Puk Damsgård: Da 12-årige Younes forsvandt i Yemens NGO-jungle

Den rette hjælp er svær at få: Såret dreng fik en bold, men han har brug for en specialist.

I landsbyen Dahyan i det nordlige Yemen ligger en 12-årig dreng på en madras på gulvet i et lerklinet hus. Han kan ikke længere gå.

For over to måneder siden bombede den Saudi-ledede koalition hans skolebus. 40 drenge blev dræbt. Younes overlevede med alvorlige skader, som han stadig kæmper med.

På min rejse i Yemen møder jeg ham en måned efter angrebet, hvor han har voldsomme smerter i højre ben efter en kompliceret operation. Han kan ikke støtte på benet. Skruer og metal er opereret ind øverst på låret tæt ved hoften på et lille hospital i en isoleret og støvet provins. Han løfter det lyserøde tæppe, så jeg kan se et væskende, beskidt sår.

I en af mine dagbøger fra Yemen beskriver jeg Younes’ historie om den mest tragiske dag i hans liv. Det undrer mig, at han ligger hjemme med store smerter i benet, og jeg konsulterer en læge i Yemens hovedstad for at høre, om det er normalt.

Efter at lægen Shifa Ahmed har studeret røntgenbilleder af Younes’ ben, lyder hendes konklusion:

- Jeg er bange for, at hans operation ikke er udført rigtigt. Han har flere skader. Hvis han stadig ikke kan gå om et par uger, har han brug for at blive tilset af en specialist, siger hun og tilføjer, at “det er ganske almindeligt i Yemen, at der sker fejloperationer”.

Younes' far, Ali Al Khatabri, holder sin søn med selskab i stuen, hvor han ligger døgnet rundt. Mere end to måneder efter operationen lider han stadig af stærke smerter. (Foto: Puk Damsgård © (c) DR)

Optræder i pressemeddelelse

Ugerne går, og den 14. oktober fortæller Younes over telefonen:

- Det er det samme. Det gør ondt. Jeg ligger bare.

Mens han kæmper med fysiske smerter i benet, udkommer en pressemeddelelse fra hjælpeorganisationen Red Barnet den 15. oktober. Younes optræder som historiens eneste case under dæknavnet “Khaled”, da Red Barnet altid beskytter børnenes identitet. Pressemeddelelsen handler om organisationens hjælp til børns mentale sundhed i Yemen.

"Jeg føler mine venners smerte og min egen. Og ellers føler jeg ikke noget," citerer Red Barnet den 12-årige dreng og nævner ham flere gange.

Blandt andet i forbindelse med oplysningen om, at “Save the Children (Red Barnet, red.) har hjulpet flere end 12.500 børn som Khaled” og at “specialister på jorden støtter Khaled og andre børn, der blev ramt i busangrebet gennem intensiv psykosocial støtte og ved at dække deres familiers omkostninger til og fra hospitalet.”

Som en note til redaktørerne på de medier, der læser pressemeddelelsen, står der endvidere:

“Save the Children (Red Barnet, red) står side om side med børnene i de områder, hvor det er sværest at være barn. Vi gør, hvad end det kræver, for at sikre, at de overlever, at de får beskyttelse når de er i fare og får muligheden for at lære. Sammen kæmper vi for børn hver eneste dag.”

Fik kuglepen og bold

Både Younes og hans far bekræfter at have haft besøg i hjemmet af repræsentanter for Red Barnet. Men Ali al-Khatabri er uforstående over besøget.

- De besøgte os én gang. Vi troede, de kom for at se på hans ben, men det var ikke derfor, de kom, fortæller Ali al-Khatabri og fortsætter:

- Jeg er meget bekymret, for han får det ganske enkelt ikke bedre, og jeg har sagt det så mange gange på hospitalet. Det er længe siden, han blev opereret, og han har stadig smerter, så derfor troede jeg, der endelig kom en specialist, siger Ali al-Khatabri, der ikke kan forstå, at en NGO besøger familien uden at afhjælpe det problem, som han selv opfatter som mest akut.

- Vi har ikke fået nogen hjælp. De har været her med legetøj. Men det lindrer ikke smerterne, siger han på trods af, at Red Barnet har ydet støtte og betalt nogle af familiens udgifter til transport og fra hospitalet.

