Reform af stabilitetspagten

EU-Kommissionen lægger op til at reformere den stabilitetspagt, der er grundlaget for euro-samarbejdet. Det betyder, at lande med usund økonomi fortsat skal kunne straffes, mens lande med god økonomi bl.a. skal have lov til at låne til investeringer.

Der skal mere gang i den økonomiske vækst i EU, men lande medusunde statslige finanser vil fortsat blive straffet.

Det er i følge Financial Times hovedindholdet i en plan for enreform af EU's Stabilitetspagt, som EU-Kommissionen fremlægger påonsdag.

Stabilitetspagten blev vedtaget i 1996 for at holde kontrol medde kommende eurolandes statsbudgetter.

Ifølge pagten må budgetunderskuddet højst være på tre procent afbruttonationalproduktet, et mål, som EU's to største lande,Tyskland og Frankrig, har særdeles svært ved at overholde.

Der skal investeres

I reformforslaget ligger der ideen om, at lande med et lavtbudgetunderskud og en lav offentlig gæld, skal have lov til at lånepenge til at finansiere nye investeringer.

- Der vil være mere plads til strukturreformer, som bidrager tilvækst og beskæftigelse, siger en EU-embedsmand til FinancialTimes.

De lande, som vil opnå mest i forbindelse med en ny, merefleksibel udgave af Stabilitetspagten, er Storbritannien, Irland,Holland, de nordiske EU-lande samt de fleste af ansøgerlandene.

Slipper ikke ud af kattepine

Over for højtstående embedsmænd fra Kommissionen, som har set etudkast til reformforslaget, er det blevet understreget, atændringerne i pagten ikke vil tillade de fire lande med de størsteproblemer i de offentlige finanser, Tyskland, Frankrig, Italien ogPortugal, at slippe ud af deres nuværende kattepine.

Forslaget om ændringer i Stabilitetspagten skal efter planengodkendes af den samlede EU-Kommission onsdag. Det skalefterfølgende drøftes af EU's finansministre, hvorefter forslagetkan vedtages af EU's stats- og regeringschefer næste forår.

Facebook
Twitter