Putin: Vi vurderer, at der er 'et folkemord' i den østukrainske Donbass-region

Samtidig er der meldinger fra det russiske forsvar om, at nogle af tropperne er begyndt at trække sig tilbage. Det kan Nato dog ikke bekræfte.

Den tyske kansler Olaf Scholz og russiske Vladimir Putin lyttede godt efter tolken, når den anden talte. Begge understregede, at man ikke ønsker krig i Europa. (Foto: KAY NIETFELD © Kay Nietfeld/picture-alliance/dpa/AP Images)

Det diplomatiske tovtrækkeri om situationen ved Ukraines grænse fortsætter.

I dag hvilede øjnene på den russiske hovedstad Moskva, hvor præsident Vladimir Putin tog imod den tyske kansler, Olaf Scholz.

Sidstnævnte havde dagen forinden været på besøg hos den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Om det var dét besøg, der gjorde, at pressekonferencen med de to var forsinket med to timer, er uvist. Men sikkert er det, at Putins efterhånden berømte hvide skrivebord også blev taget i brug i dag.

Tidligere har både Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Ungarns premierminister, Viktor Orban, taget plads ved bordet.

Coronasikker afstand mellem parterne. Putin til venstre, Scholz til højre. (Foto: MIKHAIL KLIMENTYEV © Ritzau Scanpix)

Men da Putin og Scholz endelig kom frem til pressen, spildte de bestemt ikke tiden.

Tyske bandeord og folkedrab

Putin startede med at takke Scholz for en åben og oprigtig samtale og beskrev Tyskland som en af Ruslands vigtigste partnere.

Og så understregede begge parter, at man ikke ønsker krig. Olaf Scholz tog sågar et - for hans eget vedkommende - sjældent bandeord med i sætningen.

- For os tyskere og for alle europæere er det klart, at en vedvarende fred er vigtig. Derfor skal det være muligt at finde en løsning. Jeg nægter at kalde situationen udsigtsløs. For min generation er krig utænkelig, og det er vores "verdammte" (forbandede, red.) pligt og opgave at forhindre en eskalation til krig.

Scholz sagde, at man ville undgå en lignende situation som krigen i Juguslavien i 1990'erne, som Scholz kaldte et folkedrab. Her tilføjede Putin:

- Jeg tillader mig at tilføje, at efter vores vurderinger, så er det et folkemord i Donbass-regionen.

Putin til pressekonferencen. (Foto: SERGEY GUNEEV/KREMLIN POOL/SPUTN © Ritzau Scanpix)

Han hentydede til de to løsrivelsesrepublikker i det østlige Ukraine, Luhansk og Donetsk, hvor der bor et russisk mindretal.

Det er områder, man har kæmpet om i otte år, hvor russiske separatister – med støtte fra Rusland - har kæmpet mod den ukrainske hær.

Det er dog ikke første gang, at Putin bruger begrebet "folkedrab" om det, der foregår i regionen.

Tilbage i december sagde han, at den "russofobi" og diskriminering af russere, der foregik, var "første skridt mod et folkedrab".

- Ingen gas? Så find pungen frem

Også den store gasledning Nord Stream 2, der skal fragte gas fra Rusland til Tyskland, spøgte i kulissen.

Gasledningen har været en øm tå for Tyskland i krisen, for spørgsmålet er, hvorvidt den skal lukkes eller ej i tilfælde af en invasion af Ukraine. Og der blev også spurgt ind til den på pressemødet.

Her var Putin klar i spyttet:

- Alle forbrugere får billig gas fra Rusland. Men hvis ikke den skal være der, så må tyskerne jo finde pungen frem og finde ud af, om de er parate til at betale fem gange så meget for strøm.

Scholz ønskede ikke at kommentere konkret på gasledningen, men konstaterede, at man selvfølgelig vil forsøge at sikre en fredelig løsning.

På forhånd havde kansleren skruet ned for forventningerne til mødet, fortæller DR's journalist Rikke Gjøl Mansø, der befinder sig i Berlin.

- Han havde sagt, at han blot håbede på, at han kunne være med til at nedtone spændingerne. Men efter det fire timer lange møde erklærede han sig forholdsvis optimistisk og sagde, at de diplomatiske muligheder langt fra er udtømte.

Begge parter beskrev deres møde som "åbent og oprigtigt". (Foto: Sergey Guneev © Ritzau Scanpix)

Vil kunne "inddrage" områder

Det russiske underhus, Dumaen, stemte i dag for en resolution til Vladimir Putin om behovet for netop at anerkende de to løsrivelsesrepublikker i det østlige Ukraine.

