Ray vil redde næsehornene fra at uddø: Ingen dyr minder så meget om dinosaurer

Australieren Ray Dearlove har igangsat et ambitiøst projekt. Han vil flytte 80 næsehorn fra Afrika til Australien for at beskytte dem mod krybskytter.

Et af de hvide, truede næsehorn i Københavns zoo. Videnskabelig direktør i haven, Bengt Holst, tror ikke på australierens løsning. (Foto: Brian Bergmann © Scanpix)

1006 næsehorn blev dræbt i 2013.

1215 næsehorn blev dræbt i 2014

Og 1340 næsehorn blev dræbt i 2015.

Sådan lyder det, når australier og næsehornselsker Ray Dearlove opremser de hårde fakta, der også er baggrunden for, at han nu har igangsat et projekt, der skal redde næsehornene fra af uddø.

Han vil flytte dem fra Sydafrika til Australien.

- For tre år siden besluttede jeg at gøre noget. Jeg er selv født i Sydafrika, men flyttede til Australien for 30 år siden.

Tallene for de dræbte næsehorn er for Sydafrika alene. Krybskytteriet mod de stærkt truede dyr gør, at de er i fare for at uddø. I alt er der 20170 hvide næsehorn tilbage i hele verden.

Ray Dearloves projekt hedder Australian Rhino Project, og allerede i maj i år skal de første næsehorn flyttes, så de kan fungere som en biologisk backup i tilfælde af at krybskytterne i Sydafrika får presset næsehornene tæt på udryddelse.

Det er vigtigt for Ray Dearlove, at hans efterkommere og alle andre får muligheden for at opleve et næsehorn i det vilde.

- Vi kan ikke tillade, at vores børn og børnebørn kun får lov at se næsehorn i billedbøger i sørgelige zoologiske haver. Vi skal arbejde hårdt for at stoppe det her - ingen mennesker har ret til at slå dyrene ihjel.

- Næsehorn har været på jorden mellem 10 og 20 millioner år. Vi vil aldrig opleve et dyr, der er minder så meget om dinosauere som næsehorn.

- Australien er det sikreste

Han forklarer, at Australien er det bedste bud på et godt liv for det truede dyr.

- Australien har pladsen og meget kontrollerede grænseovergange. Det er virkelig vigtig for at holde de slemme mennesker ude.

Derudover - argumenterer han - er der ikke korruption i Australien, som der er i Afrika. Og ingen fattigdom, der kan friste krybskytter til at lade sig betale for at slå dyrene ihjel.

- En sidste ting er, at folk i Australien - og helt sikkert heller ikke i Danmark - vil tillade, at næsehornene bliver skudt af krybskytter. Derfor er Australien det sikreste bud lige nu, siger han.

- Bryder ind i den australske fauna

Bengt Holst, der er videnskabelig direktør i Københavns Zoo er ikke begejstret for australierens projekt.

- Det, mener jeg, er forkert. Næsehorn hører til i Afrika og skal bevares der. Ikke som museumseksemplarer. Og problemet flytter jo bare med. Man kan lige så godt få krybskytteri i Australien som i Afrika, siger Bengt Holst.

I stedet foreslår han, at man laver en 'assurance population' - altså en forsikringsbestand.

- Man holder dem i et bestemt område uden for deres levested for en særlig periode, for eksempel hvis der er sygdom eller krig, siger han.

- Men det vil være forkert at holde dem konstant i Australien. For så bryder de ind i den australske fauna, som også er et netværk af mange forskellige ting.

Australian Rhino Project

  • I alt vil organisationen flytte 80 næsehorn de næste fire år.

  • Næsehornene flyttes først til en zoologisk have i Johannesburg, hvor de bliver holdt i karantæne i to måneder.

  • Herefter flyves næsehornene til Taronga Western Plans Zoo i Australien, hvor de igen skal igennem to måneders karantæne.

  • Til sidst flyttes de til en safari park drevet af Monarto Zoo, som ligger ved Adelaide.

  • Tilknyttet projektet er et råd af forskere, som overvåger flytningen og dens indvirkning på næsehornene.

  • Over 5000 er blevet skudt af krybskytter siden 2010 i Sydafrika alene.

Facebook
Twitter