Puk Damsgård: 'Vi har nået en form for absurd nulpunkt i Libanon'

Demonstranter ønsker en grundlæggende forandring af det politiske system.

Sikkerhedsstyrker i sammenstød med demonstranter i aftes i Beirut. (Foto: - © Scanpix)

Hvis nogen tror, at der var fest i Beiruts gader i aftes, kan de godt tro om igen - og det på trods af at premierminister Hassan Diab i aftes meddelte, at hele Libanons regering trækker sig.

I de seneste dage har tusinder været på gaden for at vise deres vrede og utilfredshed med den politiske elite, som de mener bærer ansvaret for den eksplosion, der slog flere end 150 ihjel for en uge siden.

- Det er det store opgør, man er ude efter. Så hvis man tror, der er festscener i Beirut, er der tale om det modsatte. Unge kastede med sten og fyrværkeri efter sikkerhedsstyrker, mens Hassan Diab holdt sin tale, fortæller DR's mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård.

For premierministeren har kun siddet ved magten i nogle få måneder, og de op mod 3.000 ton højeksplosive kemikalier, der udløste den enorme eksplosion, havde ligget på havnen i årevis.

- Libaneserne ser magthaverne og den politiske elite gennem tiden som de ansvarlige for, at katastrofen kunne ske og deres korruption, magtarrogance og ineffektivitet, siger Puk Damsgård.

Mindst 158 blev dræbt i eksplosionen, mens omkring 6.000 blev kvæstet, da en paddehattesky af røg rejste sig fra havnen, og eksplosionens trykbølger sendte massive ødelæggelser gennem Libanons hovedstad.

I videoen herunder kan du se Puk Damsgård møde nogle af demonstranterne.

Regeringen i Libanon valgte at trække sig, fordi den var under pres fra flere sider.

- Der er et stigende folkeligt pres, og derudover er der et internationalt pres fra blandt andet Frankrig, der har krævet forandring og reformer, hvis man skal hjælpe med at genopbygge havnen, siger Puk Damsgård.

Brug for reformer og forandring

- 2020 er ganske forfærdelig for Libanon. Vi har nået en form for absurd nulpunkt, siger Puk Damsgård fra Beirut.

For eksplosionen kom på et tidspunkt, hvor Libanon kæmpede med coronavirus og i forvejen var i dyb økonomisk krise.

Libanon er et af de mest forgældede lande i verden, landets valuta har mistet 80 procent af sin værdi det seneste halve år, og regeringen har vurderet, at 60 procent af befolkningen i år vil leve under fattigdomsgrænsen.

- Der er brug for reformer og for at få nogen til magten, som ikke bare kan håndtere den økonomiske krise og pandemien, men også den dybe politiske krise, som der er i Libanon, og som også kan håndtere efterspillet af den forfærdelige katastrofe, vurderer Puk Damsgård.

Satellitfoto af havnen i Beirut. (Foto: - © AFP or licensors / Foto: - © AFP or licensors)

Du kan se Beirut havn før og efter eksplosionen, hvis du trækker i pilene på billedet herover.

Tredje premierminister på et år

Mange libanesere har imidlertid svært ved at få øje på den eller de politikere, der skulle kunne klare opgaven lige nu.

- Der er et ønske om en mere dybdegående forandring af det politiske system. For der er en valglov og et system i Libanon, der gør, at den samme politiske elite er blevet ved magten i mange år. Derfor har demonstranternes slogan gennem mange måneder også været, at "de skal alle gå af", siger Puk Damsgård.

Der er tale om, at Libanon skal finde sin tredje premierminister på bare et år.

Facebook
Twitter