I dag kommer den russiske kystby Sotji til at danne rammerne for et længe ventet møde mellem Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

De to præsidentkolleger befinder sig nemlig begge ved Sortehavet for blandt andet at diskutere krigen og den kornaftale, der indtil juli sikrede, at fragtskibe kunne transportere mange millioner ton korn ud af ukrainske havne.

Aftalen blev forhandlet på plads i sommeren 2022 med netop Tyrkiet som mægler - sammen med FN.

Men for seks uger siden nægtede Rusland at forlænge aftalen, der ifølge nyhedsbureauet AP havde sikret 33 millioner ton korn og andre handelsvarer sikker passage ud af ukrainske havne. Rusland mener blandt andet, at dele af aftalen, der vedrører dem, ikke er opfyldt.

Forud for mødet peger præsident Erdogans udenrigs- og sikkerhedspolitiske chefrådgiver på, at Tyrkiet igen spiller en central rolle, hvis en ny aftale skal forhandles på plads.

- Vi spiller en hovedrolle her. Vi oplever stærk støtte fra hele verden til virkeliggørelsen af kornkorridoren, har chefrådgiver Akif Cagatay Kilic sagt ifølge Reuters.

- Vi er forsigtige, men vi håber at opnå succes, fordi dette er en situation, der påvirker hele verden.

Havne under angreb

Lige nu kan der ikke på vanlig vis fragtes korn ud af Ukraine via Sortehavet.

Landet bliver ellers kaldt verdens kornkammer, og det er bestemt heller ikke uden grund, at det ukrainske flag gengiver en blå himmel over en kornmark i fuld flor.

Ifølge FN's fødevareagentur producerer Ukraine under normale omstændigheder - før krigen - mad til 400 millioner mennesker. De eksporterer især hvede, byg og olie.

Trækker man Ukraine ud af verdens store fødevarekabale, så kan det derfor betyde højere fødevarepriser i mange lande, og FN har advaret om, at en annulleret aftale kan betyde, at millioner ender i hungersnød.

Men der kan stadig fragtes korn. I dag spiller to ukrainske havne ved floden Donau en væsentlig rolle i det henseende, skriver Reuters. Mere specifikt havnene i byerne Reni og Izmajil, der ligger i det vestlige Ukraine ved grænsen til Rumænien. De ligger altså langt fra den russiske grænse og væk fra Sortehavet.

Men så sent som i nat så man det seneste i en række af angreb fra russiske droner, der har ramt havnene de seneste uger.

Desuden blev to personer meldt såret ved gårsdagens angreb i Odessa-regionen, og det russiske forsvarsministerium har bekræftet, at en gruppe droner "med succes" har ramt brændstofdepoter i netop Reni. De skriver dog ifølge Reuters, at der er tale om depoter brugt af det ukrainske militær.

Fra ukrainsk side peger man til gengæld på, at havneinfrastrukturen angribes, og at Rusland dermed bidrager til "fødevarekrise og hungersnød" på verdensplan, skriver Andrij Jermak, der er præsident Zelenskys stabschef, på beskedtjenesten Telegram.

Rusland har krav

Rusland har dog indtil videre ikke villet forlænge aftalen, fordi de mener, at dele af aftalen, der vedrører Rusland, ikke er blevet opfyldt.

Rusland mener blandt andet, at restriktioner har hæmmet landets eksport af mad og gødning.

Ved kornaftalens ophør havde Rusland en række krav, der blandt andet indkluderede, at flere russiske banker igen skulle inkluderes i det internationale betalingssystem Swift.

Da Rusland blev udelukket fra systemet, betød det, at russiske banker, virksomheder og privatpersoner ikke længere havde mulighed for at handle internationalt.

Derudover vil Rusland også have ophævet flere af de andre sanktioner, som landet er blevet pålagt, efter Rusland invaderede Ukraine i februar sidste år.

Forrige måned sagde Tyrkiets præsident Erdogan, at Rusland og Vladimir Putin har "visse forventninger til vestlige lande" angående aftalen om Sortehavet. Han sagde samtidig, at det er "afgørende for disse lande at handle i denne henseende", skriver AP.

Erdogans chef for udenrigspolitik og sikkerhed, Akif Cagatay Kilic, siger dog, at selvom der er tale om en udfordring med mange krav, så bliver mødet afgørende.

- Jeg tror, at det bilaterale møde mellem præsident Erdogan og Putin vil spille en meget afgørende rolle i denne sag, siger han ifølge Reuters.

Tyrkiet ser altså ud til igen at kunne blive mægler i en kornaftale. Landet står på sin vis med en fod i hver lejr. De har ikke tilsluttet sig de mange sanktioner, som Vesten har pålagt Rusland, siden de invaderede Ukraine for halvandet år siden, skriver AP. Men samtidig har Tyrkiet dog som Nato-medlem også støttet Ukraine og deres ønske om at blive medlem af forsvarsalliancen.

Læs mere om Ruslands krav, fra da kornaftalen blev aflivvet her: