Regeringen: Danske virksomheder må ikke holdes ude af EU's forsvarsprojekter

Forsvarsministeren fastholder, at tiden ikke er inde til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) mener, at udfordringerne på forsvarsområdet udvikler sig (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Det er afgørende for regeringen, at danske virksomheder kan blive ved med at byde ind på EU’s forsvarsprojekter, selvom Danmark står uden for unionens fælles forsvarssamarbejde som følge af EU-forbeholdet.

Men skulle det en dag ændre sig, bør man genoverveje den danske linje over for EU’s forsvarssamarbejde.

Det er budskabet fra forsvarsminister Trine Bramsen (S), efter at de EU-lande, der er med i forsvarssamarbejdet, i dag har søsat en række nye projekter.

Hun har ellers flere gange talt imod en dansk folkeafstemning om forsvarsforbeholdet på nuværende tidspunkt.

- Det er selvfølgelig helt afgørende, at vores virksomheder kan være med i industrisamarbejdet. Det er ikke omfattet af forbeholdet, som det er lige nu, siger Trine Bramsen efter sit første EU-forsvarsministermøde i Bruxelles.

- Men det er klart, at hvis vi ender i en situation på den længere bane, hvor danske virksomheder er afskåret fra at samarbejde eller deltage i europæiske projekter, så synes jeg, sagen er en anden. Det er bare ikke der, vi er endnu, tilføjer hun.

13 nye forsvarsprojekter

Det er medlemmerne af EU’s såkaldte Pesco-samarbejde, der i dag har sagt god for 13 nye forsvars- og sikkerhedsprojekter. Det drejer sig blandt andet om at udvikle ubemandede undervandsdroner til at opspore ubåde samt træne specialstyrker med læge- og hospitalskompetencer, der kan sendes ud til konflikter.

Pesco så dagens lys for to år siden, og det er et samarbejde mellem 25 af EU's 28 medlemslande om at forstærke samspillet på forsvars- og sikkerhedsområdet.

Danmark står udenfor, og derfor har den danske regering heller ikke nogen indflydelse på de i alt 47 projekter, som indtil videre er blevet igangsat. Men danske virksomheder kan stadigvæk nyde økonomisk godt af dem, hvis de får en ordre.

Bramsen ikke bekymret

Udover Pesco er der i dag også et europæiske forsvarssamarbejde for militær udvikling for virksomheder. Planen er at udvide det kraftigt fra 2021 med en forsvarsfond med 70 milliarder kroner.

Internt i EU er der dog lande, heriblandt Frankrig, som argumenterer for, at det europæiske forsvarssamarbejde skal begrænses, så det kun er for de lande, der deltager.

Trine Bramsen er på nuværende tidspunkt ikke bekymret for, om danske virksomheder kan blive ramt i den forbindelse. Men det kan hurtigt ændre sig, understreger hun.

- Med den hast, som truslerne udvikler sig i - og med den udvikling, vi ser i forhold til samarbejder og allierede, der går længere fra hinanden - så kan det gå meget, meget stærkt, siger hun og fortsætter.

- Vi bliver hele tiden nødt til at forholde os til det og tage bestik af, hvad vi kan og ikke kan være en del af. Det er klart, at det er noget, vi fra regerings side følger meget nøje.

Sådan så det ud, da Pesco-samarbejdet blev lanceret i december 2017. Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltog ikke, da Danmark som følge af forsvarsforbeholdet ikke deltager i den del af EU-samarbejdet. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Uenig med Macron

Statsminister Mette Frederiksen (S) understregede i sidste måned, at Nato-samarbejdet er ”Danmarks primære forsvarspolitiske alliance”.

- Det skal det i mine øjne blive ved med at være, sagde hun.

Men i sidste uge udtalte den franske præsident, Emmanuel Macron, at det nordatlantiske forsvarssamarbejde for tiden er ”hjernedødt”. Ifølge præsidenten er der ”ingen koordinering overhovedet med hensyn til strategibeslutninger mellem USA og dets europæiske allierede”, og det vakte stor opsigt.

Trine Bramsen er dog ikke enig i udtalelsen.

- Det er et meget offensivt sprogbrug, og det gavner ikke noget, at man begynder at erklære Nato for hjernedødt, siger hun.

Hun er dog enig med Emmanuel Macron i, at der er behov for at styrke samarbejdet på tværs af Europa, så landene kan mere selv.

- Ikke mindst set i lyset af, at amerikanerne har valgt at agere, som de har gjort, hvor de siger, at de ikke ønsker at have det samme engagement i den europæiske region, siger hun og tilføjer, at det ikke nødvendigvis behøver at være på EU-plan.

Flere partier vil af med det

Men ifølge en række partier på Christiansborg, heriblandt Venstre, De Konservative, De Radikale og Alternativet, er der brug for at få afskaffet forbeholdet.

- Vi synes, at regeringen fedtspiller. Den burde sætte sig i spidsen for en debat om, hvor uhæsigtsmæssig forbeholdet er. Vi lever i usikre tider, hvor Nato-alliancen ikke står så klippefast som tidligere, på grund af USA's præsident Trump. Derfor er det nødvendigt, at vi i højere grad tager vare på vores egen sikkerhed, siger Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen.

En opgørelse fra den proeuropæiske tænketank Europa viste tidligere på måneden, at Danmark har aktiveret forsvarsforbeholdet 189 gange, siden det blev indført for 26 år siden.

125 af aktiveringerne er sket inden for de seneste ti år. Senest i 2019, hvor Danmark ikke kunne deltage i EU's antipiratmission ud for Somalias kyst.

- Det er bare dumt, at Danmark står uden for EU's forsvarssamarbejde, når vi nu har noget at byde ind med. Vi mister indflydelse, og det er fjollet, at vi skal finde alle mulige lappeløsninger, så vi kan være med i dele af det, understreger Jan E. Jørgensen.

Her kan du høre, hvorfor daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ville af med forsvarsforbeholdet før folketingsvalget: