FN er ikke i tvivl.

Facebook har ikke gjort nok for at stoppe spredningen af propaganda og hadefulde tekster om det muslimske rohingya-folk, der ifølge FN har været udsat for etnisk udrensning, voldtægt og afbrændinger af militærstyret i Myanmar.

Da FN i mandags offentliggjorde en rapport om Myanmars behandling af det muslimske mindretal, var det ikke blot en sønderlemmende kritik af landets militære ledere.

Det var også en skarp kritik af Facebook, der ifølge rapporten har været ”et nyttigt instrument for dem, der har villet sprede had i et land, hvor Facebook for de fleste er lig med internettet”.

Det kan komme til at koste den sociale mediegigant så dyrt, at det i sidste ende kan blive Facebooks fald, mener ekspert i politisk kommunikation Benjamin Rud Elberth.

- Først så vi påvirkning af valgkampe, så så vi datalæk, og så begynder dødskampen at rulle for Facebook. Nu begynder jeg at blive pessimistisk på deres vegne, lød det fra Benjamin Rud Elberth i P1 Morgen.

Han henviste til tidligere afsløringer om, hvordan Facebook er blevet brugt som platform til at sprede falske nyheder blandt andet under det amerikanske præsidentvalg, og hvordan et politisk analysefirma via Facebook fik adgang til 50 millioner Facebook-brugeres profiler.

'Hunde der skal brændes'

Facebook har indrømmet, at man ikke har været effektive nok med at fjerne beskeder og kommentarer, som ellers er i strid med firmaets egne retningslinjer.

I Myanmar bruger størstedelen af befolkningen Facebook som deres primære adgang til nyheder og oplysninger fra internettet, og militærstyret har aktivt brugt det sociale medie til at skrive hadefulde kommentarer om rohingyaerne, der holder til i Rhakine-staten i den vestlige del af landet.

Nyhedsbureauet Reuters har i en større afdækning fundet mere end 1.000 eksempler på hadefulde beskeder, billeder og pornografisk materiale om rohingya-folket skrevet på det lokale sprog, og som har ligget offentligt fremme på Facebook i flere år.

Det er sådanne eksempler, som FN mener, der burde være fjernet for længst, fordi regeringen og militæret har brugt det sociale medie massivt til at blusse konflikten med mindretallet op og sprede falske informationer om rohingyaerne.

Det er meget almindeligt i Myanmar, at man hører højtstående politikere afvise, at der har været overgreb og voldtægt af kvinderne med påstanden om, at 'de er så beskidte, at der er ingen ordentlig burmeser, der vil voldtage dem', fortæller en dansker i Myanmar. Læs hendes syn på sagen nederst i artiklen.

Problemet for firmaet har blandt andet været, at man ikke har ansat nok folk, som kan sproget i Myanmar og derved kan rydde ud i, hvad der er i orden at skrive. Facebook har for eksempel slet ikke nogen ansatte i landet, skriver Reuters.

I flere af opslagene, som Reuters henviser til, bliver rohingyaer omtalt stærkt nedsættende og kaldt for 'hunde, der ødelægger og dræber Myanmar'.

- Vi er nødt til at ødelægge deres race, skriver en bruger angiveligt.

- Brænd dem, så de kan møde allah hurtigere, skriver en anden ifølge Reuters.

Har blokeret generaler

I kølvandet på FN's kritik af Facebooks rolle i Myanmar fjernede det sociale medie forleden 20 profiler tilhørende højtstående militærpersoner og organisationer med tilknytning til styret. Et arbejde som Facebook ifølge FN burde have foretaget for længe siden.

- Det her er et korthus, der kan vælte for Facebook, fordi vi for første gang ser, at de bliver presset til at fjerne konti fra politiske ledere og blande sig i noget politisk. Det har de forsøgt længe ikke at gøre, siger Benjamin Rud Elberth.

Spørgsmålet er, om Facebook overhovedet er gearet til at håndtere politiske kriser. Ifølge Benjamin Rud Elberth kan det udhule hele Facebooks økonomi at ansætte massivt flere folk til at finde de hadefulde beskeder, som florerer om alle mulige emner på Facebook.

- Facebook har oprettet et kæmpe værtshus, men glemt at ansætte dørmænd. Og de dørmænd er dyre. For de skal kunne andet end at se, om det er hadefuldt eller ej. De skal se, hvad der er op og ned, og hvad der er sandt og falsk i en hadefuld besked.

Facebook har ifølge Benjamin Rud Elberth længe lænet sig tilbage. Men nu skal de til at være aktive og vil blive afkrævet en reaktion på al det hadefulde sprog, der er i alle politiske situationer, siger han.

- Vi tænker, at de tjener masser af penge, men deres infrastruktur er simpelthen ikke gearet til det her. At de skal sidde og afgøre, hvad der er hadefuldt sprog.

Aktien er upåvirket

Ser vi på Facebook-aktien, har kritikken fra FN ikke påvirket den, forklarer aktieekspert Per Hansen fra investeringsbanken Nordnet.

Det skyldes, at investorerne godt ved, at spredningen af had og fordomme om andre mennesker er en del Facebooks univers, siger han.

- Investorerne tænker, at man ikke kan overføre, hvad der sker i Myanmar på den resterende del af verden. Uanset om man ser på det russiske eller amerikanske valg, så bruges og misbruges de sociale medier. Det er desværre en del af dagligdagen, som vi skal forsøge at gøre op med, det er altså ikke noget, der kommer til at true Facebooks eksistens, siger Per Hansen.

Han tror godt, at det kan give Facebook nogle stød, hvis politikere i EU eller USA vælger at regulere Facebook i kølvandet på kritikken om Myanmar.

- Jo mere regulering, man får ned over sig, jo sværere bliver det at tjene penge, fordi jo flere omkostninger skal der til.

- Men et selskab som Facebook ser jo ikke stilletiende til, at nogle udfordrer deres forretningsmodel. De tilpasser sig, siger Per Hansen.