Professionel dykker om redningsaktion i thailandsk grotte: Det er et kapløb med tiden at få alle fodbolddrenge i sikkerhed

Regn kan gøre dykkene gennem grotter mere udfordrende, mener grottedykker Casper Dreiøe.

(ARKIV) På vej ud af grotten skal drengene sammen med dykkerne klatre og kravle i svært terræn, fires ned ad en fem meter dyb kløft og dykke gennem smalle passager, hvor sigtbarheden er lav. (Foto: handout © Scanpix)

Det er ingen let opgave at dykke i smalle grotter, og dykkene bliver ikke nemmere af, at tiden er knap.

Sådan siger den erfarne danske dykker Casper Dreiøe om redningsaktionen i det nordlige Thailand, hvor et hold af dykkere fra hele verden forsøger at redde alle 12 fodbolddrenge og deres træner ud af det underjordiske grottesystem, de har siddet fanget siden 23. juni.

- Dykkerne har ikke bare børnenes liv i deres hænder. De har også deres eget liv at tænke på, og grottedyk som de her er livsfarlige. Det er noget af det sværeste, man kan komme ud for som dykker, siger Casper Dreiøe, der har dykket siden 1996.

Små passager

I løbet af de sidste to døgn er otte af de i alt 13 drenge bjerget ud af grotten.

Der er fire kilometer fra drengenes opholdssted til grottens udgang, og det tager mindst seks timer for dykkerne at nå til kammeret, hvor de resterende drenge stadig befinder sig.

På vej ud af grotten skal drengene sammen med dykkerne klatre og kravle i svært terræn, fires ned ad en fem meter dyb kløft, og så skal de altså også dykke gennem smalle passager. Nogle steder er grotten helt ned til 71 centimeter bred og 38 centimeter høj.

- Mange steder må de møve sig frem og skubbe dykkerudstyret foran sig, for at komme frem. Her skal de samtidig trække eller skubbe børnene igennem og sørge for, at deres helmasker ikke bliver revet af, så de drukner, siger Casper Dreiøe og påpeger, at det blot er nogle af de omstændigheder, der gør dykket til en farlig udfordring.

Sigtbarheden i Tham Luang Nang Non-grottens mudrede vand gør det også risikofyldt at redde drengene ud, mener Casper Dreiøe.

- Det er svært at møve sig gennem vandet, når de ikke kan se. Der er intet logisk i grottedyk. Du ved sjældent, hvad der venter foran sig, fordi en grotte er naturskabt, siger Casper Dreiøe.

Regnbyger er en trussel

Myndighederne har indtil videre haft held med at dræne dele af den kilometer lange grotte, der bliver oversvømmet under monsunen hvert år. Regnen er dog begyndt at falde i Chiang Rai-regionen igen, og nye store byger truer lige nu den redningsaktion, der er i gang.

- Hvis regnen får vandstanden i grotten til at stige, skal dykkerne hurtigt frem til de sidste drenge, mens de udfordrende dyk kun bliver også længere og sværere at håndtere. Derfor er det et kapløb med tiden, der presser. De skal helst nå det, inden der kommer store regnskyl, men det må heller ikke gå for hurtigt, siger Casper Dreiø.

- I grottedykning siger man, at 'den hurtigste vej er, at gøre tingene langsomt'. Hvis alt går for hurtigt, kan der opstå fejl. De mange udfordringer sætter sammen med fysiske begrænsninger en stopper for, hvor hurtigt det må gå. Det er også en af grundene til, at alle drengene ikke er ude endnu.

Holdet skal nok få resten ud

Inden redningsaktionen, der nu er på sit andet døgn, gik i gang, udtalte general Chalongchai Chaiyakam til AP News, at det kunne tage mellem to og fire dage at få alle 13 ud af grotten afhængigt af vejrforholdene.

På trods af mange ricisi er Casper Dreiøe optimistisk på dykkernes vegne.

- Holdet af dykkere har efter to dages redningsaktion fået erfaring med grotterne, og det set-up, de har dykket efter indtil nu, har fungeret. Når otte allerede er ude, er jeg overbevist om, at holdet nok skal få resten af drenge ud, siger han.

Facebook
Twitter