Israels sikkerhedsminister Itamir Ben-Gvir er ikke nødvendigvis et navn, vi kender så godt. Men han er en mand, som vi bør kende – især efter aftalen han mandag indgik med premierminister, Benjamin Netanyahu.

Grunden til, at de landsdækkende strejker og protester stoppede mandag aften, var nemlig, at Ben-Gvir fik en særlig aftale i hus.

Han havde indtil da nedlagt veto, hvilket besværliggjorde det for Netanyahu at udsætte den omstridte retsreform, som havde fået over 100.000 demonstranter på gaden. Og da demonstranterne ikke ville stoppe, før retsreformen blev standset, sad Netanyahu i lidt af en kattepine.

Men omkring klokken 18, lokal tid, gav Ben-Gvir sig. Han ville ophæve sin veto, og gå med til at udsætte afstemningen om retsreformen til maj. Til gengæld skulle han få sin helt egen nationale sikkerhedsstyrke. Og det fik han Netanyahus ord på.

Men Ben-Gvir er både ekstrem højreorienteret, har tidligere talt om at fordrive palæstinensere i Israel, og er dømt for racisme. Derfor vækker mandagens aftale bekymring blandt regeringens kritikere.

En underskrift fra premierministeren

Ben-Gvir har i lang tid efterspurgt en særlig national sikkerhedsstyrke, som skal være under hans kontrol.

Han ønsker specifikt en frivillig sikkerhedsstyrke, der skal indsættes under uroligheder mellem israelere og palæstinensere. Og mandag lykkes det at få aftalen i hus med premierminister, Benjamin Netanyahu.

Da aftalen var indgået, sendte Ben-Gvir et brev til flere israelske medier, hvor Netanyahu har sat sin underskrift. I brevet skriver premierministeren, at han lover at tage sagen op i det kommende kabinetmøde søndag.

Da Benjamin Netanyahu senere gik på talerstolen, nævnte han ikke aftalen med et eneste ord.

Bekymringen over aftalen går helt konkret på, at man nu vil se en militsgruppe, som er fuldstændig under Ben-Gvirs kontrol. En gruppe som politiet ikke kan give ordrer, og som kritikere frygter, kan øge volden under sammenstød mellem israelere og palæstinensere.

Labor-partiets formand, Gilad Kariv, som også sidder i parlamentet, har også kritiseret aftalen.

- Nationalgarden bør være under politiets kontrol, ikke under en højreekstrem gruppering, sagde han.

Men det lader da til, at Ben-Gvir har fået sine ønsker opfyldt.

- Reformen vil bestå. Den nationale sikkerhedsstyrke bliver oprettet. Statsbudgettet, som jeg krævede til Det Nationale Sikkerhedsministerium, vil blive vedtaget. Der er ikke nogen der kan skræmme os, skrev han mandag aften på Twitter.

Ben-Gvir og palæstinenserne

46-årige Ben-Gvir har vakt opsigt i Israel og verden over flere gange.

Blandt andet de gange han har trukket sin pistol under konfrontationer med palæstinensere. Senest i oktober måned, da han følte sig truet på livet, fordi en gruppe palæstinensere kastede sten mod ham under en rundvisning i et arabisk nabolag i Østjerusalem.

- Hvis de kaster sten, så skyd dem, sagde han flere gange til politibetjentene.

Han har også tidligere trukket sin pistol under en konfrontation med en arabisk sikkerhedsvagt angående parkering.

Tilbage i 2007 blev Ben-Gvir dømt for tilskyndelse til racisme og for at støtte en terrororganisation. Et af bevismaterialerne mod ham var blandt andet en video, hvor man hører ham råbe "død over alle arabere".

Da dommen faldt, anklagede han retten for at være "hyklerisk venstreorientet". Det er blandt andet, fordi han mener, at Højesteretten er for venstreorienteret, at han ønsker den nye retsreform.

Under det israelske valg i november 2022 fik Ben-Gvirs parti, det yderst højreorienterede parti Jødisk Magt og Det Religiøse Zionistparti, nok stemmer til at gå i regeringen med Netanyahu. Og her sikrede Ben-Gvir sig posten som national sikkerhedsminister.

Da Ben-Gvir gik i regeringen insisterede han på, at han var blevet mere moderat, og ikke længere synes, "at alle arabere skulle dræbes".

Tidligere sidste år nægtede Netanyahu at tage billeder sammen med Ben-Gvir, og endda gå på samme scene som ham. Men der er kommet nye boller på suppen. For uden Ben-Gvirs parti har Netanyahu ikke længere et flertal i det israelske parlament, Knesset.

Og netop derfor, har sikkerhedsministeren været i stand til at sikre sig sin helt egen nationale sikkerhedsstyrke, som kan ændre på spillereglerne.