Rajoy har bekæmpet catalansk selvstændighed i over 10 år

BAGGRUND Spaniens premierminister arbejdede mod løsrivelse, længe inden han blev regeringsleder.

Mariano Rajoy holdt vælgermøde i Barcelona op til regionalvalget i Catalonien. (Foto: Eric Gaillard © Scanpix)

Efter gårsdagens valg til regionalparlamentet i Catalonien er bolden endnu engang spillet tilbage til Spaniens regeringsleder, Mariano Rajoy.

Rajoys regering udskrev valget efter at have sat Cataloniens selvstyre ud af kraft, da regionen erklærede sig selvstændig. Men resultatet ændrede stort set ingenting: De partier, som ønsker at regionen skal løsrive sig fra Spanien, har stadig flertal i regionalparlamentet.

Så nu vil Mariano Rajoy blive mødt med nye krav om at forhandle en løsning på krisen i Catalonien.

Vold på sig selv

Men Rajoy kommer nærmest til at øve vold på sig selv, hvis han skal forlade den hårde kurs overfor Catalonien og give indrømmelser til separatisterne.

Regeringslederen har nemlig brugt en betragtelig del af sin politiske karriere på netop at modarbejde øget selvstyre i Spaniens regioner.

Tilhængere af selvstændighed fejrer resultatet af valget i Catalonien i går. (Foto: ALBERT GEA © Scanpix)

Tilbage i 2005, da Mariano Rajoy og hans parti Partido Popular (PP) var i opposition, udarbejdede Cataloniens regering et forslag til en revision af regionens selvstyrestatut med det formål at give regeringen i Barcelona mere magt.

Rajoy stillede sig med det samme i spidsen for en kampagne mod initiativet. PP forsøgte at hindre vedtagelsen med en landsdækkende underskriftindsamling, og Rajoy krævede, at den catalanske selvstyrestatut skulle til folkeafstemning i hele Spanien, ikke kun i Catalonien.

Men kampen var i første omgang forgæves. Ændringerne i statutten blev vedtaget af parlamenterne i både Madrid og Barcelona samt godkendt ved en folkeafstemning i Catalonien i 2006.

Rajoys egen skyld

Men Mariano Rajoy havde ikke givet op. Han og PP indbragte selvstyrestatutten for Spaniens forfatningsdomstol, som voterede i hele i hele fire år, før der faldt en afgørelse.

På overfladen virkede den ret harmløs: Domstolen forkastede 14 af statuttens 223 artikler og indskrænkede 27 andre. Blandt de afviste artikler var en, der gav det catalanske sprog forrang over spansk. Regionen fik heller ikke lov til selv at udnævne dommere.

Men tilhængerne af catalansk selvstændighed var rasende, og over 400.000 deltog i en demonstration i Barcelonas gader.

"Uafhængighed" står der på et banner under den store demonstration i Barcelona 10. juli 2010. (Foto: GUSTAU NACARINO © Scanpix)

Året efter - i 2011 - vandt Mariano Rajoy regeringsmagten, og dermed ophørte groft sagt enhver dialog mellem magthaverne i Madrid og Barcelona.

Den manglende dialog og afgørelsen fra forfatningsdomstolen var de direkte årsager til, at Cataloniens daværende præsident Artur Mas i 2014 udskrev en vejledende folkeafstemning om uafhængighed, hvor 80 procent sagde "ja". Valgdeltagelsen var dog lav: Mellem 37 og 41 procent.

Artus Mas blev efterfulgt på præsidentposten af Carles Puigdemont, som slog ind på en endnu mere konfrontatorisk linje i kampen for selvstændighed.

Alt i alt mener analytikere og kritikere helt ind i Mariano Rajoys eget parti, at regeringslederen kan takke sig selv for den kattepine, han står i lige nu. Den skyldes i høj grad Rajoys indædte modstand mod selvstyrestatutten og uforsonlige linje i den seneste krise, lyder argumentet.