Putin presser gamle sovjetrepublikker: Rusland har 'fantomsmerter' efter Sovjetunionens sammenbrud

Nato og Rusland mødes i dag for at prøve at finde en løsning på spændingerne ved Ukraines grænse. Vi har fået en ekspert til at gennemgå Ruslands indblanding i tidligere sovjetrepublikker.

Ruslands præsident Vladimir Putin inspicerer det militære isenkram. Lige nu er dele af det kørt i stilling ved grænsen mellem Rusland og Ukraine. (Foto: © SPUTNIK, Ritzau Scanpix)

Repræsentanter fra Nato og Rusland mødes i dag i Bruxelles i et forsøg på at finde en diplomatisk løsning på spændingerne mellem Rusland og Ukraine.

Omkring 100.000 russiske tropper menes at være mobiliseret nær grænsen mellem Rusland og Ukraine, hvor også kampvogne og artilleri er kørt i stilling.

Men det er ikke kun ved Ukraine, at Rusland blander sig. Adskillige tidligere sovjetrepublikker har de senere år været genstand for russisk indflydelse.

- Helt overordnet så har Putin og mange russiske politikere et ønske om at fastholde de tidligere sovjetrepublikker. De har svært ved at give slip på dem. Man taler om fantomsmerter. Det sovjetiske imperium brød sammen, og der kom 14 nye stater. Det har russerne det grundlæggende svært med, fortæller Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Ved dagens møde i Bruxelles kommer Rusland med skrappe krav. Men amerikanerne og NATO afviser at give indrømmelser. Og det er ikke bare Ukraines fremtid, der står på spil - det er hele den strategiske balance i Europa.

  • Russerne kræver, at USA og Nato garanterer, at tidligere stater i Sovjetunionen ikke kan blive medlemmer af hverken EU eller Nato.

  • Rusland vil desuden have vetoret, når det handler om, hvor Nato og USA kan placere styrker og våben langs stort set hele den vestlige grænse til Rusland.

Her følger et overblik over nogle af de steder, hvor russerne har gjort deres indflydelse gældende.

ARMENIEN

Da Armenien og Aserbajdsjan 10. november 2020 sluttede fred efter seks ugers voldsomme kampe, indsatte Rusland fredsbevarende styrker i området. Krigen endte med armensk kapitulation. (Foto: © FRANCESCO BREMBATI, Ritzau Scanpix)

For bare halvandet år siden udbrød krig mellem Armenien og nabolandet Aserbajdsjan. En 30 år gammel konflikt om området Nagorno-Karabakh, der ligger i Aserbajdsjan, men hvis indbyggere overvejende er armenske, blussede op på ny.

Da det var Aserbajdsjan, der angreb Armenien, var Rusland gennem en sikkerhedsspagt forpligtet til at forsvare Armenien, men fra russisk side forsøgte man i stedet at fredsmægle mellem de stridende parter.

- Rusland har støttet Armenien militært i mange år. Det skiftede lidt i forbindelse med krigen sidste år, hvor Armenien ikke fik den støtte, man ønskede, siger Flemming Splidsboel, der er seniorforsker i global sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

- Armenien er et kristent land, som er i konflikt med det muslimske land Aserbajdsjan, så der kan være et historisk kulturelt fælleskab med Rusland. Man har et ønske om at fastholde Armenien i et tættere samarbejdet, og helt overordnet vil Rusland gerne holde de her områder tæt på sig.

ASERBAJDSJAN

Så sent som i november inviterede Vladimir Putin lederne fra Aserbajdsjan og Armenien til møde i Sotji. (Foto: © SPUTNIK, Ritzau Scanpix)

Aserbajdsjan har formået at finde balancen for, hvordan man som tidligere sovjetrepublik kan føre en ikke-fjendtlig politik overfor Rusland uden samtidig at ligge under for Moskva.

- Der er forbindelser med Aserbajdsjan og Rusland på mange forskellige mådet. Blandt andet er der mange fra Aserbajdsjan, der arbejder i Rusland. Men i forhold til konflikten har man valgt at støtte Armenien. Faktisk har Aserbajdsjan på et tidspunkt været med i den militære alliance med Rusland, mens man var i konflikt med Armenien.

- Så selvom Rusland har valgt Armenien, vil man gerne bevare de tætte forbindelser til Aserbajdsjan, siger Flemming Splidsboel.

BELARUS

Den belarusiske præsident Aleksandar Lukasjenko (tv) og Ruslands ditto Vladimir Putin (th) er nære allierede. Da Lukasjenkos styre kommer under enormt pres fra demonstranter efter præsidentvalget i 2020, stod Putin last og brast med sin kollega og holdt hånden under 'Europas sidste diktator', som Lukasjenko tidligere er blevet betegnet. Her ses de to den 29. december sidste år. (Foto: © ALEXEI NIKOLSKY / SPUTNIK / KREM, Ritzau Scanpix)

Belarus - tidligere kaldet Hviderusland - er så godt som en del af Rusland. Præsident Aleksandar Lukasjenkos styre i Minsk er tæt forbundet til Kreml og nyder stor opbakning fra Rusland.

Da Belarus i forbindelse med præsidentvalget i 2020 blev genstand for en massiv folkelig opstand og store demonstrationer, holdt Ruslands præsident Vladimir Putin hånden under Lukasjenko og understøttede styrets legitimitet.

- Forholdet er meget tæt, for Lukasjenko har brug for russisk støtte, og det har han haft siden præsidentvalget i august 2020. Uden russisk støtte var han ikke præsident mere, så derfor er forholdet tæt, siger Flemming Splidsboel.

