Red Barnet: Vi risikerer at tabe en hel generation af børn i Myanmar

Et år efter, at overgrebene mod rohingyaerne i Myanmar tog til, er hundredetusinder stadig i eksil - og en nobelprismodtager tavs.

Kutupalong-lejren i Bangladesh er verdens største flygtningelejr og huser op mod en million flygtninge fra Myanmar. (Foto: Chandan Khanna © Scanpix)

For et år siden eskalerede Myanmars militærs vold mod landets rohingyaer og sendte hundredetusinder på flugt.

Militæraktionerne fik FN's menneskerettighedschef, Zeid Raad Al Hussein, til at kalde handlingerne "et skoleeksempel på etnisk udrensning".

Et år senere lever op mod en million rohingyaer stadig i flygtningelejre i blandt andet Bangladesh.

- Jeg er meget bekymret. Der er en reel mulighed for at stå med en tabt generation af børn, siger organisationens generalsekretær, Jonas Keiding Lindholm.

Han er netop vendt tilbage fra Bangladesh, hvor han blandt andet har besøgt verdens største flygtningelejr.

- Halvdelen af børnene, vi har interviewet, fortæller, at begge deres forældre er døde. Mange af børnene fortæller faktisk, at de så deres forældre blive dræbt, siger generalsekretæren.

- De forældreløse er særligt sårbare. Der går rygter om en stigning i børneægteskaber og handel med børn, lyder det fra Jonas Keiding Lindholm, der siger, at der ikke er skolegang for rohingya-børnene.

I april estimerede Unicef, at knap 700.000 rohingyaer var flygtet til Bangladesh. Heraf over halvdelen af dem børn.

Mens generalsekretæren råber op, er der kritik fra flere sider om en betydningsfuld stemme, der er forblevet tavs.

Nobelprismodtager mister hæderstitler på stribe

En gang blev Aung San Suu Kyi kaldt et fyrtårn af håb. I 2015 modtog hun Nobels Fredspris, for sin fredelige kamp for demokrati i Myanmar, der kostede hende 15 år i husarrest.

I 2016 blev hun Myanmars politiske leder - og i dag blev hun frataget sin syvende hæderstitel.

Denne gang er det den skotske by Edinburgh, der fratager Aung San Suu Kyi prisen: Freedom of Edinburgh.

Folkene bag prisen har kontaktet den tidligere nobelprismodtager og bedt hende om at "bruge sin magt til at dæmpe den humanitære krise", lyder det fra Frank Ross, der er med til at bestyre prisen, som Aung San Suu Kyi blandt andet modtog for sin "utrættelige kamp for retfærdighed".

- Jeg tror ikke længere på, at hendes modtagelse af denne pris eller begrundelserne for den er passende eller korrekte, siger Frank Ross om hæderen.

Siden urolighederne i Myanmar eskalerede, har Aung San Suu Kyi mødt kritik for sin manglende kritik eller indgriben fra flere sider.

Den tidligere nobelprismodtager er ikke Myanmars præsident, da en paragraf tilføjet af landets tidligere militærstyre forhindrer hende i at indtage det øverste embede, men hun betragtes som Myanmars de facto leder.

Facebook
Twitter