Det betyder, at præsident Putin nu har mulighed for at inddrage de to ukrainske republikker i den russiske føderation, forklarer DR’s korrespondent Steffen Kretz.

- Det vil dog være noget ensidigt, for Ukraine mener stadigvæk, at det er ukrainsk territorium, siger han.

Vestlige efterretningstjenester har advaret om, at de har opsnappet informationer om, at Rusland havde planer om at arrangere et angreb fra ukrainsk territorium på russere, og derefter ville bruge det som anledning til at angribe Ukraine. En såkaldt false flag-operation.

- Hvis republikkerne bliver inddraget i Rusland, så vil Rusland kunne sige, at et angreb fra Ukraine ind mod separatisterne, er et angreb mod Rusland, som de så vil kunne svare tilbage på, lyder det fra Steffen Kretz.

Ruslands ambassadør i EU udtalte i et interview i går, at et angreb fra Ukraine på de russisksindede kunne kræve et millitært modsvar.

Herunder kan du se grænsen mellem Ukraine og Rusland, hvor et stort antal russiske tropper befinder sig:

For kort tid siden meddelte det russiske forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Interfax, at man er begyndt at trække nogle tropper tilbage fra grænsen til Ukraine.

Nato: - Vi har ikke set tegn på deeskalering

Samtidig med Dumaens beslutning har der i løbet af i dag været positivt nyt fra det russiske forsvarsministerium.

Her forlød det, at man er begyndt at fjerne nogle af tropperne fra grænsen til Ukraine. Men det er ikke noget, man endnu har kunnet observere hos Nato.

- Indtil videre har vi ikke set nogen form for deeskalering på landjorden fra russisk side. I de seneste uger og dage har vi tværtimod observeret det modsatte, sagde Jens Stoltenberg på et pressemøde.

I den seneste tid har det russiske styre blandt andet sendt yderligere tropper, kampgrupper, missiler og andet materiel afsted til den ukrainske grænse, og ifølge generalsekretæren er det klar til at angribe eller invadere Ukraine "nærmest uden nogen form for varsel".

Stoltenberg til pressekonferencen. Han understregede, at det er Ukraines beslutning, om de vil være med i Nato eller ej. (Foto: Kenzo Tribouillard © Ritzau Scanpix)

- Vi har også tidligere set, hvordan de er gået ind med tungt militærudstyr og tropper, hvorefter de så har fjernet nogle af tropperne igen. Men det betyder, at de kan rykke tropperne ind igen med kort varsel, sagde Jens Stoltenberg, der vil se ”tydelig og langvarig tilbagetrækning af styrker, tropper og ikke mindst tungt militærudstyr”, før han tør tro på en reel deeskalering.

- Det billede har endnu ikke ændret sig, men vi holder øje og følger op på, hvad de gør. Og vi tror, at der er plads til lidt forsigtig optimisme, for der er tegn fra Moskva på, at de fortsat gerne vil fortsætte med diplomati, sagde generalsekretæren.

Vil ikke give Rusland en garanti om Ukraine

Fra forsvarsalliancens side har meldingen længe lydt, at man er klar til at diskutere det fremtidige forhold til Rusland.

Men Jens Stoltenberg understregede endnu engang, at han hverken kan eller vil give russerne en garanti for, at Ukraine aldrig bliver optaget i alliancen.

Det er nemlig op til de enkelte lande selv at bestemme, hvilke alliancer og internationale samarbejder, de ønsker at være med i, og det vil der ikke blive ændret på, fastslog generalsekretæren.

Han tilføjede samtidig, at det vil være dybt skadeligt og endnu en krænkelse af Ukraines selvstændighed, hvis Rusland anerkender de to folkerepublikker i det østlige Ukraine, Luhansk og Donetsk.

- Det vil også være en klar overtrædelse af internationale love og aftaler. Der er ingen tvivl om, at både Donetsk og Lugansk er en del af Ukraine med internationalt anerkendte grænser, sagde han.

Onsdag og torsdag mødes Nato-landenes forsvarsministre i Bruxelles for først og fremmest at diskutere krisen med Rusland.

- Europa står i den mest alvorlige sikkerhedskrise i årtier, sagde generalsekretæren.

I aften sender vi en særudgave af Horisont, der sætter fokus på situationen i Ukraine og frygten for krig i Europa. Det er på DR1 og DRTV klokken 21.25.