Puk Damsgård: Derfor flytter DR til Syrien

Mellemøstkorrespondent Puk Damsgård flytter kontoret midlertidigt til Syrien. Læs her hvorfor.

De næste uger flytter DRs Mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, og fotograf Betina Johnbeck redaktionen til Syrien for at fortælle om den virkelighed, det syriske folk lever i.

Krigen i Syrien truer hele regionen og kræver hver dag nye ofre, mens vestlige samfund ser til fra sidelinien. Derfor sætter DR Nyheder de kommende uger fokus på konflikten - indefra.Krigen i Syrien er kompleks. Det er der ingen tvivl om. Lige så lidt tvivl som der er om, hvor blodig og katastrofal en situation millioner af syrere lever i hver dag.Men vandrehistorier, misforståelser og ekspertudtalelser fra distancen giver ikke forstand af, hvordan krigen i Syrien udvikler sig, eller hvem syrerne er.Derfor er tilstedeværelse og det at være vidne til begivenhederne afgørende. Derfor flytter vi vores øjne og ører til Syrien de næste uger. For kompleksiteten skal ikke være en undskyldning for, at borgere og politikere i andre lande, herunder Danmark, ikke kan tage stilling. Politisk dilemmaJeg og fotograf Betina Johnbeck vil de næste uger løbende rapportere fra en blodig krig, der begyndte i marts 2011 som fredelige, folkelige demonstrationer og krav om forandringer.Hvem kunne dengang forestille sig det kaos i Syrien, som er tilfældet anno foråret 2013? Hvem kunne forestille sig det dilemma, som USA's præsident Obama og andre statsledere i disse måneder befinder sig i?

USA's daværende udenrigsminister Hillary Clinton udtalte den 27. marts 2012, at USA ikke ville involvere sig i den eskalerende syriske konflikt, som man havde gjort i Libyen. For som hun sagde i forhold til den syriske præsident Bashar al-Assads gerninger:- Hvad der er sket i Syrien de seneste uger, er stærkt bekymrende, men der er forskel på at bruge jagerfly, der vilkårligt skyder mod og bomber dine egne byer (som i Libyen, red.) og så politiaktioner, der godt nok har overskredet brugen af vold på en måde, som vi ikke ønsker at se.Kunne spejle mig i blodFem måneder senere stod jeg i Syriens andenstørste by, Aleppo, og kunne spejle mig i blod på asfalten - det flød fra under et tæppe, hvor der lå to dræbte småpiger - sprængt til ukendelighed af en bombe sendt af sted fra regimets jagerfly, der kom på vingerne i stadig større omfang fra august 2012.Verden reagerer med fordømmelse, men det hjælper ikke på situationen for millioner af civile, der er på flugt. Puk DamsgårdDet libyske bombeflysscenarium var nu en realitet i Syrien - bare i forstærket form.For sidenhen er luftbombardementer af brødkøer og hospitaler blevet dagligdag, såvel som den veldokumenterede brug af klyngebomber og scud-missiler. Verden reagerer med fordømmelse, men det hjælper ikke på situationen for millioner af civile, der er på flugt.Rød line er udefinerbar pastelfarveDe seneste uger er regimets brug af kemiske våben blevet debatteret, og vestlige efterretninger peger på, at regimet sandsynligvis i mindst et tilfælde har benyttet sig af saringas.Præsident Obama havde ellers på forhånd defineret sin "red line"- at brug af kemiske våben kunne betyde en større amerikansk indsats for at forhindre civile tab som følge af f.eks. nervegasangreb.

Denne røde line er nu blevet til en udefinerbar pastelfarve. For det er ingen nem beslutning at involvere sig i Syrien. Ét er dog sikkert: Det bliver ikke nemmere med tiden. For med tiden har oprørssiden forandret sig og blevet en stadig mere sprængfarlig cocktail af aktører.Jihad-krigere strømmer tilDa jeg var i Syrien for lidt over et år siden, var der ingen, der talte om den islamistiske gruppe Jabhat al-Nusra. Journalister og iagttagere havde da hørt om den, men kun ganske sporadisk i pressemeddelelser sendt ud af regimet efter bombeangreb i Syriens hovedstad Damaskus, hvor gruppen blev givet skylden. Og ingen vidste helt, hvem al-Nusra og deres rolle var.

