbne grænserne, og sige, at det vil forblive sådan, hvis ikke EU går ind og støtter Tyrkiet i Idlib, siger Mathias Findalen.

Langt til 2015-scenarier

Nyheden om de flygtninge og migranter, der i går og i dag er nået frem til de europæiske grænser, er for længst nået til Christiansborg.

Nye Borgerlige har krævet, at regeringen fortæller, hvad den har tænkt sig at gøre for at undgå scenarier som i 2015, hvor mere end en million mennesker søgte til Europa for at få asyl. Liberal Alliance kræver også, at regeringen overvåger situationen nøje.

Den danske udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tefaye (S), maner dog indtil videre til besindighed og melder, at situationen ved den græsk-tyrkiske grænse er under kontrol, og at danske myndigheder er til stede.

Indtil videre er det nogle tusinder, der er nået frem til Tyrkiets grænser til EU, og der er endnu lang vej til, at scenarierne fra 2015 kan udspille sig igen, forklarer Michael S. Lund.

- Dengang var situationen bare en anden. Der kunne du tage til Grækenland og så vandre op gennem Europa uden de store problemer. Det kan du bare ikke længere. Når du kommer til Grækenland, risikerer du at blive tilbageholdt i en ussel lejr på Lesbos og have meget svært ved at komme videre, siger han.

I og ved Moria-lejren på den græske ø Lesbos bor der 19.000 asylansøgere. Lejren er bygget til 3.000 personer. (Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS © Scanpix)

Han understreger dog, at EU skal tage situationen alvorligt, hvis Tyrkiet bliver ved med at lade grænserne være ubevogtede. Det samme gør Mathias Findalen.

- EU skal tage det alvorligt, fordi Grækenlands øer er fuldstændig påvirket af flygtningesituationen nu. Øerne er overbefolket med flygtningelejre, som er fuldstændig ufungerende, og EU er ikke kommet op med en strategi til, hvordan man skal håndtere det.

- Erdogan fremprovokerer nu, at EU reagerer aktivt på det her, hvor man de sidste par år har kunnet kigge væk, fordi man har satset på, at tyrkerne ville håndtere det. Det kan man ikke nu, siger Mathias Findalen.

EU er ifølge Mathias Findalen ikke efterladt med mange muligheder for at reagere på udviklingen.

- Der er kun én mulighed: Det er at påtage sig ansvaret og tage flere flygtninge ind, sende flere midler og mandskab til de områder, der er virkelig presset lige nu. Til Bulgarien, til Grækenland, til Tyrkiet og særligt til Idlib i det nordvestlige Syrien.