Putin anklager Vesten for at forsøge at lokke Rusland i krig

For første gang i flere uger udtalte den russiske præsident sig i går om krisen med Ukraine og Vesten.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, under tirsdagens pressemøde. (Foto: © pool, Ritzau Scanpix)

Vesten ignorerer Ruslands sikkerhedsinteresser og er lige nu i gang med at forsøge at lokke Rusland i krig.

Sådan lyder anklagen fra den russiske præsident, Vladimir Putin, i hans første offentlige udtalelser om konflikten i Ukraine i seks uger. Det skriver blandt andre Reuters.

- Det står allerede ganske klart nu - de helt grundlæggende russiske bekymringer blev ignoreret, lød det fra Putin under en pressekonference i forbindelse med et møde med den ungarske premierminister, Viktor Orban, i går.

Rusland har lige nu opmarcheret mere end 100.000 tropper på den russiske side af grænsen til Ukraine, et træk som har skabt voldsomme spændinger mellem Rusland og Ukraine og dets vestlige allierede, som frygter, at et russisk angreb kan være nært forestående.

Men ifølge Putin er USA's mål at udnytte krisen til at indføre yderligere sanktioner mod Rusland:

- For mig ser det ud som om, at USA ikke er særligt bekymret for sikkerheden i Ukraine, men at det primære mål at er begrænse Ruslands udvikling. Og i dette spørgsmål er Ukraine bare et værktøj til at nå det mål, siger præsidenten og fortsætter:

- Dette kan gøres på flere måder, ved at trække os ind i en eller anden form for væbnet konflikt og, med hjælp fra deres europæiske allierede, fremtvinge indførelsen af de hårde sanktioner, som man taler om i USA nu.

Den russiske troppeopbygning har fået Ukraine til at styrke deres svar på hjemmeværnet. Her træner nye reservister med træ-våben i Kiev, den 30. januar. (Foto: © sergei supinsky, Ritzau Scanpix)

I krig med Nato

Rusland har gentagne gange afvist, at de mange tropper skyldes planer om en forestående russisk invasion, og at de udelukkende er til stede på grund af den tiltagende trussel fra Nato.

Ukraine og Vesten har krævet, at Rusland stopper det, man opfatter som aggressioner mod Ukraine, mens Rusland på den anden side kræver, at USA og Nato lover, at de aldrig vil gøre Ukraine til et medlem af forsvarsalliancen Nato.

Et ukrainsk medlemskab af Nato er nemlig noget af det, der giver anledning til størst bekymring i Rusland, lød det i går fra den russiske præsident, som fremlagde et potentielt scenarie, hvor Ukraine forsøger at genindtage halvøen Krim, der blev ulovligt annekteret af Rusland i 2014.

- Lad os forestille os, at Ukraine er et Nato-medlem og påbegynder sådan en militæroperation. Er det så meningen, at vi skal gå i krig med Nato? Har nogen tænkt på det? Tilsyneladende ikke, lød det fra Vladimir Putin.

Maner til ro

Flere vestlige lande, heriblandt USA, har i forbindelse med konflikten meldt ud, at de agter at sende tropper til Nato-områdets østlige grænse. Den 28. januar meddelte den amerikanske præsident, Joe Biden, således, at et mindre antal amerikanske soldater i løbet af kort tid vil blive sendt til Østeuropa.

Soldaterne skal ifølge præsidenten 'styrke Natos tilstedeværelse i regionen', men Joe Biden nævnte ikke, hvor soldaterne skal udstationeres, eller hvornår de vil ankomme.

Ungarske Viktor Orbán siger efter mødet med den russiske præsident, at han mener, at krisen mellem Ukraine og Rusland er betydelig, men at den kan løses.

- Jeg blev i dag overbevist om, at der kan bygges bro mellem eksisterende forskellige holdninger, og at det er muligt at underskrive en aftale, der kan garantere fred, garantere Ruslands sikkerhed, og som også er acceptabel for Natos medlemslande, siger han til Reuters.

Trods hårde udmeldinger fra både USA og Rusland i forbindelse med konflikten, fortsætter forhandlingerne for en diplomatisk løsning.