Redaktøren, der er Kinas stemme: USA står bag uro i Hongkong

Hongkongs demonstranter har brug for støtte fra USA - og får den, mener kinesisk redaktør.

En demonstrant skærmer sig for vandkanonerne under en demonstration i Hongkong denne weekend. (Foto: Isaac Lawrence © Scanpix)

Det er USA, der driver demonstrationerne i Hongkong, der nu har stået på i tre måneder og rystet millionbyen i det sydlige Kina.

Det siger Hu Xijin, chefredaktøren for den statslige kinesiske avis, Global Times - et af Kinas mest nationalistiske talerør.

- USA har aldrig indrømmet det, men faktisk har USA givet stor støtte til demonstranterne.

Den ellers medievante chefredaktør fremlægger dog ikke beviser for påstanden om, at Kinas ærkerival står bag den turbulente sommer i Hongkongs gader.

Uofficiel talsperson for Kina

Hu Xijin er næppe særligt kendt af folk udenfor verdens folkerigeste stat, men blandt Kina-entusiaster er han én person, man følger.

På det kinesiske sociale medie Weibo har han næsten 20 millioner følgere, men også på Twitter er Hu Xijin aktiv, på trods af at den amerikanske hjemmeside faktisk er blokeret i Kina.

Hu Xijin, chefredaktøren for den statslige kinesiske avis, Global Times (© DR Nyheder)

I de senere år er især hans opdateringer på Twitter blevet et blik ind i, hvordan nationalistiske dele af kommunistpartiet tænker og opfatter verden. Hu Xijin lægger heller ikke skjul på sin begejstring for Kinas kommunistparti, der ifølge ham selv blandt andet stammer fra hans tid som krigskorrespondent i det tidligere Jugoslavien, hvor han så konsekvenserne af et kommunistisk kollaps.

I dag er Hu Xijin nærmest en uofficiel talsmand for Kinas regering, og det er tydeligt, at hans synspunkter er godkendt af det kommunistiske parti.

Ifølge Hu Xijin forsøger USA at skabe uro i Hongkong for at presse Kina yderligere i den igangværende handelskrig mellem verdens to største økonomier.

- Mange i USA benægter at være ansvarlig for, hvad der sker i Hongkong. Men de spiller en rolle ved at tilbyde støtte for volden på gaden. Protesterne er bygget på irrationelle følelser, og de har brug for støtte. Hongkong er meget påvirket af udenlandske medier, selvom det er en del af det kinesiske samfund. Støtten til disse irrationelle følelser kommer fra amerikanske politikere, siger Hu Xijin, der dog ikke kommer med beviser for konkret amerikansk indblanding.

Lukket land for udenlandsk presse

Kinas politiske topledelse giver yderst sjældent interview, hverken til national eller international presse. Når det hænder, er der som regel tale om yderst koreograferede begivenheder.

Hu Xijin har heller ikke for vane at give interview til udenlandske medier. Men regeringen i Beijing har tydeligvis et behov for at fortælle deres version af virkeligheden i Hongkong, og derfor har Hu Xijin åbnet for udvalgte medier på det seneste.

I interviewet med DR fastholder han, at det er op til den lokale regering i Hongkong at løse krisen. Alligevel holder han døren åben for kinesisk indblanding, hvis situationen løber løbsk.

- Hvis urolighederne bliver større, og Hongkongs regering og politi kollapser, og hverdagen ikke kan fortsætte, vil centralregeringen gribe ind, advarer Hu Xijin. Han understreger dog, at situationen langt fra er tæt på et kinesisk indgreb.

Kina har allerede i dag soldater på kaserne i Hongkong, og derfor vil det være muligt for Beijing at sende soldater på gaden relativt hurtigt.

Stor mærkedag i Kina på vej

Urolighederne i Hongkong har stået på siden juni, hvor Hongkongs regeringschef Carrie Lam introducerede et lovforslag, der ville gøre det muligt at udlevere Hongkong-borgere til retsforfølgelse i Kina.

Det var dråben, der fik bægeret til at flyde overfor mange Hongkong-borgere, der gik på gaden i milliontal. I femten weekender i træk har der nu været store demonstrationer, der ofte er endt i voldelige sammenstød mellem mere radikale demonstranter og byens politistyrker.

  • Demonstranter bruger paraplyer til at afværge tåregasgranater under sammenstød med politiet i slutningen af august. (Foto: Lillian Suwanrumpha © Scanpix)
  • Kampklædte betjente rykker frem mod demonstranter under protester den 6. september. (Foto: Jeon Heon-kyun © Scanpix)
  • Politi og demonstranter under protester den 6. september i Hongkong. (Foto: Jeon Heon-kyun © Scanpix)
  • Journalister står tæt ved tåregassen, mens politiet forsøger at bryde demonstrationen op den 6. september. (Foto: Jeon Heon-kyun © Scanpix)
1 / 4

Sammenstødene finder sted, mens resten af Kina, især den officielle del af styret, forbereder sig på 70-årsdagen for Folkerepublikkens grundlæggelse den 1. oktober.

Begivenheden fylder allerede markant i kinesiske medier, og i ugevis har indbyggere i hovedstaden Beijing måttet vænne sig til afspærrede veje omkring Den Himmelske Fredsplads, da miltæret øver sig på det, der efter sigende bliver den største militærparade i Kina i mands minde.

Ifølge Hu Xijin får protesterne i Hongkong ikke lov til at overskygge festen i resten af Kina, selvom han erkender, at Hongkong kommer til at danne ramme om store pro-kinesiske fester den 1. oktober.

- Vi ønsker virkelig, at Hongkong som en del af Kina kan fejre 70-årsdagen sammen med os. Men den nuværende situation er ikke ideel, siger han.

Studerende danner en menneskekæde i Hongkong i protest mod, hvad de mener er politibrutalitet mod Hongkongsdemonstranter. Billedet er fra den 9. september. (Foto: AMR ABDALLAH DALSH © Scanpix)