Ransagninger i mindst 40 byer: Russisk politi slår til mod oppositionen

De russiske myndigheder har ransaget 150 kontorer med tilknytning til oppositionsbevægelsens uofficielle leder, Aleksej Navalnyj.

Russisk politi har slået til i en lang række russiske byer. (Foto: 59.RU © Scanpix)

Politiet i Rusland har det seneste

døgns
tid haft travlt.

Rundt om i landet har de nemlig slået til mod 150 kontorer.

Ifølge The Guardian har ransagningerne fundet sted i mindst 40 forskellige byer, heriblandt Sankt Petersborg, Yeketarinburg og Novosibirsk.

Fælles for alle kontorer er, at de kan knyttes til oppositionsbevægelsens uofficielle leder, Aleksej Navalnyj.

Den officielle forklaring på den omfattende aktion er den igangværende efterforskning af hvidvask-anklagerne mod Navalnyjs anti-korruptionsorganisation, FBK.

Det skriver Navalnyjs tidligere kampagnechef, Leonid Volkov, på Twitter.

Hovedpersonen selv har også været ved tasterne.

- Putin er meget vred, skriver han ifølge The Guardian.

- Dette er en sag, hvor politiets handlinger ikke er anderledes end indbrudstyves.

Beskyldninger om gengæld

De omfattende ransagninger sker bare få dage efter, at der i søndags var valg i Rusland, blandt andet til bystyret i hovedstaden

Moskva
, hvor
regeringspartiet
, Forenet Rusland, kun holdt et knebent flertal med 25 ud af 45 pladser.

Op til valget førte oppositionsbevægelsen anført af Aleksej Navalnyj en stor

kampagne
. Under sloganet 'Stem klogt' opfordrede oppositionen befolkningen til at stemme på de kandidater, der havde størst chance for at vippe Putin-loyale kandidater af pinden.

Aleksej Navalnyj ses her tale med pressen efter søndagens valg. (Foto: Yuri Kochetkov © Scanpix)

Og ifølge Volkov er de mange ransagninger en gengældelsesaktion.

- Hovedformålet med det her er at fjerne så meget udstyr som muligt, skriver Volkov blandt andet.

Computere, videokameraer, harddiske, telefoner og andet udstyr er blandt noget af det, politiet rundt om i hele landet har

beslaglagt
, samtidig med, at de har bragt flere
aktivister
til afhøring.

Over 200 politiaktioner

Ifølge avisen Kommersant har politiets ransagninger ikke

begrænset
sig til organisationens kontorer, men er også foregået på flere af aktivisternes private bopæle, og den lokale leder af kontoret i Yeketarinburg, Juri Kuzminykh,
hævder
, at også hans svigerforældre er blevet afhørt af politiet.

Nyhedsbureauet AP beretter, at politiet i alt har foretaget mere end 200 aktioner rundt omkring i hele Rusland. Herunder hos Sergei Boyko, der - foruden at være tilknyttet Aleksej Navalnyj - kom på andenpladsen ved borgmestervalget i millionbyen Novosibirsk i søndags.

Så sent som i sidste uge slog politiet også til i

Moskva
og Sankt Petersborg, hvor alt udstyr blev ryddet og
beslaglagt
af politiet.

Navalnyj har været fængslet af de russiske myndigheder en række gange. I den verserende hvidvasksag er Navalnyjs organisation anklaget for at have hvidvasket over en milliard kroner.

Facebook
Twitter