Rædselshistorie om isoleret dreng ryster Sverige: Hvordan kunne det ske?

Den 40-årige mand blev fundet af sin søster efter årtiers adskillelse.

Politiet foran den ejendom i Haninge udenfor Stockholm, hvor den 40-årige mand i går blev fundet i slem forfatning. (Foto: 10090 Claudio Bresciani / TT © Scanpix)

Svensk politi har i går anholdt en ældre kvinde, som nu er under mistanke for at have udsat sin 40-årige søn for grov legemsbeskadigelse og ulovlig frihedsberøvelse igennem flere årtier.

Det skete, efter at manden i går blev fundet i slem forfatning i sin mors lejlighed i forstaden Haninge syd for Stockholm.

Han blev fundet, da hans søster trængte ind i lejligheden, efter deres mor var blevet indlagt på hospitalet. Her fandt hun sin bror tandløs og med store sår på benene. Hun fortæller til svenske medier, at hun ikke har set ham, siden deres mor tog ham ud af skolen som 12-årig og isolerede ham i lejligheden – for 28 år siden.

- De har ikke lukket os ind i alle de år. Jeg fik et chok, bare da jeg så lejligheden - den stand den var i. Jeg sneg mig ind i gangen og sagde forsigtigt: ”Hallo, kan du høre mig?”, fortæller søsteren i et anonymiseret interview med SVT.

Politiets afspærring af lejligheden, hvor den 40-årige har levet i isolation med sin mor, siden han var et stort barn. (Foto: Jonathan Nackstrand © Scanpix)

Umiddelbart efter fandt hun sin bror i køkkenet i den forfaldne, mørklagte lejlighed.

- Jeg tændte lyset i køkkenet, for jeg ville have, at han skulle se mig, så han ikke blev bange. Jeg vidste jo ikke, om han ville genkende mig eller ej. Men han så mig, så snart lyset blev tændt, og så sagde han mit navn om og om igen.

Manden blev umiddelbart efter indlagt på hospitalet, hvor han nu bliver behandlet for sine skader. Den 70-årige kvinde nægter sig skyldig.

Forsvundet fra samfundet

Sagen fra Haninge er meget usædvanlig for Sverige, som ellers har et stærkt velfærdssystem. Det siger kammeradvokat i Stockholm, Emma Olsson, til SVT.

- Man kan nok tælle sager i Sverige som den her på én hånd, Det er yderst usædvanligt, at en person kan holdes isoleret i så mange år i en lejlighed i en almindelig forstad til Stockholm, siger hun og fortsætter:

- Vi skal nu kortlægge den her mands levevilkår og situation og forsøge at besvare spørgsmålet om, hvordan det er muligt at forsvinde fra samfundet på den måde.

Det er en sag, der helt naturligt må give anledning til selvkritik, netop fordi den finder sted i Sverige - også selvom det er mange år siden, at drengen forsvandt ud af systemet. Det fortæller DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.

- Der er jo tale om et samfund, der bryster sig af, at det passer på sine borgere. Man bryster sig af, at "alle skal med" - det er en grundsætning i den svenske samfundsopbygning, den gælder i skolen og den gælder i samfundet, siger hun og fortsætter:

- Og her har vi så et skræmmende eksempel på, at der er én, der ikke er kommet med, én der er blevet ladt tilbage af et samfund, der skulle have holdt hånden under dem.

Et helt normalt barn

Ifølge søsteren har hendes bror ikke været indelåst i lejligheden, og over for Expressen fortæller flere naboer, at de i enkelte tilfælde, oftest om natten, har set ham uden for lejligheden.

Søsteren fortalte allerede i går til svenske medier, at moderen havde taget sin søn ud af skolen, umiddelbart efter han begyndte i 7. klasse, og at hun siden har holdt ham isoleret fra venner og familie, heriblandt drengens to søstre og hans bedsteforældre.

Politiet var i går i gang med tekniske undersøgelser i lejligheden i Haninge. (Foto: CLAUDIO BRESCIANI © Scanpix)

Ifølge søsteren var drengen inden da et helt normalt barn.

- Måske lidt genert ude blandt nye mennesker, men ingenting usædvanligt. Vi var meget sammen som børn og legede meget sammen ude i gården, fortæller hun til Expressen.

Hun fortæller, at moren var stærkt overbeskyttende over for sin søn, som følge af, at hun i en tidlig alder havde mistet et barn - en dreng, som døde, da søsteren var halvandet år. Moren gav endda sin nye søn det samme navn, som det barn hun havde mistet, og fortalte ifølge søsteren jævnligt sine børn, at hun havde "fået sin søn igen".

Søster: Folk har vidst det, siden vi var børn

Efter søsteren flyttede hjemmefra som teenager, har hun ikke haft kontakt til sin bror. Men allerede som barn forsøgte hun at gøre de sociale myndighederne opmærksom på, at familien havde brug for hjælp. Men ingenting skete, siger hun til SVT.

- Helt fra vi var børn, har folk vidst det her. Men der er ingen, der har gjort noget. Jeg fortalte i skolen, hvordan vi havde det derhjemme, men ingen har troet på mig - nogensinde, siger hun, tydeligt berørt, og fortsætter:

- Jeg har ventet på den her dag så længe. Det er det bedste, som kunne ske. For nu er han fri, og han kan få den hjælp, han har brug for. Selvom jeg er i chok, er jeg virkelig lykkelig, for endelig kan folk se og høre, hvordan det har været, og at jeg har talt sandt i alle de her år.

Over for de svenske myndigheder har hun ikke mange ord tilovers.

- Jeg har ingen ord. Der er så meget vrede og ekstrem frustration, det er frygteligt, siger hun til Expressen.

En af drengens tidligere lærere fortæller også til Aftonbladet, at de dengang gjorde skoleledelsen opmærksom på, at drengen ofte var beskidt og ikke lod til at få nok at spise derhjemme.

Et udredningsarbejde venter

I Haninge kommune er man chokeret over sagen, fortæller Meeri Wasberg (S), som er formand for kommunalledelsen til SVT. Kommunen vil ikke kommentere på den konkrete dag, men Meeri Wasberg mener ikke, at en elev i udskolingen ”bare ville kunne forsvinde” i dag.

- I dag håber og tror jeg ikke, at en person ville kunne flyve under radaren på den måde, siger hun.

Ifølge Europa-korrespondent Anna Gaarslev vil sagen formentlig give anledning til, at Haning kommune må undersøge til bunds, hvordan det kunne ske, at drengen bare fik lov til at forsvinde for 28 år siden.

- Nu venter der formentlig et udredningsarbejde, hvor skole og kommune må vende bunkerne, gå tilbage i tiden og spørge sig selv: Så vi noget? Fik vi nogen indberetninger? Gjorde vi noget, og hvis vi gjorde noget, hvorfor gjorde vi ikke mere?

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter