Protesterne breder sig i Kina, og demonstranter retter skytset mod styret: Ikke set siden 1989

Natten har budt på demonstrationer i blandt andet Shanghai, Beijing og Wuhan.

Betjente i gang med at anholde demonstranter under en demonstration i Shanghai i går. (Foto: © VIDEO OBTAINED BY REUTERS, Ritzau Scanpix)

Sindene er i den grad sat i kog, efter en dødelig lejlighedsbrand i den kinesiske millionby Urumqi i torsdags kostede mindst ti mennesker livet.

Det kunne blandt andet ses i nat, hvor der ifølge The Guardian var demonstrationer i megabyerne Beijing, Shanghai, Wuhan, Chengdu og Guangzhou.

I de tidlige morgentimer var mindst 1.000 demonstranter samlet i hovedstaden Beijing, hvor de nægtede at opløse demonstrationen, mens protester i Shanghai i går førte til sammenstød mellem demonstranter og ordensmagten.

Utilfredsheden kommer som reaktion på, at redningskøretøjer i Urumqi angiveligt ikke kunne nå frem på grund af corona-afspærringer i storbyen, hvor mange af de fire millioner indbyggere har været under nedlukning i over tre måneder.

De lokale myndigheder afviste hurtigt beskyldningerne, men det har ikke været nok til at forhindre tusindvis af kinesere i at gå på gaden de seneste dage i sjældne protester mod styrets strenge nul covid-politik.

Ved gårsdagens protester blev blandt andre BBC's journalist på stedet, Ed Lawrence, lagt i håndjern, og under anholdelsen blev han både slået og sparket af politiet, siger den britiske tv-station.

  • Et ukendt antal personer blev anholdt af politiet i Shanghai i går. (Foto: © Hector retamal, Ritzau Scanpix)
  • Her var politiet troppet talstærkt op. (Foto: © STAFF, Ritzau Scanpix)
1 / 2

Protester er langt fra uden fortilfælde i Kina, men de er oftest mindre og er normalt rettet mod emner som arbejderes rettigheder eller ubetalte lønninger, fortæller Philip Róin, DR's Asien-korrespondent, som er bosat i Shanghai.

- Det her er demonstrationer for demokrati i centrum af et af verdens mest autoritære lande.

- Og det er ikke bare noget, der er begrænset til en gade i Shanghai – det har bredt sig over hele Kina.

Handler om mere end restriktioner

Philip Róin har fulgt de seneste dages protester tæt fra sin bopæl i Shanghai. Og det gjorde han også i nat dansk tid.

- Jeg har oplevet, at politiet går meget hårdt til værks – vi taler om direkte angreb på store grupper af demonstranter. Man forsøger at isolere dem, og der er mange flere, som er blevet anholdt i løbet af natten, siger korrespondenten.

- Jeg har også oplevet, at der er mange flere protesterende på gaden. Det er fortsat unge mennesker, og så nogle ældre mennesker, der kigger på. Men der er tusindvis af mennesker på gaden i Shanghai lige nu, siger Philip Róin.

Og de viser ikke kun deres utilfredshed med Kinas nul covid-politik, fortæller Róin, der blandt andet har oplevet demonstranter rase mod Kinas ubestridte leder, Xi Jinping.

- De vil have mere frihed, og de ser det ikke som en umulighed. De mener godt, at Kommunistpartiet kan gå tilbage på nogle af de her hårde nedlukningskrav, de har indført som led i deres coronapolitik, siger han.

"Vi vil ikke have coronatest, vi vil have frihed", lød det i aftes fra hundredevis af demonstranter i Beijing:

- Og oven i det vil de også have, at det her censur-apparat bliver løsnet lidt, og at nogle af rettighederne, som kineserne havde indtil for fem til ti år siden, kommer tilbage, forklarer Róin.

- Det handler især om at kunne ytre sig, men det handler også om en helt fundamental følelse af at bo i et land, hvor man ikke er undertrykt hver dag, fortæller han.

Han finder det særligt interessant, at det er de samme budskaber og symboler, der går igen blandt de unge mennesker ved demonstrationerne rundt omkring i Kina.

Herunder brugen af et blankt ark.

  • De blanke ark går igen i flere kinesiske byer. Som her i Beijing i går. "Det hvide papir repræsenterer alt det, vi gerne vil sige, men ikke kan sige", siger den 26-årige demonstrant Johnny til nyhedsbureauet Reuters. (Foto: © Thomas Peter, Ritzau Scanpix)
  • Strategien med det blanke papir bruges blandt andet for at undgå censur og anholdelse, skriver nyhedsbureauet. (Foto: © Thomas Peter, Ritzau Scanpix)
1 / 2

- Det symboliserer ikke kun en utilfredshed med coronarestriktioner, det udtrykker rent faktisk også utilfredshed med, hvad der er sket i Kina i løbet af de seneste ti år.

Ikke set siden 1989

Også Mette Thunø, ph.d. og lektor ved Kinastudier på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, understreger, at demonstrationerne er opsigtsvækkende, fordi budskaberne er rettet mod landets styrende kommunistiske parti.

- Man beder om at få en anden styreform, og at partiet skal finde en anden leder end præsident Xi Jinping. Det gør, at protesterne er meget anderledes, end dem vi plejer at se, siger Mette Thunø.

Lektoren oplever, at der er opstået "en meget giftig stemning" i byerne omkring de vedvarende hårde nedlukninger og krav om konstante coronatests, men ser samtidig et mere generelt krav om frihed blandt mange af de studerende, der protesterer.

Ho-fung Hung, professor i politisk økonomi ved Johns Hopkins Universitet, oplever protesterne som usædvanlige i en kinesisk kontekst:

Hun har ikke tidligere oplevet større protester med slagord rettet mod Xi Xingping, som man har set de seneste dage.

- Heller ikke en direkte opfordring til, at Kinas Kommunistiske Parti skal træde tilbage, eller at folk skal have mere frihed. Det har vi faktisk ikke hørt så direkte ved så mange personer siden 1989 og massakren på Den Himmelske Freds Plads, siger hun.

- Det er deri, at nyheden ligger, og derfor må selv Xi Jinping og Kinas Kommunistiske Partis nye ledelse være ret bekymrede. Men de har også lært meget og har ikke glemt 1989, så de vil helt sikkert øge sikkerheden, sådan at de gør brug af alle de sikkerhedsforanstaltninger, som er blevet gennemført de seneste år, siger lektoren.

Udsigt til hårdere reaktion

- Alt bliver kørt ind i databaser og kan styrke overvågningssamfundets kontrol – det er nok det, der kommer til at ske nu, siger Mette Thunø.

Hun forventer, at de kommer til at fortsætte lidt endnu, inden myndighederne for alvor slår ned.

- Millionbyerne er blevet til nogle krudttønder, efter folk med mellemrum er blevet indespærret de seneste tre år. Og lunten den er rigtig kort hos mange af byboerne, så jeg tror, at vi kommer til at se endnu mere, inden der gribes alvorligt ind, siger Mette Thunø, som dog forventer, at der nok skal komme en hårdere reaktion fra myndighederne, hvis protesterne i det offentlige rum fortsætter.

- Vi behøver bare tænke tilbage til, hvordan demonstrationerne blev kvalt i Hongkong. Der er ikke nogen grund til at tro, at det vil være en mildere reaktion fra myndighederne, når det gælder selve Kina - snarere tværtimod, siger Mette Thunø, der peger på, at demonstrationerne har spredt sig til flere universiteter.

- Så jeg tror snart, at styret vil slå til.