Professor: 'Danmark er pensionsdukse - andre EU-lande gør for lidt'

Generelt sætter de fleste EU-lande pensionsalderen op i disse år for at spare på statens udgifter. 

Hvis man beder dem pænt om at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, så kan man overtale de fleste seniorer, siger professorr Per H. Jensen. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Europæerne føder færre børn, og samtidig lever vi længere end tidligere. Derfor bliver andelen af ældre i befolkningerne større og større.

Af den grund har de fleste europæiske lande valgt at sætte

pensionsalderen
op.

- Hvis man kan få flere til at arbejde længere, vil det

reducere
velfærdsstatens
udgifter
til ældrepleje og pension, og man kunne tilføje, at alternativet er at hæve
skatterne
, siger Per H. Jensen, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

Stigende

pensionsalder
er blevet drøftet i hele Europa siden midten af 1990’erne.

- Det var der, at man for alvor fik blik for de demografiske udfordringer, og på den baggrund anbefalede blandt andet

Verdensbanken
og
OECD
, at man skulle hæve
pensionsalderen
, siger Per H. Jensen, som koordinerer forskningsprojektet Seniorarbejdsliv, der skal hjælpe til forståelsen af, hvilke faktorer der fastholder seniorer på
arbejdsmarkedet
.

Sydeuropæiske lande gør ikke nok

Italien vil som det eneste land nedsætte

pensionsalderen
, men langt de fleste
EU
-lande sætter
pensionsalderen
i vejret, og Danmark har planer om de største forhøjelser.

- Det er rigtigt, at vi stiger meget mere end i andre lande, og det er på mange måder meget mærkeligt. Man kan sige, at der er en

tendens
til, at i lande, hvor problemerne ikke er så store – eksempelvis Danmark – der handler man helt hysterisk. Men i lande med meget store problemer, der lader man stå til, og man reagerer ikke rigtig.

Ifølge professoren er det især de sydeuropæiske lande som Italien, Portugal og Spanien med lave fødselstal og stigende antal ældre.

- Danmark er på mange måder et foregangsland. Vi har allerede en af de højeste erhvervsdeltagelser blandt seniorer i

EU
. Derudover har vi faktisk verdens mest robuste pensionssystem, så nødvendigheden af alle de her
reformer
er mindre i Danmark end i andre lande. Alligevel er vi gået meget videre, end man er i andre lande, siger Per H. Jensen.

Ændring af pensionsalderen

  • Belgien: Fra 65 år til 67 år i 2030

  • Danmark: Fra 65,5 år til 70 år i 2040

  • Irland: Fra 66 år til 68 år i 2028

  • Italien: Fra 67 år til 62 år i 2020

  • Holland: Fra 66 år til 67 år i 2021

  • Storbritannien: Fra 65 år til 68 år i 2039

  • Sverige: Fra 61 år til 67 år i 2036

  • Tyskland: Fra 65,5 år til 67 år i 2031

  • Østrig: Fra 62,5 år til 65 år i 2033

Seniorpolitik holder ældre tyskere på jobbet

Men der er andre veje at gå for at undgå, at flere og flere skal på pension. Professoren fremhæver Tyskland som et interessant eksempel.

Tyskerne har også hævet

pensionsalderen
fra 65 til 67 år, men det gælder først fra 2031. Tyskerne forsøger desuden at holde ældre borgere i job ad frivillighedens vej.

I perioden 2000 til 2016 er efterspørgslen på

arbejdskraft
steget dramatisk i Tyskland, og så er man begyndt at ansætte ældre og indføre seniorpolitik. Seniorpolitik breder sig på det tyske arbejdsmarked, og det er det, der gør, at mange flere ældre i Tyskland er på
arbejdsmarkedet
i dag, end de var for bare 15 år siden, forklarer Per H. Jensen.

- Pointen er, at Tyskland er gået fra at være et af de

EU
-lande, hvor man havde den laveste erhvervsdeltagelse blandt ældre til at have den højeste erhvervsdeltagelse blandt ældre.

Der er sket en dramatisk udvikling, som er sket fuldstændigt uafhængigt af pensionsreformer og tilbagetrækningsreformer.

- Tyskland er et meget interessant eksempel, fordi det, vi har ment i Danmark, er, at den eneste vej frem, er at gennemføre en række vidtgående

reformer
, siger professoren.

I Sverige er de ældre beskyttet

I Sverige har man også meget høj beskæftigelse blandt de ældre, blandt andet fordi man ikke har oplevet lange perioder med høj ledighed, som Danmark oplevede i 1970’erne og 1980’erne.

Men udover det har Sverige regler om afskedigelser, som stiller ældre ansatte bedre. Man følger nemlig princippet om ”sidst ind, først ud”. Hvis der skal foregå afskedigelser, er det de unge, altså de senest ansatte, der skal fyres først.

- Problemet er så, at

arbejdsløsheden
rammer de unge, men det betyder også, at de ældre faktisk fastholdes på
arbejdsmarkedet
, siger Per H. Jensen.

Derfor er arbejdsgiverne motiverede til at holde de ældres

kompetencer
opdaterede.

- Svenske arbejdsgivere kan ikke komme af med de ældre, og når de hænger på dem, må de sørge for at de ældre

vedvarende
er produktive. En måde, man sikrer seniorernes produktivitet på, er ved løbende at sende dem på efteruddannelse. Så svenske seniorer deltager i langt højere grad i efteruddannelsesaktiviteter og life-long learning, siger Per H. Jensen.

Ifølge forskeren viser eksemplerne fra vores

nabolande
, at der andre veje end at hæve
pensionsalderen
, hvis man vil holde borgerne på
arbejdsmarkedet
længere.

- I Danmark – blandt politikere og i Finansministeriet – har man en opfattelse af, at det eneste, der virker, er økonomiske incitamenter. Men pointen er, at det er meget nemt at overtale seniorer til at blive på

arbejdsmarkedet
et par år ekstra, hvis man anerkender deres indsats, siger Per H. Jensen og fortsætter:

- Hvis man beder dem pænt om at blive lidt længere på

arbejdsmarkedet
, jamen, så kan man overtale de fleste seniorer til at blive lidt længere.

Fakta om folkepension i Danmark

  • Folkepensionen er en offentlig ydelse, som sikrer, at alle har en indkomst efter pensionsalderen. Folkepensionen består af et grundbeløb og et eller flere tillæg.

  • Folkepensionsalderen stiger gradvist.

  • Jo yngre du er, jo ældre skal du være, før du kan gå på folkepension.

  • For personer født før 1. juli 1954 er folkepensionsalderen 65,5 år, hvilket er det tidligste tidspunkt, man i dag kan få folkepension.

Facebook
Twitter