Puk Damsgårds dagbog fra Yemen: Kaffejægeren brygger på fred

DAG 3: Midt i krigen og på kort tid har Hussein Ahmed fået kaffeeksporten til at spire - til gavn for de lokale bønder.

Hussein Ahmed ved ikke, hvornår han er født. Kun at han kom til verden på en regnfuld fredag engang i 1970’erne.

I yemenitiske folkemunde bringer regnen held, og i øjeblikket skaber Hussein Ahmed andres lykke midt i en krig, hvor jeg er stødt på et ægte kaffeeventyrer.

Hussein er mokha-jægeren, der genopliver Yemens fortid som kaffeeksportør og skaber indkomst og økonomisk stabilitet for fattige bønder.

Eller som iværksætteren selv formulerer det:

- Det lyder måske romantisk, men vi er på kanten af en ny, lykkelig tsunami - midt i krigen.

Mokha og Yemen er ikke to begreber, du forbinder med hinanden, når du bestiller en kop kaffe på din stamcafe.

Men mokha er oprindeligt betegnelsen for den bønne, der blev kultiveret i Yemen og eksporteret via Mokha Havn langs landets vestkyst til Europa for flere århundreder siden.

Eventyret vil, at i 1845, da en fransk kaffe-connaisseur ikke kunne opdrive bønner fra Yemen, tilføjede han chokolade til andre bønner og kopierede den yemenitiske smag.

- Derfor er mokha i dag meget andet end yemenitisk kaffe. Men jeg arbejder ihærdigt på, at kaffedrikkere verden over igen skal forbinde mokha med Yemen, bedyrer Hussein Ahmed.

Da kvalitetskaffen forsvandt

Han serverer mig flere kopper kaffe i sin café i Sana’a.

Vi balancerer på høje stole, lænet ind over disken i et funky enkelt og nærmest skandinavisk design. Jeg smager på en lys kaffe hældt over isterninger. Den særlige kaffe er lavet af skallen udenom kaffebønnerne.

- Den kalder vi yemenitisk whisky. Den har et element af single malt, men selvfølgelig ingen alkohol. Det kunne være en energidrik i Europa, bemærker Hussein Ahmed, tydeligvis med en forretningsidé i hovedet.

Puk Damsgård i samtale med Hussein Ahmed. (© DR Nyheder)

Fra 1850 til midten af 1900-tallet eksporterede det, der i dag er Yemen, 50.000 tons kaffe om året. Det fremgår af dokumenter fra dengang, osmannerne regerede området. Kræsne europæere med sofistikeret smag investerede i de gode bønner.

Da eksporten til Saudi-Arabien begyndte at vokse i slutningen af tresserne, forsvandt med tiden den gode yemenitiske kaffe. For uanset hvilken kvalitet kaffen havde, fik bønderne det samme for deres bønner, og sauderne tilsatte krydderier som kardemomme til de importerede yemenitiske varer.

De tres års ligegyldighed med kaffekvalitet mærkede den ihærdige iværksætter Hussein Ahmed langt nordpå i London, hvor han boede og drev en teknologivirksomhed.

Når han bestilte kaffe fra Yemen, smagte den forfærdeligt, og i 2009 rejste han tilbage til sit hjemland med den ene mission at undersøge, hvorfor kaffedrikningens oprindelsesland sendte så meget dårlig kaffe på markedet.

Godt nok groede kaffe oprindeligt først i Afrika, men kaffedrikningen var opstået i Yemen, og europæerne havde over årene taget den yemenitiske bønne med til andre steder som for eksempel Java i Indonesien.

- Den gode kaffe er virkelig svær fysisk at komme til, fortæller Hussein Ahmed om årsagen til sine lange rejser gennem bjerge og dale for at jagte de marker og kaffebønder, han senere har lært at kende og nu hjælper med at dyrke og eksportere deres kaffe til vestlige forbrugere.

En del af kaffen dyrkes i bjergene tæt på Hodeida, hvor houthi-oprørerne og Hadi-styrkerne i øjeblikket koncentrerer deres krig om magten over den vigtige havneby.

- Nogle gange bliver jeg stoppet i kontrolposter af børn med geværer, der vil se mit id-kort. Men jeg rejser alligevel. Det er vigtigt. For gennem de seneste årtier opstod også et vidensgab i forhold til kaffedyrkning, som jeg forsøger at lukke, siger han.

  • I bjergområder og på skråninger i Yemen dyrkes der nu kaffebønner.
  • I bjergområder og på skråninger i Yemen dyrkes der nu kaffebønner. (Foto: © (C) DR Nyheder)
1 / 2

Udover det manglende forhold mellem kvalitet og indtjening har den politiske situation i Yemen også haft betydning for kaffeproduktionen.

Yemenitternes forbrug af den euforiserende plante khat er steget i takt med konflikt, arbejdsløshed og fattigdom. Over 90 procent af alle mænd i Yemen tygger de grønne blade. Og en god del af kvinderne ligeså.

- Vi spenderer 10 milliarder dollar om året på khat, og bønderne tjener mere på khat, så khat-dyrkningen har visse steder udkonkurreret kaffeplantagerne, fortæller Hussein Ahmed.