- Det er alt sammen fint nok, men det redder jo ikke drengen. Og det gør legetøj heller ikke, siger faderen.

“Legetøjet”, som han henviser til, er ifølge Younes en notesbog, en kuglepen og en bold, som han fik af Red Barnet. Redskaber som organisationen anvender i forbindelse med psykosocial hjælp, der blandt andet skal afhjælpe traumer.

- Jeg har bare brug for en specialist til mit ben. Men i stedet fik jeg en bold. Og jeg ligger stadig her og kan ikke gå, fortæller Younes.

Mød Younes i videoen:

Red barnet: Vi har ikke ekspertise

Red Barnet kan ikke svare på mine spørgsmål til den konkrete sag. Organisationen henviser til, at den ikke må videregive personfølsomme oplysninger. Ingen kan heller svare på, hvorvidt nogen i Red Barnet efter at have besøgt Younes, har efterspurgt hjælp hos andre NGO’er med den rette ekspertise til hans syge ben. For det står klart, at Red Barnet ikke kan hjælpe med Younes’ specifikke problem, da det ikke er organisationens spidskompetence.

- Red Barnet har ekspertise i at forebygge og behandle kolera, og vi støtter sundhedsklinikker og hospitaler, men vi har ikke ekspertisen i at behandle fysiske traumer eller foretage operationer, siger Sylvia Ghaly, der er advocacy chef for Red Barnet i Yemen.

Hun minder samtidig om, at sundhedssystemet i landet er “nær et kollaps.”

Puk Damsgård tog dette billede af Younes den første dag, hun mødte ham på hospitalet i Saada. Familien var kørt forgæves til tjek. Lægen var ikke til stede den dag, fortalte Younes. (Foto: Puk Damsgård © (c) DR)

Faren Ali al-Khatabri fortæller, at ingen har opsøgt familien siden Red Barnets besøg, og på hospitalet, der kommer med anbefalinger, har han senest fået at vide, at han skal komme tilbage efter en måned.

Behandlingen og operationen af Younes er foregået i den mindre by Saada på al-Jumhouri hospitalet, der blandt andet er støttet af Læger uden Grænser og Unicef. Red Barnet støtter finansielt hospitalet med midler til for eksempel udstyr, der gør det muligt at give sårede børn som Younes behandling. Selvom hospitalet får støtte fra internationale NGO’er, er det et mindre hospital i et isoleret område af Yemen, hvor koalitionen bomber, og hvor adgangen til specialister og læger er stærkt begrænset. Da jeg besøger hospitalet er ruderne sprængt visse steder og ikke repareret. En læge siger, at de blev blæst ud i et luftangreb.

Mange steder i området, hvor familien bor, vidner om luftangreb. Sundhedssystemet i Yemen er også nær et kollaps, og det er svært at opdrive specialister, der kan hjælpe krigsofre. (Foto: Puk Damsgård © (c) DR)

Dilemmaer tårner sig op

Red Barnets pressemeddelelse bliver publiceret i forlængelse af, at jeg undersøger, hvordan det som krigsoffer er muligt at få hjælp i Yemen.

Jeg gør Unicef opmærksom på Younes’ situation, da jeg har et møde med organisationen, hvor pressemedarbejderen netop taler om de dræbte og sårede drenge fra skolebussen. Han minder om, at drengene har blå Unicef-skoletasker på ryggen på videoerne, da de sårede fra angrebet ankommer til hospitalet.

11. september sender jeg en mail, hvori jeg beskriver Younes’ smerter og oplyser faderens mobilnummer.

25. september efterspørger jeg nyt, hvortil Unicef svarer, at en kollega har forsøgt at finde en mulighed for at hjælpe familien og slutter:

“Lad os håbe, det kan lade sig gøre. Under alle omstændigheder er behovet rundt om i landet langt mere, end vi kan overkomme.”

Selvom alverdens hjælpeorganisationer er til stede i Yemen, er det en jungle at finde hjælp, og dilemmaerne tårner sig op i et land, hvor behovet er enormt og umætteligt og hjælpen begrænset.

Det er ikke almindelig praksis, at hjælpeorganisationer agerer på enkeltsager eller ved personlig henvendelse, der gør opmærksom på et krigsoffers behov.

