Putin laver delvis mobilisering af russisk hær: 'Vi har masser af våben til at svare igen. Det er ikke bluf'

Ekspert siger, at Putin nu har erkendt, at han mangler soldater for at kunne matche Ukraine.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, fortalte i en tv-tale, at der ville blive indkaldt soldater til krigen i Ukraine. (Foto: PRESIDENTIAL PRESS SERVICE © Ritzau Scanpix)

Ruslands præsident, Vladimir Putin, beordrer delvis mobilisering af soldater til Ukraine, der begynder allerede i dag. Det fortæller han i sin første tale til nationen siden den russiske invasion 24. februar.

Ifølge Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, vil Rusland indkalde 300.000 soldater fra reserven til Ukraine.

Desuden har han bedt om at øge produktionen af våben.

I talen fortæller han, at Vesten ikke ønsker fred mellem Ukraine og Rusland, men ønsker at ødelægge Rusland og har forsøgt at gøre Ukraines folk til kanonføde.

Samtidig fastholder han målet om at befri Donbas, og at han støtter de kommende afstemninger i fire af Ukraines regioner om indlemmelse i Rusland. Det drejer sig om regionerne Luhansk og Donetsk i øst samt Kherson og Zaporizjzja i den sydlige del af Ukraine.

I sin tale lyder det fra Putin, at de fleste af dem, der lever i de områder, ikke ønsker at "leve under neonazistisk styre", som han udtrykker det.

- Vi støtter disse folk, lød det fra Vladimir Putin.

Samtidig kommer han også med harsk kritik af Vesten og siger, landene har udsat Rusland for "atom-afpresning".

- Vi vil bruge alle de ressourcer, vi har, for at forsvare vores folk, lyder det fra den russisk præsident i talen.

- Jeg siger til Vesten: Vi har en masse våben til at svare igen. Det er ikke bluf, siger Putin ifølge Reuters i sin tale.

Ekspert: Putin har erkendt, at han mangler soldater

Peter Viggo Jakobsen, der er militærforsker ved Forsvarsakademiet, siger, at den delvise mobilisering nu gør, at der er tale om en krig.

- Det betyder, at vi er gået fra at have en situation, hvor der var tale om en særlig militær operation til, at der er tale om krig, og at man er nødt til at indkalde soldater for at gøre tjeneste for fædrelandet.

Forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen fortæller, at Putin nu åbner for, at der kan bruges taktiske atomvåben til at forsvare Rusland. (Foto: søren bidstrup © Ritzau Scanpix)

- Det viser, at Putin har erkendt, at han mangler soldater og derfor skruer op for indtaget af soldater, så man kan matche ukrainerne.

Han peger på, at det er en beslutning, man har ventet på i nogle måneder nu, fordi der ikke var sammenhæng mellem Putins mål om at "befri" Donbas og det udstyr, han har smidt ind.

- Han er ved at tabe, fordi vi har været bedre til at hjælpe ukrainerne og træne dem. Derfor er han nødt til at reagere nu, hvis han ikke vil tabe krigen, lyder det fra Peter Viggo Jakobsen.

Mulighed for brug af taktiske atomvåben

Peter Viggo Jakobsen mener, at ukrainerne bør sætte endnu flere soldater ind, så de kan indtage endnu mere land, inden russerne får trænet soldaterne. Han vurderer, at mobiliseringen først vil have effekt på den anden side af julen.

Samtidig bider han også mærke i Putins fokus på de kommende folkeafstemninger. For en indlemmelse af regionerne til Rusland vil betyde, at man ikke længere hjælper en gruppe i Ukraine, men at det er Rusland, der skal forsvares. Og det giver ham mulighed for at forsvare Rusland med taktiske atomvåben.

Her er de fire regioner, hvor der efter de russiske planer skal holdes folkeafstemning.

- I russernes selvforståelse kan man godt tillade sig at bruge taktiske atomvåben til at forsvare deres hjemland. Hvis han siger, det hele nu er Rusland, så har han også sagt, at han i en presset situation vil overveje at bruge taktiske atomvåben for at forsvare hjemlandet.

Han vurderer dog, at Putin først og fremmest vil forsøge at undgå brugen af atomvåben og i stedet indtage Donbas med konventionelle våben.

Flere regioner vil have folkeafstemning

Russiskstøttede separatister i fire regioner i Ukraine har allerede planlagt at holde folkeafstemning og blive en del af Rusland. Det er regionerne Luhansk og Donetsk i øst samt Kherson og Zaporizjzja i den sydlige del af Ukraine.

I Luhansk og Donetsk har de russiskstøttede separatister allerede udmeldt, at folkeafstemningen vil blive afholdt mellem 23. og 27. september.

Sådan ser dekretet ud, som Putin har underskrevet, hvor soldaterne indkaldes:

Planerne har skabt en bølge af fordømmelser fra de vestlige lande – og selvsagt fra Ukraine. Joe Bidens nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, siger på USA's vegne, at afstemningerne er en fornærmelse mod principperne om suverænitet og territorial integritet. I Ukraine kalder landets udenrigsminister, Dmytro Kuleba, folkeafstemningerne for falske, og at landets styrker vil fortsætte med at befri sine territorier.

Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, vurderede tirsdag, at valgene hverken bliver frie eller fair, og ser det som en form for desperation i takt med, at ukrainerne har vind i sejlene.

- Politikerne i Rusland vil gerne have det lukket og gennemført folkeafstemningen meget hurtigt og sige, det er en del af Rusland. Så er sagen lukket, sagde Splidsboel dagen inden Putins tale.

Ukrainerne har indtaget mere land, som tidligere var kontrolleret af russerne. Det er blandt andet sket, fordi Vesten har sendt massevis af våben til Ukraine. Her er det en Panzerhaubitze 2000 på frontlinjen i Donbas. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

Mulighed for hårde straffe, hvis man kæmper imod

Han forklarede samtidig, at det er muligt for russerne at censurere debatten.

- Hvis de fra russisk side bliver betegnet som en del af Rusland, vil det være forbudt internt i Rusland at diskutere, om de her områder skal indlemmes eller ej. I så fald vil man slå tvivl om Ruslands territorielle integritet, og det er en ekstremistisk handling, der kan straffes med en længerevarende fængselsstraf, sagde Flemming Splidsboel tirsdag.

Talen har fået flere europæiske politikere til at reagere. I Tyskland kalder landets økonomiminister den delvise mobilisering for en alvorlig og forkert udvikling, og at regeringen nu arbejder på, hvad der skal være næste skridt.