Når Hussein Ahmed eksporterer kaffe, hænger han et billede af kaffebonden på sækkene.

Med krigen vender kaffen tilbage

Der er ikke meget at være lykkelig over i Yemen i disse år, selv hvis man som Hussein er født på en heldig regnvejsfredag. Han drypper vand - “god kaffe laves aldrig på maskine” - ned over endnu en kaffesmagsprøve og hælder den i et glas.

- Efter krigen brød ud, har mange offentligt ansatte ingen indkomst som følge af manglende udbetalinger af deres løn. Eller de har mistet deres job. Derfor er mange vendt tilbage til deres rødder. De er simpelthen begyndt at dyrke kaffe igen. En krig har altid to sider, griner Hussein Ahmed.

Kaffekrigeren har minimeret antallet af mellemmænd mellem kaffebonden i Hodeida og caféejeren i Californien til omtrent ingen.

  • Sækkene med kaffe og informationer om de enkelte områder og bønderne.
  • Kaffen ender flere steder i verden som for eksempel i USA og Tyrkiet.
1 / 2

På sækkene, der eksporteres, er alle informationer om området, hvor bønnerne er dyrket og bondens navn.

På ganske få år og midt i en krig har Hussein Ahmed skabt kaffeeksport til Tyrkiet, USA, Tyskland, Hong Kong og snart også Canada.

- Vores iværksætteri har inspireret yemenitter, der bor i udlandet til at åbne kaffebarer. Om få uger åbner en kaffebar i Istanbul.

Kaffeeksporten er dog langt fra fortidens niveau. Yemen producerer 12.000 ton kaffe om året, hvoraf de 3.000 eksporteres. Det er en femtedel af, hvad det var engang.

Der er igen fokus på kvaliteten af bønnerne i Yemen.

Man skal være en særlig ildsjæl for at orke at eksportere kaffe ud af et Yemen, der nu er delt i to af krigen.

Lufthavnen i hovedstaden Sana’a er lukket. Hussein Ahmed transporterer derfor kaffen ad en 350 kilometer lang rute til den sydlige havneby Aden - den samme rute jeg rejste gennem de 58 kontrolposter.

Hvis ikke alle bønnerne er givet som bestikkelse i kontrolposterne, når transporten er fremme i Aden, læsses kaffen i en 20 fods container og skibes ud af havnen. Prisen på en container er seksdoblet fra 1.000 dollar til 6.000 dollar, og Husseins seneste ladning kaffe nåede først de kaffekræsne i Californien tre måneder senere.

- Det er ikke optimalt. Kaffe skal ikke ligge i en container i så lang tid. Så vi har virkelig brug for vores livsnerve i lufthavnen. Det er langt bedre og billigere at transportere kaffen med fly.

Ikke desto mindre oplever bønderne nu, at med kvalitet følger større indtjening. Der bliver dyrket mere kvalitetskaffe i Yemen end længe set, og eksporten ændrer livet for bønderne i de fattige landsbyer.

I stedet for at leve af nødhjælp fra dag til dag, skaber Hussein et langsigtet bud på overlevelse - selv under krigen og det, som FN har døbt verdens største humanitære krise.

- Jeg befinder mig på en platform af lykke. Og husk på, at der altid har været mere fredeligt, hvor der blev dyrket kaffe end, hvor der blev dyrket khat. Og vi er kun lige begyndt, siger Hussein Ahmed og smiler.

Grafik: Morten Fogde. Kilde: RiskIntelligence
Grafik: Morten Fogde. Kilde: RiskIntelligence
  • I over tre og et halvt år har der været krig i Yemen mellem houthi-oprørerne og den internationalt anerkendte regering, der er ledet af præsident Abdrabbuh Mansour Hadi.

  • Houthi-oprørerne kontrollerer hovedstaden Sanaa og de folkerige provinser i den nordlige og vestlige del af landet.

  • En koalition af arabiske lande gik i 2015 ind i krigen på regeringens side. Koalitionen er ledet af Saudi-Arabien. USA, Storbritannien og Frankrig støtter denne koalition, blandt andet med våben, logistik og rådgivning.

  • Saudi-Arabien ser houthi-oprørerne som en trussel, fordi de er støttet af Iran. Saudierne har gennemført massive bombekampagner og indført blokader, der har påvirket import af varer og nødhjælp. Ofte er civile mål blevet ramt, hvad end det har været begravelser, bryllupper, hospitaler eller en busfuld skolebørn.

  • Houthierne har sendt missiler ind over Saudi-Arabien. Saudi-Arabien anklager Iran for at smugle våben til houthierne gennem havnebyen Hodeida langs Yemens vestkyst. Det afviser Iran.

  • Mindst 10.000 menes at være dræbt i krigen, men tallet kan være langt højere, da ingen har det fulde overblik.

  • Yemen har samtidig længe været centrum for terrorgrupper som Al-Qaeda og Islamisk Stat.

  • Visse steder ved fronten kæmper Al-Qaeda-relaterede grupper på koalitionens side.