Kina og Rusland står sammen.

Det er hovedbudskabet, efter de to landes præsidenter, Xi Jinping og Vladimir Putin, i dag mødtes i den kinesiske hovedstad, Beijing.

I en fælles udenrigspolitisk erklæring opfordrer de to lande i dag Nato til at stoppe udvidelserne mod øst. Det har længe været et af Ruslands hovedkrav til Nato, men nu får de opbakning af Kina.

Rusland og Kina "modsætter sig yderligere udvidelse af Nato" og opfordrer forsvarsalliancen til at opgive deres "ideologiserede tilgange fra den kolde krig, respektere andre landes suverænitet, sikkerhed og interesser", står der blandt andet, skriver The Guardian.

Samtidig forsikrer Rusland, at man fuldt ud støtter Kinas modstand over for et selvstændigt Taiwan.

- Den russiske side bekræfter på ny sin støtte til princippet om ét Kina og bekræfter, at Taiwan er en umistelig del af Kina, og det modsætter sig enhver form for taiwansk uafhængighed, hedder det i erklæringen, beretter Ritzau.

Mødes mens konflikten er tilspidset

Store dele af den vestlige verden har lige nu øjnene rettet mod den russisk-ukrainske grænse.

Ifølge blandt andre Nato, så har Rusland sendt mere end 100.000 tropper til grænsen mellem de to lande, og det har fået mange vestlige lande til at frygte, at en russisk invasion af Ukraine er nært forestående.

Rusland har hele tiden nægtet, at der skulle være en invasion under opsejling. I Moskva siger man til gengæld, at det er Vesten, der optrapper konflikten.

Den russiske regering har fremsat 17 krav til USA og resten af Nato, som man vil have opfyldt, hvis en deeskalering skal finde sted.

Herunder at Nato trækker tropper og våben tilbage fra Østeuropa, samt at blandt andet Ukraine aldrig må blive optaget i Nato.

Vesten holder dog fast i, at Rusland ikke skal have vetoret over, hvem der må blive medlem af Nato, og forsvarsalliancen har pointeret, at lande selv skal have lov at vælge deres forsvarsalliancer. Men ifølge Rusland må styrkelser af militæralliancer ikke finde sted, hvis de sker på bekostning af andres sikkerhed, hvilket de mener finder sted i Østeuropa.

USA har flere gange på det seneste advaret om, at Rusland pønser på at fremprovokere en krig med Ukraine.

Så sent som i går lød meldingen fra det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, at Rusland planlægger at filme et falsk angreb fra Ukraine mod Rusland, så man kan retfærdiggøre en russisk invasion.

Tidligere på ugen oplyste Pentagon, at USA flytter 2.000 tropper til Europa som følge af den "voksende trussel mod europæisk sikkerhed og stabilitet.

Kritik af Kina

I dag åbner vinter-OL officielt med en stor ceremoni i Beijing. Men det bliver uden officielle repræsentanter fra en række lande. Blandt andre har både Danmark og USA på forhånd meldt ud, at man ikke sender politikere til OL. Kun atleter og staben omkring vil være til stede.

Det skyldes blandt andet, at Kina beskyldes for ikke at overholde en række menneskerettigheder.

- Vi støtter de danske atleter, men vi har valgt ikke at deltage med støtten i Beijing i Kina, sagde udenrigsminister Jepper Kofod om det diplomatiske boykot af OL.

Præsident Putin har kaldt landenes diplomatiske boykot "grundlæggende forkert", beretter The Guardian.

- Beklageligvis har en række landes forsøg på at politisere sport for deres egne egoistiske interessers skyld intensiveret på det seneste, lyder det fra Putin.

Men Kinas naboland Indien har i 11. time valgt at boykotte vinter-OL diplomatisk, fordi de føler, at Kina politiserer den store sportsbegivenhed.

Det indiske boykot skyldes, at de kinesiske værter har valgt en kinesisk soldat, der i 2020 kæmpede i en grænsestrid mellem Indien og Kina, som en del af legenes fakkelbærere.

- Det er virkelig beklageligt, at den kinesiske side har valgt at politisere en begivenhed som OL, siger Arindam Bagchi, talsmand for det indiske udenrigsministerium.

20 indere og fire kinesere mistede livet i grænsestriden.