Protesterne fortsætter: Hongkong vil straffe hån af kinesisk nationalsang

Kritikere ser det som endnu et eksempel på Kinas voksende magt i Hongkong.

Hongkong vil straffe latterliggørelse af den kinesiske nationalhymne. Politikerne i Hongkong har allerede præsenteret et udkast til loven. (Foto: JEROME FAVRE © Scanpix)

"Stå op, os der nægter at være slaver!"

Sådan starter Kinas nationalsang, der lige nu er centrum for nye protester i Hongkong. Det er nemlig ikke alle, der har vist lige stor begejstring for nationalhymnen.

Til flere fodboldkampe er der blevet buhet, imens nationalsangen blev fremført. Det vil lovgiverne i Hongkong nu forsøge at komme til livs.

Om to uger skal de diskutere et udkast til en lov, der skal forhindre, at borgere må udføre nogen form for hån mod nationalsangen.

Desuden lægger forslaget op til, at det skal være strengt forbudt at synge eller spille den kinesiske nationalsang i Hongkong på måder, der afviger fra den originale sang. Centralregeringen i Beijing opfordrer til, at de lokale lovgivere trumfer forslaget igennem hurtigst muligt.

Det skriver blandt andre South China Morning Post.

Coronakrisen har forhindret demonstrationer i Hongkong længe, men nu er demonstranterne i gang igen. (Foto: TYRONE SIU © Scanpix)

Allerede sidste år blev lovforslaget præsenteret, og der er lagt op til store bøder og fængselsstraf på op til tre år for personer, der bevidst laver om på eller håner nationalsangen. Der er også regler på bordet om, hvornår nationalsangen bør anvendes.

Et land, to systemer

På papiret er Hongkong et

selvstyre
med eget retssystem.

Landet er dog kun et delvist et af slagsen. Hongkong er nemlig under den kinesiske regering, der eksisterer med udgangspunkt i parolen: "Et land, to systemer".

Flere kritiserer lovforslaget som et eksempel på, at Kinas kommunistiske parti forsøger at

underminere
Hongkongs ret til
selvstyre
. Men også hvordan loven skal
håndhæves
i praksis, møder kritik.

- Hvordan vil

myndighederne
bestemme om en fornærmelse mod nationalsangen er med forsæt?, skriver Vivienne Chow, der er skribent og bosat i Hongkong.

- Mandarin er mit tredjesprog (...) Hvad hvis min udtale på mandarin ikke er perfekt, og jeg falder over ordene, fortsætter hun.

I Kina er der allerede regler om, hvordan nationalsangen skal fremføres og i hvilke sammenhænge.

Den må ikke bruges ved for eksempel begravelser, i reklamesammenhænge eller som baggrundsmusik offentlige steder. Til gengæld skal den fremføres ved offentlige begivenheder, på nationaldagen og til store

sportsbegivenheder
.

Protest fra tribunen

Da Hongkong i 2017 mødte Kina på fodboldbanen under en kvalifikationskamp til

VM
i Rusland, var netop nationalsangen et omstridt emne.

Her benyttede fans lejligheden til at tage protesterne med til

tribunen
og buhede under fremførelsen af den kinesiske nationalsang.

Og selvom episoden aldrig blev vist på kinesisk tv, der formåede at skrue højt op for kor og orkester, så har denne episode ført til at Kina-kritiske

fodboldfans
fremover kan blive straffet, hvis de drister sig til at synge andet end loven tillader.

Fodboldfans protesterer fra tribunen under VM-kvalifikationskamp mod Iran i 2019 (Foto: Athit Perawongmetha © Scanpix)

Samme metode blev taget i brug på et andet fodboldstadion. Da Hongkong mødte Iran den 10. september 2019, vendte fans fra Hongkong sig med ryggen til græsset, og buhede da nationalsangen blev spillet. Den episode kom til at koste Hongkongs fodboldforbund hvad der svarer til 100.000 danske kroner.

Demonstrationer er i gang igen

I over et år har Hongkong været ramt af store protester og demonstrationer, hvor omdrejningspunktet har været kampen for et mere frit og demokratisk Hongkong.

Demonstrationerne startede tilbage i marts sidste år som en

reaktion
på et forslag om en ny
kontroversiel
udleveringsaftale med Kina. Her foreslog regeringen i Hongkong at gøre det muligt for regeringen i Kina at få mistænkte udleveret til retsforfølgelse i Kina.

Siden har demonstrationerne udviklet sig til en mere generel protest mod det kinesiske styres stigende indflydelse i Hongkong.

Og selvom coronakrisen i en periode har forhindret folk i at gå på gaden, er demonstrationerne nu i gang igen - for fuld udblæsning.

  • Demonstranter er igen gået på gaden i Hongkong. (Foto: Isaac Lawrence © Scanpix)
  • Demonstrationerne startede som reaktion på et forslag om en ny kontroversiel udleveringsaftale med Kina. (Foto: Isaac Lawrence © Scanpix)
1 / 2

Lovforslaget
om brug og fremføring af den kinesiske nationalsang ventes at gå igennem, da Kina-venlige politikere er i flertal i Hongkongs lovgivende forsamling.

Herefter vil det kunne være lovpligtigt for alle at kunne den kinesiske nationalsang og ordene, "stå op, os der nægter at være slaver!"

Facebook
Twitter