“Sådan virker systemet ikke, netop fordi det skal være fair,” får jeg at vide fra flere organisationer og medarbejdere i NGO-verdenen, og det er der sikkert gode grunde til.

Alligevel undrer det, at det er muligt at give Younes en blå Unicef skoletaske, men umuligt at få ham til en specialist 4-5 timers kørsel væk i hovedstaden.

Jeg skriver igen 15. oktober til Unicef og efterspørger et svar på, hvorvidt det er muligt at hjælpe.

Unicef svarer, at organisationen er “overmandet af ubegrænsede behov over hele landet”, men mailen bliver trods alt sendt videre i systemet.

På denne gravplads i landsbyen Dahyan er de fleste af de 40 dræbte børn fra angrebet begravet. Også flere af Younes' venner. (Foto: Puk Damsgård © (c) DR)

"Giver børn en stemme"

Samtidig undrer det, at en 12-årig dreng udtaler sig i en pressemeddelelse for en hjælpeorganisation for børn, mens han stadig ikke har fået hjælp til sit ben. Derfor spørger jeg organisationen:

Set udefra kan det virke som om Red Barnet bruger en dreng, der har brug for hjælp til at sætte fokus på det arbejde I gør - uden at hjælpe drengen. Er det sådan Red Barnet normalt redder børn?

- Red Barnet interviewer ikke bare børn for at belyse vores arbejde. Vi mener, det er vigtigt at give en platform til børnenes stemmer, så de kan dele deres historier og deres oplevelser med deres egne ord,” lyder svaret fra advocacy chef Sylvia Ghaly.

Hos Red Barnet i Danmark fortæller generalsekretær Jonas Keiding Lindholm, at Red Barnet aldrig laver pressemateriale eller andre kampagner, uden at børn er den helt centrale del af kommunikationen. Børnene bliver interviewet efter samtykke med familien og efter grundig vejledning af en børnebeskyttelsesmedarbejder.

- Vi er en interesseorganisation, der varetager børnenes interesser. En af de måder vi kan fremme deres interesser på er at formidle deres situation og give dem en stemme. I særdeleshed i Yemen går vi ret langt for at sikre at børn i krig og konflikt ikke bliver glemt. Vi er med til at belyse situationen fra børnenes perspektiv og minde danskerne om, at det er børn med navne og børn med drømme, siger Jonas Keiding Lindholm.

Men I gør det vel for at skabe opmærksomhed om jeres arbejde og tiltrække økonomiske midler?

- Vi har en særlig forpligtelse til at øge danskernes forståelse for børns vilkår rundt om i verden og dermed øge engagementet - også gerne i en grad, så de bidrager økonomisk, siger Jonas Keiding Lindholm.

Borgerkrigen i Yemen

  • I over tre og et halvt år har der været krig i Yemen mellem houthi-oprørerne og den internationalt anerkendte regering, der er ledet af præsident Abdrabbuh Mansour Hadi.

  • Houthi-oprørerne kontrollerer hovedstaden Sanaa og de folkerige provinser i den nordlige og vestlige del af landet.

  • En koalition af arabiske lande gik i 2015 ind i krigen på regeringens side. Koalitionen er ledet af Saudi-Arabien. USA, Storbritannien og Frankrig støtter denne koalition, blandt andet med våben, logistik og rådgivning.

  • Saudi-Arabien ser houthi-oprørerne som en trussel, fordi de er støttet af Iran. Saudierne har gennemført massive bombekampagner og indført blokader, der har påvirket import af varer og nødhjælp. Ofte er civile mål blevet ramt, hvad end det har været begravelser, bryllupper, hospitaler eller en busfuld skolebørn.

  • Houthierne har sendt missiler ind over Saudi-Arabien. Saudi-Arabien anklager Iran for at smugle våben til houthierne gennem havnebyen Hodeida langs Yemens vestkyst. Det afviser Iran.

  • Mindst 10.000 menes at være dræbt i krigen, men tallet kan være langt højere, da ingen har det fulde overblik.

  • Yemen har samtidig længe været centrum for terrorgrupper som Al-Qaeda og

  • Visse steder ved fronten kæmper Al-Qaeda-relaterede grupper på koalitionens side.

Facebook
Twitter