Rapport: Massakrer, voldtægter og 'rædselsfulde niveauer af brutalitet' i Etiopien

Konflikten i Tigray har bredt sig i en sådan grad, at hele Etiopien nu er destabiliseret.

En ny rapport beskriver en række brutale angreb og overgreb under den verserende konflikt i Etiopien. (Foto: GIULIA PARAVICINI © Ritzau Scanpix)

Ulovlige henrettelser, tortur, voldtægter og angreb på flygtninge og internt fordrevne.

Det er blot nogle af de forbrydelser og brud på menneskerettighederne, som er blevet begået af begge sider i konflikten i Tigray-provinsen i Etiopien.

Her slås det fast, at der er tale om "rædselsfulde niveauer af brutalitet".

- Der er belæg for at tro, at alle parter i konflikten enten har angrebet civile og civile bygninger som huse, skoler, hospitaler, kirker og moskeer eller udført vilkårlige angreb, der har resulteret i civile tab og ødelæggelsen af civil ejendom, lyder det i rapporten.

Konflikten i Etiopien startede i Tigray, men har bredt sig. (© DR Nyheder)

Den peger på flere konkrete eksempler på massakrer begået af diverse parter i konflikten. Herunder en hændelse sidste november, da krigshandlingerne netop var brudt ud. Her dræbte en tigrinsk gruppe flere end 200 civile fra den etniske gruppe amhara-folket.

Det blev mødt af hævndrab begået af den etiopiske hær og amhara-soldater, og to uger senere slog soldater fra nabolandet Eritrea ligeledes flere end 100 civile tigrinere ihjel i byen Axum i det centrale Tigray, fremgår det af rapporten.

Den kommer med detaljerede beskrivelser af grusomme overgrebcivile, heriblandt seksuel vold mod både kvinder, mænd og børn. Ifølge rapporten bliver de seksuelle overgreb brugt til at ”nedgøre og dehumanisere ofrene”.

Konflikten bærer præg af ekstrem brutalitet, og der er behov for en permanent våbenhvile, lyder det fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet.

Et nybrud i konflikten

Rapporten kommer, efter situationen i Etiopien i går spidsede yderligere til, da regeringen erklærede en landsdækkende undtagelsestilstand.

Det skete, få dage efter Tigrays oprørshær TPLF hævdede, at de havde erobret to byer omkring 400 kilometer fra den etiopiske hovedstad, Addis Ababa.

Regeringens udmelding, om at man nu har indført undtagelsestilstand, er markant af flere grunde, fortæller DR’s Afrika-korrespondent, Søren Bendixen.

- At oprørshæren pludselig står 400 kilometer fra hovedstaden, langt fra hvor de kommer fra, er indlysende noget, der har chokeret den etiopiske regering, siger han.

- Det er også et markant nybrud i konflikten, som i lang tid har været isoleret til Tigray alene, men som nu har bredt sig i sådan en grad, at hele landet er destabiliseret.

Oprørsbevægelsens udmeldinger om, at de nærmer sig hovedstaden, Addis Ababa, er ikke desto mindre blevet afvist som propaganda af den etiopiske regering. Alligevel har landets præsident, Abiy Ahmed, og de etiopiske myndigheder opfordret indbyggere i blandt andet Addis Ababa til at gribe til våben for at ”beskytte deres by”.

  • Konflikten har sendt utallige civile på flugt. På billedet flygter en etiopier Setit-floden ved grænsen til Sudan. (Foto: MOHAMED NURELDIN ABDALLAH © Ritzau Scanpix)
  • Civile passerer en forladt kampvogn nær Mekele, som er hovedstaden i Tigray-regionen. (Foto: Yasuyoshi CHIBA © Ritzau Scanpix)
1 / 2

Rammer hele Etiopiens befolkning

Konflikten i Etiopiens nordlige Tigray-provins har været i gang siden november sidste år, hvor premierminister Abiy Ahmed lancerede en offensive mod provinsens oprørsbevægelse.

I første omgang lod det til, at oprørshæren blev trængt tilbage af regeringsstyrkerne, men det ændrede sig i juni i år, da oprørshæren gjorde markante fremskridt, som blandt andet medførte, at regeringen udråbte en ensidet våbenhvile og trak sine tropper tilbage.

Siden da har oprørshæren gjort markante fremskridt og har allerede erklæret, at de har tænkt sig at indtage byer endnu tættere på den etiopiske hovedstad.

Flere millioner er drevet på flugt som konsekvens af konflikten i Tigray-provinsen, og mange hundredtusinder sulter som konsekvens. Men det er ikke længere kun Tigrays indbyggere, der er påvirket af konflikten, fortæller Holger Bernt Hansen, professor emeritus i Afrika-studier ved Københavns Universitet.

Det kan komme til at svække befolkningens opbakning til regeringen, vurderer han.

- Dels er der dem, der er ramt i de krigshærgede områder, hvor flere millioner har måttet flygte fra deres hjem, enten til Sudan eller internt, med meget store humanitære på begge sider. Men nu begynder civilbefolkningen i resten af Etiopien også at lide under det her.

- Man har en inflation på 20-30 procent, hvilket vil sige, at priserne stiger. Det er meget dyrt at føre den her krig, så man kan også forvente, at udover de, der ikke støtter på grund af etniske tilhørsforhold, at også den almindelige befolkning begynder at være trætte af det her. Og så er spørgsmålet, hvor længe støtten holder, og hvor meget folk vil lade sig mobilisere, når regeringen som nu opfordrer civilbefolkningen til at bære våben.

I videoen herunder kan du se et portræt af den etiopiske premierminister, Abiy Ahmed, der modtog Nobels fredspris i 2019, men nu fører krig i sit eget land. Videoen er fra januar:

EU og USA øger presset

FN's Kontor for Menneskerettigheder er ikke de eneste, der i den seneste tid har lagt pres på Etiopiens regering for at finde en fredelig løsning på konflikten - noget regeringen tidligere har afvist med henvisning til, at Tigrays oprørsbevægelser er "terrorister".

Også Den Afrikanske Union har sendt en mægler til landet for at få sat gang i fredsforhandlinger, og EU og USA har i de seneste dage øget presset på premierminister Abiy og hans regering, fortæller Søren Bendixen.

- Både EU og USA har hidtil været forsigtige, selvom man har været meget frustreret over de ting, Abiy har gjort, men nu er man i en situation, hvor man virkelig er nødt til at presse hårdt på, og USA har smidt Etiopien ude af et frihandelssamarbejde, som virkelig kan komme til at gøre ondt på Etiopien, siger DR's Afrika-korrespondent.

Den amerikanske præsident har i et brev til Kongressen peget på "grove overtrædelser" af menneskerettighederne som årsag til beslutningen om at fjerne Etiopien fra listen over afrikanske lande, der får toldfri adgang til det amerikanske marked, beretter BBC.

Beslutningen forventes at træde i kraft i januar.

FacebookTwitter