Putins frygt: Debat om ny lov rettet mod russiske rigmænd

I dag holder udenrigsudvalget høring om en mulig lov, der strammer grebet om Putins venner.

Venstre vil stramme grebet om Ruslands præsident Vladimir Putin. (Foto: © GRIGORY DUKOR, Scanpix)

Regeringspartiet Venstre vil gøre det sværere for en stribe russiske oligarker og rigmænd tæt på Putin at færdes og handle i Danmark.

Det ville nemlig være konsekvensen, hvis politikerne indførte det, man kalder en Magnitskij-lov - opkaldt efter den russiske advokat Sergej Magnitskij. Han blev fundet død i et russisk fængsel i 2009 efter at have afsløret, hvad han mente, var russiske embedsmænds skattesvindel.

Lovens formål er først og fremmest at straffe personer, der udøver, faciliterer eller dækker over tortur, drab eller brud på basale menneskerettigheder. Det opsigtsvækkende ved loven er, at man i ét land kan straffe en person for at have udført forbrydelser i et andet land mod sine egne statsborgere.

Netop sådan en lov diskuterer Folketingets udenrigsudvalg i dag til en høring,

Ramme aggressivt Rusland

Høringen kan blive første skridt til en lov, som forbyder bestemte russiske rigmænd at rejse ind i landet og indefryser deres bankkonti, hvis det står til Venstre.

Loven skal ramme Ruslands præsident, Vladimir Putin, mener Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.

- Vi har oplevet et meget aggressivt Rusland, som udfører angreb mod Vesten – for eksempel hackerangreb mod Danmark, og vi har haft giftangrebet i Storbritannien (mod en tidligere russisk spion og hans datter, red.), siger han.

Rusland afviser at stå bag giftangrebet på den russiske eks-spion og hans datter i Storbritannien.

Russiske rigmænd er målet

For at nå Putin bør man begrænse hans venner og allierede, nemlig velhavende russiske forretningsmænd, lyder det fra Venstre:

- Derfor er vi nødsaget til at indføre sanktioner, som ikke bare rammer den brede befolkning i Rusland, som normale sanktioner gør, men som rammer de rigmænd, som garanterer, at Putin kan blive på magten, mener partiets udenrigsordfører.

Pres på Putin

Den russiske afhopper Valdimir Kara-Murza, der deltager i høringen og er en af drivkræfterne bag den oprindelige Magnitskij-lov fra USA, har kaldt Magnitskij-loven for den lov som Kreml frygter mest.

De russiske rigmænd har ofte ejendomme og værdier i udlandet, og de rejser gerne. Forhindrer andre lande det med sanktioner, er håbet, at de for eksempel lægger pres på Ruslands præsident for at indføre reformer, eller vil gøre oprør mod den russiske regering.

- Det kan føre til politik-ændringer, og der er tanken at gøre livet surt for politikere og embedsfolk, så de ændrer den politik, de fører, vurderer seniorforsker ved Dansk institut for internationale Studier, Flemming Splidsboel.

Vil måske holde sammen

Men politikerne skal holde sig for øje, at en Magnitskij-lov også kan have den modsatte effekt, påpeger han.

- Det kan få topfolkene til at rykke tættere sammen for at imødegå det pres, som kommer udefra, hvor det at give efter for udenlandsk pres, det bliver betragtet som upatriotisk, hvor man bruger det internt i en stor fortælling om Vesten, som ønsker at svække og straffe Rusland.

Socialdemokraterne ser lige nu ingen konkret anledning til en Magnitskij-lov i Danmark, men ser loven som et muligt værktøj til eventuelle konfrontationer med Rusland i fremtiden. Dansk Folkeparti har endnu ikke taget stilling til en eventuel Magnitskij-lov.