Putin-loyalt parti bevarer magten i det russiske parlament, efter det kritikere kalder 'det mest beskidte valg i 20 år'

Proteststemmer giver samtidig stor fremgang til Kommunistpartiet i fraværet af en reel politisk opposition.

Valgtilforordnede tømmer en stemmeboks i Moskva i går. Millioner af russere har i løbet af weekenden sat deres kryds ved valget til Dumaen, det russiske parlament. (Foto: ALEXANDER NEMENOV © Ritzau Scanpix)

Med næsten alle stemmerne fra Ruslands tre dage lange valg til Dumaen – det russiske parlament – optalt, tegner alt til, at partiet Forenede Rusland fortsat sidder tungt på magten i landet – ganske som forventet.

- Sejren var fuldstændig forventet. Det er et parti, der dominerer i alle sfærer af russisk politisk liv, helt nede fra den mindste kommune og helt op til Putin, fortæller DR’s korrespondent i Rusland, Matilde Kimer.

Men selvom det næppe er nogen overraskelse, at det Putin-loyale parti her til morgen står som valgets vindere med 49 procent af stemmerne, så er det til gengæld mere overraskende, at partiet er gået tilbage, siden de ved sidste valg fik 54 procent af stemmerne – og at Ruslands Kommunistparti har vundet en stor del af stemmerne.

- Kommunistpartiet er simpelthen lykkes med at suge proteststemmer, som jo ikke har kunnet finde et reelt, stærkt oppositionsparti. Nu er det op til kommunistpartiet at finde ud af, om de reelt vil blive til et lidt mere håndfast oppositionsparti, og vil de formå at få skiftet ud, sådan at de også appellerer til de yngre vælgere, siger Matilde Kimer.

Et blik på Kremls Spasskaya-tårn - eller Frelsertårnet - og Vasilij-katedralen i Moskva på valgets tredje og sidste dag i går. (Foto: ALEXANDER NEMENOV © Ritzau Scanpix)

Forbudte apps pegede vælgerne i retning af kommunistparti

Kommunistpartiet er blevet en halv gang større, end de var før valget, og partiet står lige nu til at få 20 procent af stemmerne - og bliver dermed uden sammenligning Ruslands næststørste parti.

Fremgangen skyldes ikke mindst, at Putins politiske modstandere har taget taktiske metoder i brug for at flytte stemmer væk fra Forenet Rusland.

Det har de været nødt til, simpelthen fordi de ikke selv har haft mulighed for at stille op ved valget – ikke mindst den prominente oppositionspolitiker og Putin-kritiker, Alexej Navalnyj, der har siddet fængslet siden februar, og alle hans politiske samarbejdspartnere.

Den russiske oppositionsleder, Alexej Navalnyj, ses her under en demonstration i Moskva, den 29. september 2019. (Foto: Shamil Zhumatov © Ritzau Scanpix)

- Alle dem, der nogensinde har haft med Navalnyj at gøre, er blevet forhindret i at stille op. Så deres projekt med strategisk afstemning handlede om at én kandidat i hver af de 225 valgkredse og så bad man folk om at sætte deres kryds der, også selvom man ikke var enige i vedkommendes politik, siger hun og fortsætter:

- Størstedelen af dem, Navalnyjs folk pegede på, var lige præcis kommunister. Og man må sige, at myndighederne har været svært bekymrede over det. Allerede i august blev det forbudt, og her lige op til valget, der pressede man Google og Apple til at fjerne de apps, Navalnyjs folk havde lavet til formålet, fortæller Matilde Kimer.

Det mest beskidte valg i 20 år

På trods af at hele 14 partier stillede op ved weekendens valg, var der altså ingen reel politisk opposition til det Putin-loyale Forenede Rusland. Og det har vakt skarp kritik af valget blandt præsidentens kritikere, fortæller Matilde Kimer.

- Oppositionen, eller i det hele taget dem der er kritiske over for styret i Rusland, siger, at det valg til dumaen, vi netop har overstået, er det mest beskidte, mindst gennemsigtige, mindst retfærdige i 20 år. Og det skyldes blandt andet, at man har afvist at opstille en hel række kandidater, allerede inden valget gik i gang, og at man har lagt pres på medier og forsøgt og kontrollere, hvad de sender ud.

Der har også været anklager om mere "klassisk" valgsvindel ved weekendens valg, fortæller Matilde Kimer.

- Vi ser eksempel på eksempel på, at der bliver stoppet stemmesedler i stemmeboksene, og at der kommer vælgere ind, der i hvert fald har mere end deres egne stemmesedler med, og at det er noget af det, der er med til at pumpe resultatet op for Forenede Rusland, fortæller hun.

Også det faktum, at valghandlingen af coronahensyn var spredt ud over tre dage i stedet for det normale én, har vakt kritik og anklager om valgsvindel, har Matilde Kimer tidligere fortalt.

- Kritikken lyder på, at det gør det gevaldigt svært at holde styr på, hvad der sker på de enkelte valgsteder.

Præsident Vladimir Putin var ikke selv på valg denne gang. Præsidentvalget venter dog om halvandet år i marts 2024, men her kan han formentlig også forvente en solid valgsejr, vurderer Matilde Kimer. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

Ingen internationale observatører

Der var ingen internationale valgobservatører fra OSCE til stede, selvom det ellers er kutyme ved de russiske valg.

Organisationen besluttede sig i starten af august slet ikke at overvåge det russiske parlamentsvalg, efter de russiske myndigheder nedsatte restriktioner, angiveligt på grund af coronavirusset, der gjorde det umuligt for OSCE at indsætte det nødvendige antal observatører.

- OSCE blev begrænset til kun at sende en lille brøkdel af de observatører, som vi havde tiltænkt, og det gør os simpelthen ikke i stand til at udføre vores arbejde på en effektiv og grundig måde, lød det dengang det fra lederen af OSCE's Parlamentariske Forsamling, Margareta Cederfeld.

Den selvstændige russiske valgobservationsgruppe Golos meldte søndag aften om, at de havde registeret mere end 4.500 meldinger om valgsvindel.

Ruslands indenrigsministeriet afviser dog ifølge BBC, at der er tale om "betydelige overtrædelser".

Facebook
Twitter