Putins gascentral i Tyrkiet har helt andre formål end bare at sælge gas

Putin mener, at flere europæiske lande er klar til at købe gas via en gascentral i Tyrkiet

Putin begyndte allerede i midten af oktober at tale om en mulig gascentral på tyrkisk jord.

Putins gas har været et omstridt emne, allerede inden Rusland den 24. februar angreb Ukraine.

Parolen om at gøre sig "fri af russisk gas" har ikke bare lydt i den danske valgkamp, men har siden invasionen lydt fra statsledere overalt i Europa. Russisk gas skulle udfases.

Det blev den ganske eftertrykkeligt, da der forrige måned pludselig ikke flød mere gas via rørledningen Nord Stream 1.

Dernæst kom så sprængningen af Nord Stream 1 og 2, der rent fysisk umuliggjorde gassalg gennem Østersøen.

Nu vil Putin så lave en gascentral i Tyrkiet. En gascentral, den russiske præsident regner med vil kunne sælge masser af gas til Europa.

- Der er folk, der er klar til at tegne en kontrakt. Og jeg tvivler ikke på, at der er mange i Europa, der har lyst til at tegne en, sagde Vladimir Putin i går ifølge Reuters.

Tyrkiet får gas fra Rusland via TurkStream-gasledningen, der fører gas fra Rusland gennem Sortehavet til det nordvestlige Tyrkiet.

Et forsøg på at splitte Nato

Og formålet med udmeldingen fra Putin er alt andet end bare et ønske om at tjene penge på at sælge gas, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

- Det her er et forsøg på at splitte Nato og EU via energiforsyningen. Det er helt tydeligt. Tyrkiet har mildest talt en kontroversiel rolle i Nato og et kompliceret forhold til EU, siger han.

Derfor kan man med en energicentral sikre sig yderligere støtte fra Tyrkiet og dets præsident Recep Tayyip Erdoğan, der også agerede "mellemmand" for den nu kuldsejlede kornaftale mellem Rusland og Ukraine.

Nord Stream 1-gasledningerne set fra den tyske side. (Foto: © HANNIBAL HANSCHKE, Ritzau Scanpix)

Gascentral er et 'longshot'

Derfor lyder det også fra Philipp Schröder, professor på Økonomisk Institut i Aarhus, at gasplanerne mest af alt skal ses som et yderligere politisk frieri til Erdogan.

- Man mangler infrastrukturen, og idéen om at sælge gas via en central i Tyrkiet er virkeligt et longshot.

- Den er dybest set bare en åbning af en forhandling, og fordi man gerne vil holde samtalen med Tyrkiet og Erdogan kørende. Den er nok deres bedste chance for at komme godt ud af konflikten, siger Philipp Schröder, der arbejder med handelsrelationer, økonomiske relationer og sanktioner.

Brian Vad Mathiesen vil dog ikke blankt afvise, at en gascentral i Tyrkiet bliver en realitet, og så kan den tjene et dobbeltformål for Putin.

- Rusland kan skabe splid i EU, hvis der er nogen lande, der laver kontrakter om gas via Tyrkiet.

Men er det realistisk, at der er nogle europæiske lande, der vil gøre brug af det her?

- Der er jo lande, der får gas fra Rusland. Ungarn har lige tegnet en ny kontakt med russerne. Og der er lande i Øst- og Centraleuropa, der er afhængig af russisk gas, siger Brian Vad Mathiesen.

Gasmarkedet siver af Ruslands hænder

Men ligegyldigt om det så lykkes Rusland at trække potentielle købere til, så er markedet begyndt at ændre sig, forklarer Philipp Schröder.

Den såkaldte flydende gas, der transporteres via skib fremfor rørledninger, begynder nemlig at vinde frem og presse Putin. Det giver nemlig et langt mere fleksibelt system, hvor det ikke bare er den, der sidder på rørledningen, der kan presse prisen.

- Gasmarkedet har forandret sig fundamentalt og varigt. Og det er ikke godt for Rusland, siger Philipp Schröder og henviser også til den generelle udfasning af russisk olie.

Og dermed stoppes blodtilførslen til en meget væsentlig økonomisk blodåre for russerne.

- Den russiske økonomi er ekstremt afhængig af de høje energipriser. Den største del af de offentlige finanser kommer faktisk ikke fra skattebasen, som det er i for eksempel Danmark. I Rusland kommer den fra afgiftereksporten af energi.

- Derfor er gasmarkedet selvfølgelig ekstremt vigtigt for russerne, siger Philipp Schröder.

'Robuste' russere er begyndt at mærke afmatningen

De mange sanktioner mod Rusland, der blandt andet omhandler salg af gas, er også langt om længe begyndt at ramme russerne, forklarer Philipp Schröder.

- Man forventede jo, at sanktionerne ville have en indvirkning med det samme, men der har vist sig at være en vis robusthed i russisk økonomi. Det hænger sammen med, at den har store lommer af indenrigsbaseret økonomi, siger han.

Og så er der også en anden faktor, der har ramt den russiske økonomi og produktionsapparat.

- Nu begynder man at se virkningen af sanktionerne og måske i virkeligheden endnu mere af det tab af arbejdskraft, der er, fordi så mange unge mænd har valgt at flygte fra landet.

- Nogle estimater siger en million hænder, der altså mangler i produktionen. Derfor kan man være ret sikker på, at der i de reelle tal er en ret tydelig afmatning af den russiske økonomi, der nok ikke vises i det officielle tal.

Tidligere på måneden lød det fra Tyrkiets præsident, at man var blevet enig med russerne om at lave en forsyningscentral for gas i Tyrkiet.