- Uden Lukasjenko havde Belarus nok taget en vestlig drejning. Det er lidt usikkert. Svjatlana Tsikhanowskaj, der regnes for vinderen af præsidentvalget, vil meget gerne til Vesten, men hun har undervejs også sagt, at hun respekterer det tætte forhold til Rusland.

- Men med hende som præsident i stedet for Lukasjenko ville Belarus tage et ret drastisk skridt i retning af Vesten.

GEORGIEN

Her ses Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov (th) under et møde med Daur Kove, der er udenrigsminister i den løsrevne provins Abkhasien. (Foto: © RUSSIAN FOREIGN MINISTRY, Ritzau Scanpix)

Siden Sovjetunionens fald har Georgien flere gange oplevet, at områder løsrev sig. Sydossetien og Abkhasien, der ligger på grænsen til Rusland, har de facto været løsrevet siden 2008, hvor russisk militær rykkede ind og hjalp dem.

- Georgierne siger selv, at en del af deres territorier er besat af russerne, og der er russiske soldater i Sydossetien. Men folk i Sydossetien og Abkhasien vil sige, at man har løsrevet sig. Og det har de gjort med russisk hjælp.

- Georgien er en del af Europa, men udfordringen er, at det ligger så langt væk geografisk, men også mentalt. Folk tænker ikke på Georgien som et område, der snart skal med i EU.

- Georgien har været førende i deres kritik af Rusland - især under den tidligere præsident Mikheil Saakasjvili - og de har også ytret ønske om Nato-medlemsskab, siger Flemming Splidsboel

KASAKHSTAN

Her ses russiske soldater ankomme til Kasakhstans største by Almaty i sidste uge på en fredsbevarende mission. Russerne blev inviteret til Kasakhstan af præsident Kassym-Sjokart Tokajev, da landet oplevede voldsomme demonstrationer. (Foto: © DEFENCE MINISTRY OF RUSSIA, Ritzau Scanpix)

I starten af januar udbrød demonstrationer i Kasakhstans største by Almaty. Hvad der oprindeligt startede som folkelige protester mod blandt andet en stigning af brændstofpriserne, udviklede sig hurtigt.

Knap 10.000 blev anholdt, og mindst 164 mistede livet under urolighederne, hvor flere lokale myndighedsbygninger blev stormet og sat i brand.

Det fik den kasakhiske præsident Kassym-Sjokart Tokajev til at bede Rusland om hjælp, og Putin kvitterede ved at indsætte fredsbevarende tropper. Ifølge Tokajev forlader de russiske styrker igen Kasakhstan fra i morgen.

- Kasakhstan har været en del af det russisk imperium i flere århundreder. Der bor mange russere, og der er en 5000 kilometer lang grænse, der er helt åben. Man har et tæt forhold til Kasakhstan. Det er vigtigt for Putin at fastholde en leder, som tænker på samme måde som ham selv, vurderer Flemming Splidsboel.

- Når russerne kigger ud, så er Ukraine nummer et, Belarus er nummer to, og Kasakhstan er nummer tre. Det er rækkefølgen for, hvor betydningsfulde de er for russerne.

MOLDOVA

Siden slutningen af 2020 har Maia Sandu været præsident i Moldova. Da hun blev valgt udtalte hun, at hun ville besøge Moksva - men først efter besøg i Bruxelles og Kijev. (Foto: © pool, Ritzau Scanpix)

Siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991 har der været stærk russisk indblanding i Moldova. I området Transnistrien i Moldova har Rusland nemlig en militærbase.

- Det minder på en måde lidt om Georgien med nogle udbryderområder, som Rusland har støttet. Det kalder vi 'de rustne konflikter'. Altså konflikter, hvor der ikke rigtig er kampe og ikke rigtig sker noget, siger Flemming Splidsboel.

- Rusland base lige i Transnistrien, som er en lille skive, der er skåret af Moldova. Det er et lille selvstyreområde, som ligger i Moldova, men kører efter egne regler. Og der er russiske tropper.

- Rusland har med Transnistrien altid en knibe på Moldova; et håndtag man kan dreje på. Der er også nogle i Transnistrien, som ønsker at komme tilbage til Rusland, ja sågar tilbage til Sovjetunionen. Det støtter russerne gerne.

UKRAINE

Satellitbilledet her fra december måned viser russiske tropper i Soloti i Rusland - få kilometer fra den østukrainske grænse. (Foto: © ©2021 Maxar Technologies, Ritzau Scanpix)

Ukraine er selve årsagen til, at Nato og Rusland i dag mødes. Man ønsker at undgå en væbnet konflikt - eller decideret invasion - i det østlige Ukraine, hvor russiske tropper i en periode har været til stede ved grænsen.

I 2014 annekterede Rusland halvøen Krim, der ellers var en del af Ukraine. Siden har Ukraine drevet politisk mod vest og væk fra Kreml.

- Ukraine har langsomt flyttet sig væk fra Rusland. Det har man gjort gennem en del år, men især siden 2014. Indtil da havde man Viktor Janukovitj som præsident, og han var pro-russisk, fortæller Flemming Splidsboel.

I det hele taget er Ukraine den vigtigste af alle de tidligere sovjetrepublikker. Det ville være et stort tab for Rusland, hvis Ukraine blev en del af Vesten.

- I sine allervådeste drømme vil Putin gerne have Ukraine - sådan set også Kasakhstan og det hele. Han ved godt, det er urealistisk, men i princippet vil han gerne. Når russerne kigger ud på det tidligere Sovjetunionen, så er Ukraine nummer et. Den russiske stat startede i Ukraine for flere hundrede år siden. Ukraine er som en søskende, der ikke vil have noget med russerne at gøre længere. Det gør ondt.

- Man siger også, at uden Ukraine kan Rusland ikke blive en stormagt igen. Ukraine er ligesom kronen på værket.