I dag er al-Nusra på alles læber. Gruppen består af mange udlændinge fra Irak, Saudi Arabien, Yemen og andre lande, der flokkes i Syrien for at deltage i krigen - med deres egen islamistiske dagsorden for øje.En dagsorden, der ligger meget langt fra den oprindelige syriske oppositions mål, der intet har med islam og jihad at gøre. Den handler i stedet om bedre leveforhold efter årtier med Assad-styret ved magten.Se hele dr.dk's tema om Syrien her Udlændingene er hardcore veltrænede krigere, der kommer med penge i lommerne fra bl.a. Saudi Arabien og Qatar. Og i december føjede USA gruppen til sin liste over terrororganisationer på grund af deres forbindelse til al-Qaeda i Irak, hvor mange af dem også rejser ind i Syrien fra. Ikke nødvendigvis illegalt. Jeg har set irakiske pas, der tilhører al-Nusra medlemmer med det syriske styres officielle indrejsestempel i.

Johnbeck filmer Puk Damsgård i samtale med oprørere i en træningslejr. Det blev til en reportage i 21Søndag i marts 2012. Du kan se den her: XXXXXX. (© DR)

Har jeg noget valg?I begyndelsen afviste de syriske oprørere de kampberedte udlændinge. De hørte ikke til i deres revolution. Men sidenhen er de begyndt at kæmpe med dem og slutte sig til dem - bl.a. fordi de føler, de repræsenterer en mulig vej ud af konflikten.

- Det er ofte dem, der går foran i de store slag omkring lufthavne og andre strategiske områder, fortalte en oprører mig. Han kunne ikke tilslutte sig deres ideologi, men som han sagde:- Har jeg noget valg? Vi har ikke de kræfter og våben, der er brug for, vi bliver bombet hver dag ovenfra, så hvis nogen kommer og tilbyder deres hjælp, siger vi ja tak.Konflikten mudres tilFor mange lande og aktører med interesser i Syrien gået ind i krigen; Saudi Arabien, Qatar, al-Qaeda i Irak, og Iran og Hizbollah i Libanon der forsvarer styret. De forsøger alle at påvirke udfaldet af krigen til deres fordel.

Ikke fordi de nødvendigvis nærer følelser for civiles lidelser, eller hvad syrerne vil med deres samfund - og det er dårlige nyheder, for de syrere der bare gerne vil leve i en demokratisk stat snarere end i det diktatur, de har levet med i årevis.Og set fra regimets side er det kun en fordel, at diverse islamistiske grupper slutter sig til kampen. Det slører for udsynet, det mudrer konflikten til i en sådan grad, at vestlige lande tøver med f.eks. at give våben til oprørerne. For kan man så styre, i hvilke hænder våbnene havner? Det korte svar vil være nej. Imens fortsætter uenigheden internt i den syriske opposition, hvilket gør det svært for Vesten at se en klar samarbejdspartner. Og kampene fortsætter, også i hovedstaden Damaskus hvis forstæder ligner et uvirkeligt og øde månelandskab.Senest har israelerne angrebet flere gange - våbenkonvojer på vej til Hizbollah i Libanon og et militært forskningscenter tæt på Damaskus.Jagter livet på trodsHver fjerde syrer er drevet på flugt fra deres hjem. Nogle er flygtet til andre steder i Syrien - af flere omgange. Andre har taget turen over grænsen til et af nabolandene.- Jeg boede i Homs, men så flygtede jeg til Aleppo. Men så kom krigen dertil, så nu er jeg her. På vej til Tyrkiet, fortalte en ældre kvinde mig på grænsen til Tyrkiet for trekvart år siden.

Når krigen raser, når gale jihadister turnerer rundt i Syrien, når begge parter begår massakrer og holder fanger i mørke kældre, er det nemt at glemme udgangspunktet og se nuancerne.De næste uger er det netop nuancerne, og livet på trods - vi går på jagt efter. Både de store linier såvel som dagligdagens fortrædeligheder i et land i krig.Læs, se og lyt med på denne side.Følg Puk Damsgård på Twitter @pukdamsgaard eller på facebook: http://www.facebook.com/puk.d.andersen

Facebook
Twitter